30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stort ja til ny overenskomst

Rekordhøj stemmedeltagelse

Stort ja til ny overenskomst

Mere end ni ud af 10 medlemmer i FOA og BUPL har stemt ja til overenskomstaftalen. Også stort flertal for ja i andre forbund på nær et enkelt.

Fra folkefest i København under overenskomstkampen.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

95,1 procent af FOA's medlemmer på det offentlige område har stemt ja til overenskomstaftalen, mens kun 4,9 procent har sat kryds ved nej.

Folk kan i dag kan fornemme værdien af et fagforenings-medlemskab.
Mona Striib, FOA

Ja'et er næsten lige så stort i BUPL, hvor 94 procent af de 56.357 stemmeberettigede medlemmer har stemt ja.

BUPL-formand Elisa Bergmann understreger, at forbundets hovedkrav var højere løn, en ligelønspulje og forsvar af seniordagene, og at der er opnået resultater på alle tre områder.

– Vi stod skulder ved skulder i fagbevægelsen i et forsvar for velfærden og en stærk offentlig sektor. Det er fællesskabet, der har været afgørende for at skabe de gode resultater, siger Elisa Bergmann.

>> LÆS OGSÅ: Lærere skal ikke i konflikt

Som de første af de store fagforbund på det offentlige område offentliggjorde FOA og BUPL mandag formiddag resultatet af urafstemningen. Senere kom resultaterne fra alle andre forbund.

Markant flertal for ja

I alle forbund på nær et enkelt er der tale om markante ja-procenter.

91,1 procent af sygeplejerskerne har stemt ja til overenskomstforliget i kommunerne og regionerne.

Dansk Sygeplejeråd er den største organisation i Sundhedskartellet, der også omfatter forbund for mindre faggrupper som bioanalytikere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Samlet set har de 11 organisationer i Sundhedskartellet en ja-procent på 93,1.

I 3F har 90 procent af de offentligt ansatte stemt ja. I Dansk Socialrådgiverforening har hele 96,7 procent sat kryds ved ja. Det samme gælder for 97,6 procent i HK Kommunal, 94 procent i HK Stat og 93 procent af Socialpædagogerne. 

Også fra Akademikerne er der et stort ja. For eksempel har 95,7 procent af gymnasielærerne stemt ja, mens det samme er tilfældet for 97,7 procent af medlemmerne i Dansk Magisterforening.

Også i Teknisk Landsforbund, Dansk Metal, Fængselsforbundet og El-forbundet er der stort flertal for ja til overenskomstresultatet. 

Et enkelt nej

Som de eneste har de ansatte ved lokalbanerne, der er organiseret i Dansk Jernbaneforbund, stemt nej til overenskomsten. Det skyldes utilfredshed med reglerne i forhold til arbejdstider og pauser.

230 af de ansatte ved lokalbanerne har stemt nej, mens kun 33 har stemt ja. Stemmeprocenten er på 79 procent.

Nej'et betyder, at en konflikt kan starte den 11. juni.

Høje stemmeprocenter

Hele vejen rundt er der tale om høje stemmeprocenter.

I FOA har 65 procent deltaget i urafstemningen. Det er rekord for forbundet. I 2015 var stemmeprocenten på 50,4 procent.

I BUPL har 68,5 procent af de stemmeberettigede sat deres kryds mod kun 42,9 procent ved overenskomsten i 2015.

I HK Stat er stemmeprocenten på 77,6 procent, mens 73,9 procent af medlemmerne i HK Kommunal har deltaget i afstemningen.

FOA's formand er ikke i tvivl om, at det meget usædvanlige overenskomstforløb har gjort mange medlemmer opmærksomme på betydningen af overenskomsterne og fagforeningerne.

– Dramaet om overenskomsterne har denne gang fortalt folk, at der er forskel på rigtige og overenskomstbærende fagforeninger og så rækken af discount-tilbud. Vi kan klart fornemme på interessen og på medlemstilgangen, at folk i dag kan fornemme værdien af et fagforenings-medlemskab, siger Mona Striib.

– Nu vil det være op til os selv at bygge videre på engagementet. Nu vil vi byde velkommen i fællesskabet til alle, der ikke er medlemmer endnu. Vi står langt stærkere, når vi står sammen, tilføjer hun.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jun. 2018 - 11:32   04. jun. 2018 - 23:22

OK 2018

ur@arbejderen.dk
OK-forlig i kommunerne
  • Det er ikke lykkedes at få en arbejdstidsaftale for lærerne ind i overenskomsten. I stedet nedsættes en kommission, der skal gennemføre et forpligtende forhandlingsforløb i den kommende overenskomstperiode. 
  • Der er fundet en løsning på den arbejdsgiverbetalte spisepause.
  • Den økonomiske ramme er på 8,1 procent. De generelle lønstigninger på 6,81 procent.
  • Der er afsat 85 millioner kroner til et særligt løft af kvindefag og lavtlønnede og en pulje på 522 millioner kroner til rekruttering af særligt SOSU-ansatte og sygeplejersker.
  • Privatlønsværnet er afskaffet. Dermed er sikret en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked.
  • Alle planer om at forringe seniorordningen er droppet. 

Følg Arbejderens overenskomstdækning her.

OK18-forlig for regionerne
  • Den samlede økonomiske ramme er på 8,1 procent. Heraf går 6,81 procent til generelle lønstigninger, 0.3 procent til særlige formål og 0,35 procent til de enkelte organisationers forhandlinger.
  • Reguleringsordningen i forhold til privat ansatte videreføres uden privatlønsværn. Det sikrer en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked.
  • Der afsættes 7,5 millioner kroner til en lavtlønspulje og 17,5 millioner til en ligelønspulje.
  • Der er forskellige aftaler omkring spisepausen: FOA og Offentligt Ansattes Organisationer har fået nedskrevet, at parterne anerkender, at der er en betalt spisepause. FTF-grupperne frafalder kravet, men forbeholder sig ret til at få spørgsmålet prøvet i en faglig voldgift. Akademikerne har fået retten til betalt spisepause skrevet ind i overenskomsten mod en vis betaling.
OK18 på statens område
  • Den økonomiske ramme er på 8,1 procent, heraf går 6,2 procent til generelle lønstigninger. Elever og lærlinge får en lønstigning på op til 20 procent. Privatlønsværnet afskaffes, så der sikres en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked.
  • Sophie Løhdes krav om mere individuelt forhandlet lokalløn er droppet.
  • Underviserne får ikke en central arbejdstidsaftale. Kommer der en arbejdstidsaftale på det kommunale område, skal forhandlerne på statens område genoptage forhandlingerne omkring arbejdstid.
  • Den betalte spisepause skrives ind i overenskomsten på de områder, hvor den findes i dag.
  • Arbejdsgiverne har fået igennem, at tillidsmanden ikke længere skal involveres i aftaler om såkaldt plustid, hvor arbejdstiden i en periode sættes op til 42 timer om ugen.