Vi har hørt det mange gange før: Hårdt og nedslidende arbejde tvinger folk til at stoppe på arbejdsmarkedet og overgå til førtidspension, inden de fylder 60 år.

Der skal være en ordning, der tager hånd om de, der ikke kan arbejde til pensionsalderen.
Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF

Nu bekræfter en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) har lavet for Fødevareforbundet NNF, at slagteriarbejdere, rengøringsassistenter, ansatte i transportbranchen og i plejesektoren er særligt udsatte. 

AE-Rådet har fulgt de danskere mellem 40 og 59 år, der i 2015 og 2016 overgik til førtidspension, og har set på, hvilken beskæftigelse de havde i årene forinden.

Overrepræsenteret

Et kig på hvilke brancher, der er overrepræsenteret i forhold til branchens størrelse, viser, at ansatte på slagterierne har langt den største risiko for at havne på førtidspension. For slagteriarbejdere mellem 40 og 49 år er risikoen dobbelt så stor og for de 40-59-årige to en halv gange så stor.

Resultatet kommer ikke bag Ole Wehlast, der som forbundsformand for Fødevareforbundet NNF benytter anledningen til at blande sig i debatten om den stigende efterløns- og folkepensionsalder.

– Fødevareforbundet NNF har gennem længere tid kørt en kampagne, der sætter fokus på de nedslidningstruede lønmodtagere. Jeg har holdt møder med en lang række politikere, og vi har af flere omgange gjort vores synspunkter gældende i medierne. Det fortsætter vi med, siger Ole Wehlast til Arbejderen.

Han mener, det må være muligt at lave en ordning, hvor de mest udsatte grupper kan trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet og på den måde få nogle flere gode seniorår. Flere fagforbund, heriblandt FOA, har sammen med Fødevareforbundet NNF foreslået, at man kigger både på antal år på arbejdsmarkedet og hvilke job, man har haft. 

I dag er folkepensionsalderen 65 år, men partierne V, K, DF, RV og S har besluttet, at den frem mod 2030 stiger til 68 år og herefter følger udviklingen i levetiden. Det betyder, at en 18-årig, der i dag begynder på en SOSU-uddannelse, først kan gå på folkepension i en alder af 75 år.

Hvad er realistisk?

Ole Wehlast tvivler på, at det er realistisk at ændre den politiske beslutning om, at pensionsalderen skal udskydes, fordi levealderen siger.

– Der er bred politisk enighed om, at vi skal arbejde længere, og at det skal ske i takt med middellevetiden. Så det er næppe realistisk at få stoppet den udvikling helt, siger han og fortsætter:

– Det, vi håber, er, at vi kan få gjort politikerne det klart, at der skal være en ordning, der på en værdig måde tager hånd om de, der ikke kan arbejde til pensionsalderen, fordi kroppen siger stop.

Arbejderen har kontaktet partierne bag beslutningen om den stigende efterløns- og folkepensionsalder og spurgt, om de står fast på beslutningen, eller om de er villige til at se på en særlig ordning for ansatte i nedslidende brancher.

Ingen af arbejdsmarkedsordførerne fra V, K, DF, RV og S havde svaret inden deadline.

Lokale møder

Arbejdet med at gøre politikerne opmærksomme på, at der er en gruppe hårdtarbejdende danskere, der er blevet glemt, fortsætter imidlertid i Fødevareforbundet NNF.

– I den kommende tid vil vores afdelinger holde en række stormøder landet over, hvor borgerne kan diskutere tilbagetrækning og det gode arbejdsliv med politikerne. Og jeg vil også tage emnet tilbagetrækning op i regeringen og Dansk Folkepartis seniortænketank, som jeg er medlem af, forklarer Ole Wehlast og tilføjer:

– Det er op til politikerne af beslutte, hvad løsningen skal være - forhåbentlig med input fra os, der kender til virkeligheden ude på arbejdspladserne.

Størst stigning blandt +60-årige

Siden førtidsreformen fra 2013 er tilgangen til førtidspension ifølge AE-Rådet faldet med omkring 50 procent. Dog er der de seneste år sket en mindre stigning. I dag er omkring 220.000 personer på førtidspension.

De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at tilgangen til førtidspension blandt de +60-årige er steget markant mere end blandt de øvrige aldersgrupper.

Det kan indikere, at de +60-årige har fået et behov for et andet forsørgelsesgrundlag, efter det ikke længere er muligt for dem at trække sig tilbage på efterløn, mener AE-Rådet

Det er især blandt de 61-årige, at der er sket en stigning i overgangen til førtidspension. Blandt de 64-årige, som endnu ikke er berørt af den højere efterlønsalder, er der ikke sket en stigning.