14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Aarhus vil holde øje med mafia-firmaer

Enigt byråd

Aarhus vil holde øje med mafia-firmaer

I Aarhus skal der fremover holdes øje med om firmaer, der arbejder for kommunen, har relationer til den italienske mafia. Det har et enigt byråd besluttet.

Arbejdet med Aarhus Letbane er blevet skæmmet af mistanke om forbindelse mellem en italiensk underentreprenør og den italienske mafia.
FOTO: PN
1 af 1

Et enigt byråd i Aarhus har besluttet at stramme op og sikre, at kommunen ikke indgår aftaler med virksomheder, der kan forbindes med mafiaen.

Det er nødvendigt, at der sendes et utvetydigt politisk signal, og at der kommer spot på tingene.
Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten

Forslaget er afledt af arbejdet med etablering af Danmarks første letbane i Aarhus, som også Arbejderen har skrevet om. I forbindelse med arbejdet har der været oplysninger fremme om, at en virksomhed med tilknytning til den italienske mafia har været inde over som underleverandør til projektet. 

En politiopgave

Den socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard udtalte til Århus Stiftstidende:

– Vi skal selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at undgå at samarbejde med virksomheder, der er associeret med organiseret kriminalitet.

Han tilføjede, at det i den konkrete sag er værd at bemærke sig tidsforløbet.

–  Mistanken er opstået bagefter, fordi en underleverandør er kommet under mistanke. Det er først og fremmest en politiopgave, sagde borgmesteren.

Vigtigt politisk signal

Peter Hegner Bonfils, der fremsatte forslaget på vegne af Enhedslisten, er enig i, at det er politiet, der skal holde øje med kriminalitet. Men forslaget er også et forsøg på at sende et utvetydigt politisk signal.

– Det er nødvendigt, fordi det har vist sig alle steder, hvor kriminaliteten stikker sit grimme ansigt frem, at det er nødvendigt, at der kommer spot på tingene, sagde Peter Hegner Bonfils.

Enhedslisten ønsker, at magistraten behandler sagen for at få afdækket juraen og indhenter udtalelser fra Italien. Endelig mener partiet, det er vigtigt at gennemgå de sociale klausuler, for at tjekke om arbejdet på letbanen er sket under ordentlige vilkå, skriver Århus Stiftstidende.

Minister nedsætter udvalg

På baggrund af sagen fra Aarhus vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg. Det skal undersøge, hvordan det kan fremgå af registret for udenlandske tjenesteydere, også kaldet RUT-registeret, om en entreprenør står på den hvidliste, der frikender ham for mafiøse forbindelser.

– Står man på en hvidliste i et land, vil det være naturligt, at det fremgår af RUT-registret. Det er faktisk en ren molbohistorie, at det i dag ikke er til at undersøge. Derfor lytter jeg til den bekymring, der blev givet udtryk for i avisen, siger Troels Lund Poulsen til den østjyske avis. 

Bedre sent end aldrig

En af dem, der har undret sig over, at man i Danmark ikke tjekker, om italienske firmaer er registreret af de italienske antimafia-myndigheder er Niels Eliasen, faglig sekretær i 3F Rymarken.

– Det er glædeligt, at der langt om længe er handling fra politisk side. Nu må vi se, hvordan det kommer til at fungere i praksis, siger Niels Eliasen til Århus Stiftstidende.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. sep. 2017 - 14:40   04. sep. 2017 - 10:53

Aarhus Letbane

noc@arbejderen.dk