Som mange andre faggrupper har socialpædagoger under coronaen i den grad stået i forreste række for at tage sig af udsatte børn og unge, handicappede, misbrugere og hjemløse.

Socialpædagoger var simpelthen sikkerhedsnettet; så stramt spændt at ingen socialt udsatte borgere led unødigt.
Benny Andersen, forbundsformand

Det blev slået fast med syvtømmersøm på den kongres, som fagforbundet Socialpædagogerne holdt den 11. november.

En stolt forbundsformand Benny Andersen indledte den virtuelle kongres med at rose medlemmerne, der i en særlig tid har ydet en ekstraordinær indsats for at holde hånden under samfundets mest udsatte.

– På linje med blandt andre læger og sygeplejersker er vores arbejde med sårbare mennesker så vigtigt, at vi skal være der, når resten af landet kører på lavt blus – eller endda lukker ned, som vi oplevede det tidligere på året, sagde Benny Andersen og fortsatte:

– Socialpædagogerne holdt hånden under de udsatte borgere, så ingen er blevet ladt i stikken på socialområdet. Socialpædagoger var simpelthen sikkerhedsnettet; så stramt spændt at ingen socialt udsatte borgere led unødigt. Det var altså ikke alle de frivillige organisationer, der stod helt derude, mens coronaen rasede. Det var jer.

Coronaen har udfordret socialpædagogerne på arbejdet, fordi den satte nye og helt specielle rammer for arbejdet – og vil gøre det et stykke tid endnu, slog forbundsformanden fast.

Fagligheden udfordret

En udefrakommende og sandsynligvis forbigående pandemi er imidlertid ikke det eneste, der udfordrer socialpædagogernes daglige arbejde med at give udsatte borgere et bare nogenlunde anstændigt og værdigt liv med indhold.

Et helt andet problem, der har stået på i mange år, handler om vilkårene for at lave socialpædagogisk arbejde og at sikre den fornødne kvalitet i arbejdet.

Temaet om kvalitet i det socialpædagogiske arbejde var slået an i hovedbestyrelsens skriftlige beretning, og Benny Andersen tog tråden op i den mundtlige beretning, som de delegerede lyttede til fra forskellige lokationer rundt om i landet:

– Vi skal have mere kvalitet i alle led på socialområdet. Og det skal vi, for at socialpædagoger kan få plads til faglighed. Men her bliver jeg altså også nødt til at hejse et bekymringsflag. For der er for mange arbejdspladser, hvor der er skåret ind til benet. Faktisk så langt ind, at der er decideret kig ind til den rå knogle. Balancen er ved at tippe.

Et underfinansieret område

Benny Andersen konkluderede, at det specialiserede socialområde er underfinansieret, og at konsekvenserne desværre kan ses nogle steder.

– På døgninstitutioner bliver børn i begyndende trivsel pludseligt hjemtaget, fordi hjemkommunen smækker pengekassen i. Støttetimerne i egen bolig skæres væk, så psykiske syge i stedet skal deltage i gruppeterapi. Voksne med handicap får pludseligt heller ikke længere mulighed for at deltage i familiefester, for det er for dyrt i mandetimer.

At kvaliteten i det socialpædagogiske arbejde er under pres, og at kommunerne sparer på den socialpædagogiske indsats, bekræftede flere af de delegerede. 

– Jeg arbejder på et større botilbud på voksenhandicapområdet i Aalborg Kommune, og der har jeg set en halvering af uddannede på otte år, lød det fra Stig Madsen fra Nordjylland, der fortsatte:

– Socialpædagoger bliver konsekvent erstattet med ufaglærte. Når vi endelig ansætter socialpædagoger, så er det typisk på deltid og meget gerne med et udløb på ansættelseskontrakten.

