Tillidsrepræsentanterne for landets gymnasielærere har onsdag og torsdag været samlet til en opdatering om, hvor forhandlingerne om nye overenskomster på deres område står. Onsdag var der møde i Aarhus og torsdag i København.

Men ifølge formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Gorm Leschly, var der ikke meget at komme med til medlemmerne.

- I mandags holdt vi det tredje møde med Finansministeriet om GL-overenskomsten. Der skete ikke noget og forhandlinger var der ikke tale om, siger Gorm Leschly til Arbejderen.

Det var der heller ikke fredag i sidste uge, hvor mødet i ministeriet drejede sig om overenskomsten for underviserne på erhvervsskoleområdet.

Som på folkeskoleområdet drejer det store slagsmål sig om undervisernes arbejdstid. Statens hovedkrav er en “normalisering” af lærernes arbejdstidsregler på blandt andet gymnasierne og erhvervsskolerne.

- Den enkelte skoleleder skal kunne prioritere anvendelsen af lærernes arbejdstid fleksibelt og effektivt efter elevernes behov, lærernes kompetencer og de lokale udfordringer. Fuldstændig som det sker på resten af arbejdsmarkedet, lyder det fra finansminister Bjarne Corydon.

Ifølge den socialdemokratiske minister er det afgørende, at lærerne arbejder anderledes og er mere sammen med eleverne, hvis det skal lykkes at gøre børn og unge til den “bedst uddannede generation i danmarkshistorien” og samtidig bringe frafaldet ned, så flere gennemfører en uddannelse.

Forkerte fakta

Inden overenskomstforhandlingerne gik i gang, var Corydon fremme med, at lærerne underviser i 9 timer om ugen eller 22 procent af arbejdstiden. En virkelighed gymnasielærerne har svært ved at genkende.

Ifølge GL bruger en lærer i gennemsnit 40 procent af arbejdstiden sammen med eleverne. Medregner man blandt andet retning af skriftlige opgaver, ryger den direkte elevrelaterede arbejdstid op på to tredjedele. Den resterende del af tiden bruges til skoleudvikling, møder, efteruddannelse og lignende.

Gymnasielærerne har fra start af forhandlingerne gjort finansministeren opmærksom på det uheldige i, at der fremlægges fakta, som ikke er anerkendt af begge parter, og som adskiller sig så markant fra virkeligheden.

- Det er ikke ligefrem befordrende for forhandlingsklimaet. Vi bidrager gerne til at udvikle kvaliteten i undervisningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, men det skal ske på et sagligt grundlag, mener Gorm Leschly.

De foreløbig tre møder i Finansministeriet har ikke gjort gymnasielærerne klogere på, hvad der ligger i en “normalisering” af arbejdstidsreglerne på undervisningsområdet, så de bliver som på det øvrige arbejdsmarked.

- Man kan ikke bare fjerne alle hidtidige bestemmelser om tilrettelæggelse af arbejdstiden. Der er nødt til at være nogle regler for, hvordan man fordeler timerne på undervisning og alle andre opgaver. For os er kvaliteten af undervisningen proportional med lærernes vilkår for undervisningen, siger Gorm Leschly.

Langt fra forlig

Han har svært ved at forestille sig, at der ligger et samlet resultat klar på statens område i weekenden, som ellers var planen.

- Jeg er mere pessimist, end jeg har været. Forhandlerne står så langt fra hinanden, som man overhovedet kan komme. Alle krav er opretholdt, men også afvist af modparten, lyder det fra GL-formanden.

Uanset hvad, så går forhandlingerne nu ind i en periode, hvor de enkelte fagforbund skal forsøge at forhandle sine egne krav på plads, det gælder lige fra de statsansatte i 3F til gymnasielærerne i GL.

Men det centrale forlig i er også afhængigt af organisationers forhandlinger. Forstået på den måde, at der hersker en ”musketer-ed” på statens område. Falder forhandlingerne ét sted, falder et samlet forlig nemlig også til jorden. Derfor er forhandlingerne med Gymnasieskolernes Lærerforening så afgørende for det fælles forlig.

Ud over hovedkravet stiller finansministeren også krav om, at den såkaldte reguleringsordning afskaffes. Reguleringsordningen sikrer, at ansatte i den offentlige sektor følger med kollegerne i den private sektor lønmæssigt.

Finansministeren er også på jagt efter de særlige arbejdstidsregler for ansatte over 60 år. Reglerne skal helt afskaffes.