60 skraldemænd ved City Renovation i København har genoptaget arbejdet her til morgen. De nedlagde arbejdet i mandags i protest mod arbejdsgiverens plan om at udskifte fem af de 17-18 biler, der kører på Østerbro og Nørrebro.
Vi kan se cyklister og andre trafikanter gennem døren og på den måde undgå eller minimere antallet af højresvingsulykker.
Kim Rosenberg, tillidsrepræsentant City Renovation
Tillidsrepræsentant Kim Rosenberg fortæller til Arbejderen, at strejken blev udløst af frygten for dårligere trafiksikkerhed.
– De biler, vi kører i i dag, har en særlig dør med rude i top og bund. Det giver en god sigtbarhed, og vi kan se cyklister og andre trafikanter gennem døren og på den måde undgå eller minimere antallet af højresvingsulykker. De andre biler, som vi skulle have i stedet, har ikke glasdøre.
En foreløbig sejr
Med strejken har skraldemændene foreløbig opnået det, de ville.
– Firmaet har sat planen om at udskifte fem af bilerne på pause, og vi kører videre med de nuværende biler. Nu ser vi frem til, at City Renovation, Københavns Kommune og Amager Ressourcecenter arbejder sammen om at finde en løsning, hvis der skal ske ændringer, lyder det fra Kim Rosenberg.
3F, Dansk Transport og Logistik, De Danske Bilimportører og Trafikstyrelsen har i fællesskab udarbejdet 'Best practice' for indretning og valg af lastbiler. Organisationerne anbefaler lastbiler med lave rudeunderkanter og ekstra ruder i højre dør.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278