Virksomheder, som ikke tager lærlinge, skal straffes økonomisk. Sådan lyder kravet fra en af landets mest aktive lærlingeklubber op til trepartsforhandlingernes anden runde, som starter i dag.

Det har vist sig, at det ikke virker med bonusordninger og hjælp fra konsulenter. Så må man straffe.
Helga Mathiassen, BJMF Ungdom

– Arbejdsgiverne har fået i pose og sæk, når det kommer til lærlinge. Korttidskontrakter, deltidskontrakter og konsulenter, der hjælper med papirarbejdet, og der har været forsøgt bonusordninger. Nu må det være arbejdsgivernes tur til at give noget, siger Helga Mathiassen, formand i BJMF Ungdom.

Temaet for trepartsforhandlingernes anden halvleg er uddannelse, og det forventes, at et centralt emne bliver skabelsen af flere praktikpladser.

Trods spådomme om massiv mangel på faglært arbejdskraft, står 11.000 elever på landets erhvervsskoler nemlig uden praktikplads. Endnu flere må nøjes med korte og ofte ulønnede praktikperioder i flere forskellige virksomheder.

Dyrere ikke at tage lærlinge

De unge i BJMF mener derfor, at der skal skrues op for indbetalingerne til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), så det bliver dyrere ikke at have lærlinge, og så de, der tager en lærling, kan få mere i tilskud.

Alle arbejdsgivere betaler i dag til AUB, som blandt andet financierer refusion af virksomheders lønudgifter, når deres elever er på skoleophold. AUB-bidraget har også tidligere udbetalt bonus til virksomheder, der tog lærlinge.

– Men det har vist sig, at det ikke virker med bonusordninger og hjælp fra konsulenter. Så må man straffe de virksomheder, der ikke vil løfte uddannelsesansvaret, siger Helga Mathiassen til Arbejderen.

Hun peger på, at flere penge til AUB også kan sikre en mere retfærdig kompensation for de virksomheder, der gør deres pligt og opretter lærepladser.

– Vi ved for eksempel indenfor byggeriet, at det er de små og mellemstore virksomheder, der uddanner en masse lærlinge, mens de helt store virksomheder nyder godt af det.

Strengere klausuler

Udover den økonomiske straf mener de unge 3F'ere, at der skal strammes op på de sociale klausuler. Et krav om mindst 10 procent lærlinge på alle offentlige anlægsprojekter og drift vil være en start.

– Der er sket noget på det her område de sidste år, men der er stadig et stort potentiale for lærepladser indenfor en masse fag, hvis alt arbejde, der foregår for offentlige kroner, indeholder lærepladser.

Endelig forventer BJMF Ungdom, at der bliver ryddet op i det hav af korte praktikaftaler, som er vokset frem på bekostning af ordinære praktikpladser, hvor eleven har kontrakt med samme mester under hele uddannelsen.

– Det er blevet ekstremt udbredt, at virksomhederne ikke vil give fulde kontrakter til lærlingene, men kun skriver kontrakt fra hovedforløb til hovedforløb. Hvis en lærling først har været i skolepraktik, så er der åbent for "delaftaler", som betyder, at der slet ingen grænse er for, hvor kort en kontrakt må være. Det betyder, at lærlinge bliver smidt rundt mellem virksomhederne, siger Helga Mathiassen.