I dag har Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet sat hinanden stævne for at nå i mål med en overenskomstaftale for sygeplejersker, portører og andre knap 150.000 ansatte i landets fem regioner.
Hvis forhandlingerne medfører en procentuel lønstigning, så vil det langt fra være nok til at indhente det historiske lønefterslæb som tjenestemandsreformen er skyld i.
Vibeke Kline Lange Frost, Danske Sygeplejersker
Præcis som da slutspurten blev sat ind i forhandlingerne på statens område havde De Københavnske Fagforeningers OK-koordinering inviteret til lønstafet fredag for at markere de regionale forhandlinger. Det foregik denne gang foran HK Danmarks hovedkontor i Weidekampsgade, men under samme parole: "Vi løber hurtigere – lønnen skal følge med."
>>LÆS OGSÅ: Offentligt ansatte løber for højere løn
Området er det sidste, der mangler at falde på plads i forhandlingerne om de generelle krav ved OK21. Tidligere er der aftalt forlig for ansatte på statens overenskomster og for de ansatte i kommunerne. De holder sig begge indenfor en samlet økonomisk ramme på 6,75 procent over tre år. På det kommunale område lykkedes det dog at aftale større lønstigninger end på statens område.

>>LÆS OGSÅ: Kommunalt ansatte får lidt større lønstigninger end statsansatte med kriseoverenskomst
Den smalle ramme et problem
Med udsigten til den samme smalle ramme for de regionale forhandlinger, kan det blive meget svært at indfri forventningerne til et ekstra lønløft til nogle af de faggrupper, der har slået på, at de har ydet en hel særlig indsats, mens Danmark har været ramt af corona. Sygeplejerskerne, der udgør den største faggruppe af ansatte i regionerne, har klart udtrykt forventninger om at deres indsats blive honoreret ved OK21.
Det er Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, der er forhandlingsleder for alle regionalt ansatte i Forhandlingsfællesskabet, når de lægger arm med arbejdsgiverne. Da statsforliget faldt på plads lød hendes reaktion:
– Jeg havde gerne set en større ramme. Reallønnen er sikret men ikke udviklet, og de statsansatte får nu en seniorordning, fra man fylder 62 år. Men ellers er der ikke meget i aftalen til at fastholde medarbejdere med, selvom der er blevet kæmpet fra vores forhandleres side.

Hun understregede, at sygeplejerskerne, der har "været med til at bære vores samfund igennem en historisk sundhedskrise", har højere forventninger end det opnåede resultat på statens område.
Grete Christensen indrømmer da også, at den smalle økonomiske ramme lægger et enormt pres på forhandlingerne med Danske Regioner, hvor der skal kæmpes for at opnå et resultat, der kan være med til at fastholde og tiltrække nyt personale.
>>LÆS OGSÅ: Ingen jubel hos kommunalt og regionalt ansattes topforhandlere over statens OK21-forlig
Minimum det samme som det kommunale område
Mona Striib, formand for FOA og Forhandlingsfællesskabet, sidder også med til de sidste og afgørende forhandlinger med de regionale arbjedsgivere. Hun udtaler til Fagbladet FOA:
– Vi ser ind i forhandlinger, som har en del knaster i sig. Vi har stadig en samlet ramme på 6,75 procent, som vi godt ved, vi ikke kommer til at overskride. Og så har vi faktisk et større minus på reguleringsordningen at kigge ind i. Det kommer til at give os nogle udfordringer.

Hun siger videre:
– Vi går ikke ud af forhandlingslokalet uden de samme generelle lønstigninger på regionernes område, som vi fik forhandlet på kommunernes område.
Et af de temaer, der denne gang, som så mange gange før, har været rejst ved de offentlige overenskomstforhandlinger, er problemet med ligeløn.
Det bliver ikke løst ved forhandlingsbordet alene, slår Grete Christensen fast i sin Blog på forbundets hjemmeside.
– Denne gang er vi oppe imod en meget smal ramme, som blev udstukket i forhandlingerne med Skatteministeriet om de statsansatte forrige uge. Derfor løser vi heller ikke de ligelønsproblemstillinger, vi har med de kvindedominerede fag denne gang.

Grete Christensen understreger videre, at den kamp fortsætter - også efter OK21, hvor hun mener det er nødvendigt med hjælp fra politikerne.
– For hvis man ikke har fået det politiske Danmark til at indse, at vi skal have mere i løn for at gå på arbejde, så får vi ikke løst vores lønefterslæb, mener Grete Christensen.
Kræver opgør med Tjenestemandsreformen
En gruppe utilfredse sygeplejersker og sygeplejestuderende har startet interesseforeningen 'Danske Sygeplejersker' og oprettet en facebookgruppe under navnet 'Sygeplejersker er mere værd'. Foreningen har på kort tid fået 19.000 medlemmer.
Også de slår på, at det er nødvendigt at råbe politikerne op, så "de tvinges til at forholde sig til udfordringerne med at rekruttere og fastholde sygeplejersker i det offentlige sundhedssystem."
– Missionen for foreningen er klar: Sygeplejerskers grundløn skal stige for at kunne rekruttere og fastholde sygeplejersker i sundhedsvæsenet, og virkemidlet til at opnå dette er Tjenestemandsreformen af 1969, udtaler bestyrelsesmedlem Vibeke Kline Lange Frost.
Danske Sygeplejersker ønsker et opgør med Tjenestemandsreformen af 1969, som den mener fastholder kvindefag i en historisk skruetvinge, og det kræver politisk indgriben.
Foreningen af Danske Sygeplejersker betragter de igangværende overenskomstforhandlinger som brandslukning i forhold til sygeplejerskers løn.
– Sygeplejerskerne siver ud af sundhedsvæsenet, og selv hvis overenskomstforhandlingerne medfører en procentuel lønstigning, så vil det langt fra være nok til at indhente det historiske lønefterslæb som tjenestemandsreformen er skyld i, siger Vibeke Kline Lange Frost.
I år 2025 vil der mangle 6000 sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen.

En undersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd i december 2020 viste, at 62 procent af sygeplejerskerne overvejer et jobskifte, mens 37 procent er parat til at smide håndklædet i ringen og forlade faget.
>>LÆS OGSÅ: Manglen på hænder er en udfordring ved de kommunale og regionale OK-forhandlinger
Forhandlingerne mellem Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner forventes at blive færdige i løbet af weekenden. Derefter mangler der en del organisationsforhandlinger. Det er forhandlinger mellem de enkelte fagforbund og deres respektive arbejdsgivermodpart om de mere fagspecifikke krav.
>>LÆS OGSÅ: Offentligt ansatte forventer, at OK21 indhenter lønefterslæb og løfter lavtlønnede
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278