18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Store virksomheder dårligst til at oprette praktikpladser

Nye tal om praktikpladser

Store virksomheder dårligst til at oprette praktikpladser

Store virksomheder opretter færre praktikpladser end små virksomheder, viser en analyse fra AE-rådet. Det seneste år er antallet af oprettede praktikpladser faldet.

Manglen på praktikpladser har stået på i årevis. Her er det unge fra 3F BJMF i aktion.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Mens virksomheder på op til 50 ansatte typisk har seks lærlinge per 100 faglærte, har virksomheder med mere end 50 ansatte typisk kun fire lærlinge per 100 faglærte. 

Virksomhederne klager over, at de ikke kan finde uddannet arbejdskraft. De kunne jo overveje at hjælpe med at uddanne dem.
Ejner K. Holst, LO

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der omfatter data fra 63.000 private virksomheder.

– De små løfter allerede mest, og det er da at krybe udenom, for de store virksomheder har typisk et mere solidt grundlag, siger chefanalytiker i AE Mie Dalskov Pihl til Politiken.

I øjeblikket står 12.000 ifølge AE uden en praktikplads i en virksomhed.

Lone Folmer Berthelsen, der er erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri, siger, at hun ikke har et "entydigt billede af", hvorfor de større virksomheder tager færre lærlinge end de mindre, men understreger, at alle virksomheder "skal løfte".

For dårligt

I LO er sekrteær Ejner K. Holst meget forundret over virksomhederne støven med at løfte deres ansvar for at udanne landets unge mennesker. Han udtaler:

– Det er simpelthen for dårligt, at de store virksomheder ikke løfter deres samfundsansvar. Vi hører så ofte virksomheder beklager sig over, at de ikke kan finde uddannet arbejdskraft. Men så kunne de jo overveje at hjælpe med at uddanne dem.

LO peger sammen med  FTF på behovet for nye tiltag i jagten på at skaffe flere praktikpladser. Som et nyt tiltage foreslår de to faglige hovedorganisationer en obligatorisk praktikpladsscreening f store virksomheder for at få kortlagt, hvor praktikpladserne kan findes.

AE-analysen viser samtidig, at antallet af oprettede praktikpladser trods flere års opsøgende arbejde er faldet det seneste år. Derfor er der brug for at forsøge sig med nye redskaber, mener LO og FTF: 

– Det her er en kraftig streg under, hvad vi netop har sagt: Når antallet af praktikpladser ligefrem kan falde på trods af alle tiltagene, er der brug for at prøve nyt. Og det er netop de store virksomheder, som vi foreslår at screene for praktikpladser, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey. 

Foreslår screening

LO og FTF mener, at en screening af alle større virksomheder gør det muligt at gribe fat om "ondets rod".

– Vi vil kunne se, præcis hvilke typer praktikpladser den enkelte virksomhed vil have mulighed for at oprette, siger Bente Sorgenfrey. 

Så sent som i januar viste en rapport fra Undervisningsministeriet, at der er potentiale for mere end 33.000 praktikpladser i landets virksomheder. Derfor burde det være muligt at skaffe praktikpladser til de 12.000 elever på erhvervsuddannelserne, der lige nu mangler en plads i virksomhedspraktik, påpeger LO-sekretær Ejner K. Holst. 

– Vi ved, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Så i sidste ende rammer det virksomhederne selv, at de ikke tager nogle af de mange tusinde lærlinge, der mangler en plads. Og vi ved også, at potentialet mere end er der i virksomhederne, så det er bare med at komme i gang, siger Ejner K. Holst.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. maj. 2015 - 13:03   07. maj. 2015 - 14:11

Praktikplads

noc@arbejderen.dk