Udsigten til, at ledelsen på Alfa Laval's fabrik i Kolding vil mødes med tillidsfolkene, fik mandag morgen cirka 220 medlemmer af Dansk Metal og 180 3F'ere til at genoptage arbejdet. Det fortæller fællestillidsrepræsentant Monika Jessen til Arbejderen.

Kollegaerne er meget utilfredse med en nul-løsning.
Monika Jessen, fællestillidsrepræsentant

– Vi mødtes klokken 7 og klokken 7:15 var alle på deres pladser. Jeg regner med, at både aften- og nathold også beslutter sig for at gå i arbejde igen.

Al produktion på fabrikken har ellers ligget stille siden tirsdag i sidste uge. Først besluttede aftenholdet at nedlægge arbejdet i protest mod ledelsens udspil på 0 kroner i lønstigninger ved de lokale lønforhandlinger. Onsdag morgen fulgte dagholdet trop med en besked om, at de først ville møde igen mandag.

– Det kom helt bag på mig, at kollegaerne kom med den besked. De ved godt, at det koster både bod og skærpet bod, så når de alligevel tager sådan en beslutning, kan det kun opfattes som, at de er meget utilfredse, siger den kvindelige fællestillidsrepræsentant.

Diktat fra svenskerne

Alfa Laval har produktion i fire danske byer: Kolding, Aalborg, Søborg og Nakskov. Ud over Kolding har også Aalborg-fabrikken med 55 timelønnede været ramt af strejke.

Monika Jessen siger, at nul-løsningen er dikteret af den svenske koncernledelse. Ledelsen i Sverige opfatter de fire fabrikker i Danmark som én samlet enhed og nulløsningen sker med direkte henvisning til, at Danmark ikke har bidraget positivt i 2016.

– Men vi har gjort det godt her i Kolding. Fabrikken bliver udvidet. Vi vækster og skaber hele tiden bedre resultater. I Kolding har vi haft et overskud på over 200 millioner kroner, og kollegaerne har tydeligvis haft en forventning om, at det ville blive honoreret, forklarer Monika Jessen.

Forventningen om at kunne hive lønkroner hjem ved lokalforhandlinger ligger som en indbygget del af det danske aftalesystem. Ansatte i industrien er omfattet af det såkaldte minimallønssystem, hvor der aftales en mindstelønssats ved de centrale overenskomstforhandlinger mellem de faglige forbund i CO-industri og arbejdsgiverne i Dansk Industri. Til gengæld har industriarbejdere ret til at forhandle med den lokale arbejdsgiver om forbedringer én gang om året i den periode overenskomsten løber. 

Lønstigning på nabofabrikken

På nogle fabrikker i Koldingområdet er lokalforhandlingerne afsluttet med det resultat, at lønnen stiger med op til seks-syv kroner i timen, fortæller Peter Andersen, der er formand for Industrigruppen i 3F Kolding.

– Det er manglende forståelse for den danske model fra topledelsen i Alfa Laval, når de pålægger hele Alfa Laval Danmark en 0-løsning ved de lokale lønforhandlinger, siger han til Arbejderen.

Industrigruppeformanden spekulerer over, om det kunne have påvirket den nyligt overståede afstemning om overenskomst 2017, hvor et flertal af ansatte på industriens område stemte ja.

– Hvordan ville de have stemt på Alfa Laval, hvis ledelsen havde meldt en nul-løsning ud inden afstemningen, spørger Peter Andersen.

Han er med på, at medlemmerne har strejket i strid med overenskomsten, men han forstår deres vrede over, at Alfa Lavals svenske ledelse skærer alle ansatte over én kam og ser bort fra den fremgang, arbejderne i Kolding har skabt. 

– Det vil være ødelæggende på den lange bane for overenskomsten, når en topledelse, der befinder sig i udlandet, på denne måde tilsidesætter den lokale forhandling på industrivirksomhederne i et helt land.

Ifølge Arbejderens oplysninger er der indledt lokale lønforhandlinger på Alfa Laval i Nakskov, mens de endnu ikke er gået i gang i Søborg.