Under 50 procent med en uddannelse

Gert Landergren Due, delegeret fra Østjylland, er meget bekymret over udviklingen, der giver ham minder om en tid, hvor man betragtede handicappede som nogle, der bare skulle passes:

– En østjysk kommune, som vi lige har fået lavet nogle opgørelser på, viser, at der er adskillige botilbud, hvor man er et stykke under de 50 procent uddannede.

Ifølge Gert Landergren Due går det både ud over indsatsen i forhold til de udsatte borgere og ud over arbejdsmiljøet på arbejdspladsen:

– Der bliver trukket store veksler på de uddannede, og en sådan arbejdsplads har ofte et stort gennemløb af ansatte, som også går ud over fagligheden. Derfor må vi stille krav til personalesammensætning og uddannelsesniveau.

Finn Harald Rasmussen fra Sydjylland greb fat i Benny Andersens konklusion om, at hele socialområdet er underfinansieret.

– Der er sådan set stor forståelse for alle vores socialpolitiske budskaber, men vi ser ikke helt på samme vis, at kommunerne prioriterer det, og vi hører også, at opgaverne bliver flere og flere, men at der ikke følger penge med til at løse dem.

Den sydjyske kredsformand så gerne, at der var større overensstemmelse mellem regeringens og KL's tanker og kommunernes prioriteringer.

Kræver kvalificeret personale

Socialpædagogernes forbundsformand pegede i sin beretning på, at det kan være svært at "sætte sin faglighed fri", hvis man er den eneste med faglighed på arbejde:

– Det er jo desværre også en del af virkeligheden for mange socialpædagoger. At man møder ind på arbejde, og så er resten af holdet ufaglærte vikarer. Eller der er godt nok faglærte, men så er det en frisør eller en vagtfunktionær, man skal dele eftermiddagen med på bostedet for unge med psykiske lidelser.

– Selvfølgelig skal en selvmordstruet, misbrugt dreng ikke nøjes med hjælp fra en frisøruddannet. Derfor skal vi have et uddannelseskrav. Selvfølgelig skal et udadreagerende menneske med en psykisk lidelse ikke nøjes med opsyn fra en vagt. Og selvfølgelig skal socialpædagoger ikke arbejde på belastede områder, hvor man pludselig er den eneste faguddannede på vagten.

Forbundsformanden slog til lyd for, at Socialpædagogerne både i forbund og i de lokale kredse skal blive ved med at fortælle, hvor afgørende det er, at udsatte får kvalitet, når de skal have støtte.

– Vi skal kæmpe for uddannelseskrav, en bedre uddannelse og bedre rammer og vilkår.

– Det er et politisk ansvar. Finanserne til et værdigt velfærdssamfund skal findes. Også for de grupper ikke så mange taler om. Dem der ikke arrangerer demonstrationer foran rådhuset.

Den digitale indvirkning

Den digitale afvikling satte sit præg på kongressen, der var skåret ned til en enkelt dag. Debatten havde primært fokus på forhold, der specifikt berører forbundets medlemsgrupper, herunder arbejdet i de 10 lokale kredse og i forbundet.

Enkelte andre spørgsmål, der har betydning i forhold til arbejdsmarkedet set i et bredere perspektiv, blev dog berørt. Det gjaldt spørgsmål som den løbende udhuling af dagpengedækningen og den aktuelle debat om pensionsalderen. Ligelønsproblematikken og de forestående overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked fik også enkelte kommentarer med på vejen. 

Med resultaterne fra OK 2018 in mente lyder Benny Andersens vurdering, at man opnår det bedste resultat gennem en forhandlet aftale.

– Ikke ved konflikt. Og ikke ved at gå enegang. Det glæder mig derfor også, at vi i forhandlingsfællesskabet nu står sammen om, at det først og fremmest handler om at sikre jeres realløn. 

Og så slutter vi, hvor vi startede. I lyset af coronaen mener forbundsformanden, at det ser lidt svært ud.

Du kan læse hovedbestyrelsens skriftlige beretning her.