11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Støt arbejdsmiljøarbejdet

SAA i Aarhus

Støt arbejdsmiljøarbejdet

Samarbejdet mellem Arbejdere og Akademikere i Aarhus (SAA) anmoder om økonomisk støtte.

For at kunne videreføre arbejdet anmoder Samarbejdet mellem Arbejdere og Akademikere i Aarhus (SAA) en gang årligt om økonomisk støtte fra fagbevægelse og enkeltpersoner, der interesserer sig for arbejdsmiljøarbejde.

SAA har ikke fast kontingent for fagforeninger og klubber. Man afgør selv, hvor meget man vil støtte SAA med. Kontingentet for enkeltpersoner er 125 kroner om året. Støttebeløb og kontingent bedes indsat på konto: 1551 – 2254506.

Bidrag er vigtige, understreger SAA, som beskæftiger sig "med nationale og internationale ar­bejdsmiljøproblemer samt de udfordringer, fagbevægelsen står overfor. Utallige nedskæringer og besparelser har øget det psykiske pres på arbejdspladserne, øget utrygheden samt øget forskellen mellem at være i arbejde og være arbejdsløs, ligesom ungdomsarbejdsløsheden vokser. Fagbevægelsen er presset og taber medlemmer, og de gule vinder frem med smarte reklametrick og discountløsninger.

Kun faglig og politisk kamp, som bygger på solidaritet mellem lønarbejdere indbyrdes, kan give forbedringer og sikre fremtiden.

SAA er en organisation, som er kendt for at sætte fokus på aktuelle problemer ude på virksomhederne og har i tidens løb beskæftiget sig med mange forskellige problemstillinger som social dumping, overvågning, nedslidning, arbejdsskader, psykisk arbejdsmiljø, Arbejdstilsynets rolle og meget mere.

Der er også internationale aktiviteter, da SAA er med i et Europæisk Arbejdsmiljønetværk, og vi kan derfor tilbyde vores støttemedlemmer og kontakter gode muligheder for at møde faglige kammerater og arbejdsmil­jøfolk fra andre lande. Det Europæiske Arbejdsmiljø-netværk afholder en international ar­bejdsmiljøkonference normalt hvert andet år. Næste gang bliver i 2018.

Medlemmer kan også henvende sig direkte til SAA med et arbejdsmiljøproblem, da SAA kan formidle kontakt til eksperter på forskellige områder, social dumping, psykisk arbejdsmiljø, kemisk arbejdsmiljø, ergonomi og arbejdsskader."

SAA er at den opfattelse, at mange problemer kan løses, hvis praktikere og specialister kan stikke hovederne sammen uden fag-, parti-, eller skrivebordsskranker imellem. SAA står vagt om arbejdsmiljørepræsentanternes arbejde og ønsker at være med til at synliggø­re det store og vigtige arbejde, de udfører i det daglige. Derfor udnævner SAA hvert år Årets arbejdsmiljørepræsentant.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. mar. 2017 - 11:29   27. mar. 2017 - 11:34

SAA i Aarhus

aj@arbejderen.dk