Hvis de offentlige arbejdsgivere i kommuner og regioner holder fast i deres krav om at forringe de ansattes arbejdstidsregler og de tillidsvalgtes indflydelse, så skriver Grete Christensen ikke under på en ny overenskomst.

Det forsikrer hun over for Arbejderen.

Problemet er, at arbejdsgiverne vil ændre arbejdstidsreglerne udelukkende på egne præmisser. Det vil vi ikke være med til.
Grete Christensen, DSR

Grete Christensen er formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet og repræsenterer lidt over 100.000 beskæftigede i sundheds- og socialsektoren ved de igangværende overenskomstforhandlinger.

– På den ene side giver det god mening, at arbejdsgiverne ønsker mere enkle og ensartede arbejdstidsregler. Problemet er, at det skal ske udelukkende på deres præmisser. Desværre er der en del af arbejdsgivernes krav, der direkte forringer sygeplejerskernes nuværende vilkår. Det vil vi ikke være med til, siger Grete Christensen. 

Laveste fællesnævner

De sundhedsansattes chefforhandler forklarer, at især Kommunernes Landsforening (KL) presser på for ændringer af arbejdstidsreglerne indenfor ældreplejen og de sociale institutioner, hvor der skal være personale døgnet rundt. Her arbejder faggrupper som sygeplejersker, sosu-personale og pædagoger ofte sammen, men i dag på vidt forskellige vilkår.

Eller som KL's topforhandler Michael Ziegler udtrykker det:

– Når medarbejdere på samme arbejdsplads skal arbejde tæt sammen for at løse en fælles opgave og for eksempel indgå i samme vagtplan, så mener vi også, at disse medarbejdere skal have ens arbejdstidsregler.

Blandt de forskelle, som KL ønsker et opgør med, kan nævnes tillæg for arbejde på skæve tidspunkter. Nogle faggrupper får tillæg fra lørdag morgen klokken 8, mens andre først får udbetaling fra klokken 11.

– Tillæg for aftenarbejde varierer også fra faggruppe til faggruppe. Sygeplejerskerne får først tillæg fra klokken 18, hvor andre faggrupper får det fra klokken 17. Skal de her vilkår ensrettes, frygter vi, at det bliver på laveste fællesnævner, siger Grete Christensen.

Fleksibilitet uden betaling

Et er imidlertid en samkøring af tillæggene. KL stiller oveni krav om at udvide den daglige arbejdstid med to timer fra fem-12 timer og vil kunne ændre på de ansattes vagter med kortere varsler.  

– Fælles for kravene er, at de gør det sværere for vores medlemmerne at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Det kan vi ikke acceptere, understreger Grete Christensen og fortsætter:

– Medlemmerne har brug for at kende deres arbejdstid et stykke tid frem, når de møder på forskellige tider af døgnet. Det giver uro, når arbejdstiden med få dages varsel bliver lagt om. Arbejdsgivernes krav har alene et formål - at få mere fleksibilitet uden at skulle betale ekstra for den.  

Angreb på de tillidsvalgte

På endnu et punkt bliver de ansatte i sundhedssektoren sat under pres. De offentlige arbejdsgivere vil ændre på tillidsrepræsentant- og MED-systemet (MED står for medindflydelse og medbestemmelse, red.). De ønsker et mindre forpligtende MED-system, og at færre skal være omfattet af reglerne om beskyttelse af tillidsrepræsentanter.

– Her er arbejdsgiverne inde og pille ved et helt centralt område for os. Forudsætningen for et konstruktivt lokalt samarbejde er velfungerende TR- og MED systemer. Derfor er området også alt for vigtigt til, at vi laver snuptagsløsninger, siger Grete Christensen.

Ved forhandlingerne om de generelle krav står sygeplejerskerne og de øvrige organisationer i Sundhedskartellet  sammen med mere end en halv million ansatte i kommuner og regioner i Forhandlingsfællesskabet. Her er der enighed om ikke at acceptere en svækkelse af de tillidsvalgtes rolle og indflydelse.

Åben for fornyelse

– Vi er naturligvis åbne over for at forbedre og forny systemet. Derfor har vi foreslået, at vi bruger den kommende overenskomstperiode til sammen at blive klogere på hele systemet i stedet for at gribe fat i et enkelt hjørne. På den måde kan vi sikre et fælles grundlag og et solidt fundament som udgangspunkt for at udvikle systemet i fremtiden, mener Grete Christensen.

Overenskomstforhandlingerne skal være afsluttet senest 28. februar. Herefter er det op til lønmodtagerne at stemme om forhandlingsresultaterne. Stemmer de nej, kan det ende med konflikt.