Striden om de statsansattes ret til betalt frokostpause, der var centralt under forårets overenskomstforhandlinger, er blusset op på ny.

Moderniseringsstyrelsens fremstød mod retten til betalt spisepause skal stoppes med det samme.
Flemming Vinther, formand CFU

På seks erhvervsskoler og gymnasier i Københavnsområdet blokerer Moderniseringsstyrelsen nemlig for, at de ansatte kan få deres overenskomstsikrede ret til betalt spisepause. Ledelsen på skolerne fjernede før OK18-forhandlngerne den betalte spisepause og vil ikke genindføre den.

>>LÆS OGSÅ: Her er stridspunkterne i OK18

Men det er i strid med OK18-aftalen, som blev indgået efter langstrakte forhandlinger i foråret, lyder det fra en fælles front af offentlige fagforbund. Som under OK18 står de nu igen sammen og kræver, at de 1.150 berørte medlemmer får betalt spisepause på lige fod med deres kollegaer på andre statslige arbejdspladser.

>>LÆS OGSÅ: Sammenholdet i fagbevægelsen er større end set i mange år

Møder uden løsning

– Moderniseringsstyrelsen er igen ude i et angreb på ansattes overenskomstsikrede rettigheder. Jeg er forbløffet over, at OK18-aftalen ikke respekteres. Moderniseringsstyrelsens fremstød mod retten til betalt spisepause på statslige arbejdspladser skal stoppes med det samme, siger Flemming Vinther, formand for de statsansattes forhandlingsorganisation Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og chefforhandler for statens ansatte under OK18.

CFU har flere gange afholdt møde med innovationsminister Sophie Løhde (V) og Moderniseringsstyrelsen, som hun er chef for, for at få løst problemet på de berørte skoler. Alligevel har hverken innovationsministeren eller Moderniseringsstyrelsen vist vilje til at finde en fælles løsning til trods for, at det handler om en overenskomstaftale, som de selv har været med til at indgå.

Frustration og vrede

Nogle af de statsansatte, der bliver snydt for betalt spisepause, er medlemmer af GL, Gymnasieskolernes Lærerforening. Forbundsformand Annette Nordstrøm Hansen siger til Arbejderen:

– Det vi fik igennem ved overenskomstforhandlingere var betalt frokost til alle statsansatte. Vores medlemmer er defor både frustrerede og vrede over det her. Det er respektløst. Og vi har meget svært ved at forklare, hvilke bevæggrunde Moderniseringsstyrelsen har for at rejse tvivl om, hvad der er aftalt.

I landets største akademikerforbund Ingeniørforeningen IDA er der stor forargelse over, at staten løber fra et underskrevet overenskomstforlig. 

– Det at man tidligere har brudt overenskomsten ved at fjerne den betalte spisepause, retfærdiggør ikke, at man bliver ved med at bryde den. Her er tale om et tillidsbrud af dimensioner, for det er helt afgørende, at arbejdsmarkedets parter skal kunne stole på hinanden, når man indgår overenskomstaftaler, siger Carsten Eckhart Thomsen, formand for IDA Offentlig.

Svarer til lønnedgang på 7 procent

Ifølge IDA svarer afskaffelsen af den betalte frokostpause til en lønnedgang på syv procent eller til 2,5 timer længere arbejdsuge.

Staten i form af Moderniseringsstyrelsen mener ikke, at de ansatte på de pågældende skoler er berettiget til betalt spisepause, fordi den var afskaffet, før den nye overenskomstaftale kom i hus.

Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Linda Nordstrøm Nissen, har udtalt sig til Politiken om sagen. Hun mener, at fagforeningerne forsøger at udvide overenskomsten til også at gælde arbejdspladser, der ikke havde ret til betalt frokost før de nye overenskomster.

– Vi ville gerne finde en løsning på de her seks skoler også. Men vil man på denne måde udvide aftalen, uden at medarbejderne betaler noget for et gode, de ikke havde i forvejen, så må vi have sagen prøvet ved en voldgift. Det er sådan, vi løser faglige tvister her i landet, siger hun til Politiken.

Juristeri af værste skuffe

– Det er juristeri af værste skuffe og en arbejdsgiveradfærd, der er stærkt udfordrende og provokatorisk, lyder reaktionen fra FOA's forbundsfromand Mona Striib.

 Hun betegner de statslige arbejdsgivere som talsmænd for en kollisionskurs, som risikerer at sætte sig varige spor.

For at få afgjort den genopblussede strid rejser CFU sagen ved en faglig voldgift.

>>LÆS OGSÅ: OK18 er en historisk chance for fagbevægelsen