21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Statsejede firmaer bruger øst-chauffører

Nye eksempler på social dumping

Statsejede firmaer bruger øst-chauffører

Både Post Danmark og SAS Cargo benytter det danske transportfirma Kim Johansen, hvis østeuropæiske chauffører kun tjener en fjerdedel af en dansk chauffør.

Sådan ser postlastbiler ud, som kører med overenskomstdækkede chauffører ved rattet. Her ved pakkecentret i Taulov.
FOTO: Niels Busch
1 af 1

Både det statsejede Post Danmark og det statsejede SAS Cargo bruger billige østeuropæiske chauffører via underleverandører, afslører TV 2.

Min holdning er klar, når der udføres arbejde i Danmark, skal det være på danske vilkår.
Magnus Heunicke

Begge firmaer benytter det danske transportfirma Kim Johansen, som kører med dansk indregistrerede lastbiler med østeuropæere bag rattet, der kun tjener en fjerdedel af, hvad en dansk chauffør koster.

Hos Post Danmark erkender ledelsen, at 10 procent af deres transporter, bliver foretaget af underleverandører. SAS Cargo og SAS Airline skriver i en mail til TV 2, at de benytter mange udenlandske leverandører.

Transportminister Magnus Heunicke (S), som har ansvaret for Post Danmark, vil nu bede om en forklaring:

- Jeg vil gerne sige helt klart til Post Danmark. Jeg troede, I havde forstået mit budskab. Min holdning er klar, når der udføres arbejde i Danmark, skal det være på danske vilkår. Og jeg vil ikke se østeuropæere underbyde dansk arbejdskraft, siger Magnus Heunicke til TV 2 Nyhederne.

Også finansminister Bjarne Corydon, som har ansvaret for SAS, vil bede om en redegørelse:

- Jeg vil bede SAS om at redegør for, hvordan det hænger sammen. Det vil jeg gøre med det udgangspunkt, at i Danmark foregår arbejdet på danske overenskomstvilkår, siger Bjarne Corydon til TV 2.

Ifølge brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik har Danmark mistet 7000 job i transportbranchen på grund af østeuropæisk arbejdskraft.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jun. 2014 - 09:48   09. jun. 2014 - 13:01

Social dumping

bi@arbejderen.dk