Normalt forbinder vi social dumping med underbetalt udenlandsk arbejdskraft på byggepladser og store anlægsprojekter som metroen. Men social dumping findes også på mange andre områder som for eksempel i børnehaver og vuggestuer.

Fagforeningen LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger, oplever et stigende antal private daginstitutioner, som ikke har overenskomst. Her får de ansatte ofte en løn langt under overenskomsten, og har ingen eller en langt ringere pensionsordning.

Den her lov skal ændres. Man skal ikke kunne tjene penge på børn.
Thomas Enghausen, LFS

"75 kroner i timen og nul procent i pension er det seneste eksempel vi har set – et niveau, der for en fuldtidsansat pædagogmedhjælper ligger lige knap 6000 under dagpengesatsen for arbejdsløse, og så er den manglende pension ikke talt med. Det er ganske enkelt beskæmmende og ikke en disse anderledes end den sociale dumping, vi har set på det private arbejdsmarked", skriver Britt Petersen, formand for LFS i en leder i fagbladet LFS Nyt.

Lige nu arbejder LFS med at få tegnet overenskomst med Tinytots International Daycare and Preschool, der indtil videre har fire såkaldte storordninger i København med plads til otte børn i hver, og Trygge Institutioner, der driver Børnehuset Svanen og Børnehuset Giraffen i København samt en skovbørnehave i Dragør.

Tinytots giver ifølge LFS's oplysninger alle pædagogmedhjælpere 110 kroner i timen, uanset hvor lang anciennitet, de har. Det giver en månedsløn på 17.636 kroner, næsten 300 kroner lavere end dagpengesatsen og over 3000 kroner mindre end lønnen for en nyansat pædagogmedhjælper på LFS-overenskomst. 

For en pædagogmedhjælper med 10 års anciennitet er lønforskellen over 5500 kroner om måneden.

Tinytots henvender sig især til udlændinge, der er udstationeret i Danmark i en periode.

Dårligere pension

Hos Svanen og Giraffen er lønforskellen ikke så markant. På seks ud af syv anciennitetstrin får en pædagogmedhjælper her ifølge LFS's beregninger mellem 102 og 670 kroner mindre om måneden, end de ville få på en LFS-overenskomst. En medhjælper med 10 års anciennitet får til gengæld 287 kroner mere om måneden end på en LFS-overenskomst. 

Men de ansatte i Svanen og Giraffen er dårligere stillet i forhold til pension, end de ville være med en LFS-overenskomst. Ansatte under 30 år får først pension efter tre års ansættelse. 

En af ejerne bag Trygge Institutioner, Jacob M. Jessen, forklarer de dårligere pensionsforhold med, at man satser på at lave små institutioner og prioriterer en relativ lav forældrebetaling for ikke at skabe luksusinstitutioner.

- Vi er nødt til at disponere sådan her lige nu for at kunne drive en sund forretning. Hvis også de unge medhjælpere, som ofte kun er her et år eller to, skulle have pension, måtte vi hæve forældrebetalingen, siger Jacob M. Jessen. 

Tinytots udbetaler slet ikke pension. Ejeren Sharmila Makherjee har sagt til LFS, at det har hun ikke råd til, ligesom hun heller ikke har råd til at give en højere timeløn.

Thomas Enghausen foran Stenosgade 9, hvor en af Tinytots børnepasningsordninger holder til.

- De private børnepasningsvirksomheder er baseret på samme kommunale tilskud og samme forældrebetaling, som de kommunale daginstitutioner. Det er uhørt, at de ikke betaler de lønninger og pensioner, som er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter på området. Det er offentlige skattekroner, der går til, at private kan drive virksomhed på urimelige vilkår kun med det for øje at tjene penge hjem til ejeren, siger Thomas Enghausen, formand for almenområdet i LFS.

Problemet vokser

Udover sagerne med Tinytots og Trygge Institutioner kender LFS i dag til 15 andre private daginstitutioner, der ikke har overenskomst. Og der kommer hele tiden nye til, oplyser Thomas Enghausen.

LFS har opfordret København Kommune til at pålægge private firmaer, der løser opgaver for kommunen, at sikre løn og arbejdsvilkår på gældende overenskomstniveau. Et flertal bestående af Socialdemokraterne, Enhedslisten og SF besluttede tidligere på året at undersøge mulighederne for en sådan social klausul. Undersøgelsen forventes afsluttet sidst på året. 

Men det helt grundlæggende problem er, at der i 2005 blev vedtaget en lov, som gør det muligt at trække overskud ud af private daginstitutioner, mener Thomas Enghausen.

En DR-udsendelse viste for nylig, hvor galt det kan gå. I de to private Lønneberg-vuggestuer i København og på Frederiksberg trak ejeren Henrik Buemann i løbet af tre år 1,6 millioner kroner ud af driften og placerede dem i sit holdingselskab. I samme periode oplevede forældrene, at der blev sparet på de ansatte i vuggestuerne. Der var stuer uden en eneste uddannet pædagog. 

Der blev sidste år tegnet overenskomst i Lønneberg-vuggestuerne, og ifølge Henrik Buemann blev der i 2014 ikke trukket overskud ud af institutionerne.

Ejerne bag Trygge Institutioner har indtil nu ikke trukket overskud ud af institutionerne. Det er i stedet blevet brugt til at investere i udvidelse af virksomheden. 

- Men selvfølgelig ønsker vi, at det her på et tidspunkt bliver en god forretning samtidig med at vi leverer en god kvalitet, siger Jacob M. Jessen.

Modsat mener Thomas Enghausen, at loven skal ændres.

- Man skal ikke kunne tjene penge på børn, siger han.

Der tegner sig ikke et flertal for en lovændring. Loven blev i sin tid vedtaget af Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative, men SR-regeringen afviste at afskaffe muligheden for at trække profit ud af daginstitutioner, da Enhedslisten sidste år stillede forslag om det. 

Antallet af private daginstitutioner er i kraftig vækst. I 2007 gik godt 6800 børn i en privat daginstitution ifølge tal fra Danmarks Statistik. I dag er antallet oppe på over 18.100.