Carlsbergs øl- og sodavandslager i Fredericia er ved at være tømte efter en fire dage lang strejke blandt koncernens tapperiarbejdere.
I dag mødes de 130 strejkende for at tage stilling til, om strejken skal fortsætte. Hvis arbejderne ikke genoptager arbejdet indenfor en uge, vil det begynde at give lommesmerter hos den store bryggerikoncern, fortæller kommunikationsdirektør Jens Bekke.
Det er en noget fastlåst situation. Der er jo ikke så meget vi kan gøre.
Jens Bekke, Carlsberg
- Vi har fustager nok på lageret til at kunne klare os i en lille uge endnu, men det begynder at blive kritisk. Når lageret er tømt, er vi der, hvor det begynder at koste noget, så det er klart, at vi håber på, at medarbejderne snart går i arbejde igen, siger han til Arbejderen.
Uorganiseret kollega
De 130 tapperiassistenter valgte onsdag i sidste uge at nedlægge arbejdet, fordi de er utilfredse med at en nyansat, der begyndte mandag i sidste uge, ikke vil melde sig ind i en fagforening.
- Det er en noget fastlåst situation. Der er jo ikke så meget, vi kan gøre. Vi må, ifølge loven, ikke spørge, om folk er i fagforening, før vi ansætter dem, og vi må heller ikke fyre folk for ikke at være medlemmer. Derfor er det i sidste ende en sag imellem medarbejderne og deres kollega, forklarer Jens Bekke.
At nedlægge arbejdet på grund af stridigheder om fagforeningsmedlemsskabet er meget usædvanligt, forklarer Ph.D Stipendiat Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.
- Det er ulovligt, men også meget usædvanligt. En strejke er jo normalt vendt imod virksomhedsledelsen. Hvis folk ikke vil melde sig ind i fagforeningen, vil man normalt presse dem ved at nægte at sidde ved samme bord i kantinen eller forsøge at overtale dem, siger Laust Høgedahl til Arbejderen.
Det undrer imidlertid ikke arbejdsmarkedsforskeren, at den usædvanlige strejke er startet hos netop bryggeriarbejderne.
- Det er nogle af de mest kollektivistiske arbejdere, som værner meget stærkt om deres overenskomster. De ser "Free-ridere" (uorganiserede arbejdere, red.) som en trussel imod de kollektive aftaler, siger han.
Laust Høgedahl peger på, at bryggeriarbejderne står et sted i produktionen, hvor de er meget lette at udskifte.
- De er ufaglærte, og deres opgaver kan hurtigt overtages af en anden. Derfor er de meget afhængige af et stærkt fællesskab, så hver mand ikke står alene, siger han.
Eksklusivaftale
Frem til 2006 var det almindeligt, at der i overenskomster var indskrevet en klausul om, at alle ansatte på arbejdspladsen skulle være medlemmer af den fagforening, som havde indgået overenskomsten.
De såkaldte Eksklusivaftaler blev dog forbudt i 2006 efter en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278