14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Strejkende er utilfredse med mester

Tulip pakkeri ligger stille

Strejkende er utilfredse med mester

De timelønnede i pakkeriet på Tulip i Svenstrup har strejket siden tirsdag. Strejken handler ikke om penge, men om en upopulær mester, ifølge Facebook-kommentarer

Arkivfoto
FOTO: PN
1 af 1

Tulips fabrik i Svenstrup har siden tirsdag formiddag været ramt af en strejke, der startede blandt cirka 70 ansatte på dagholdet i pakkeriet. De fik senere tilslutning fra 13 timelønnede på aftenholdet og onsdag morgen lå produktionen helt stille, da samtlige 142 timelønnede nedlagde arbejdet.

Arbejdsnedlæggelsen har allerede medført underleverance til flere af vores kunder.
Michael Ravn, kommunikationschef Tulip

Kommunikationschef ved Tulip Michael Ravn udtaler til TV2Nord, at han ikke kan gå i detaljer med, hvad "striden mellem Tulip og de ansatte" drejer sig om.

På Facebook kan man imiderltid læse, at uroen på fabrikken skyldes et anspændt forhold mellem arbejderne og en mester, der af Lotte Søndergaard betegnes som "en tyran."

Rimeligt at bruge strejkevåbnet

"....Det er meget rimeligt, at de ansatte bruger det eneste våben, de har, nemlig strejke!!! Så kan og må man da håbe, at de folk, der har noget at sige over Tulip fabrikken i Svenstrup, gør sig gældende og får sådan en mester ud af klappen. Så Tulip Svenstrup igen kan blive et godt sted at være", skirver hun på Facebook.

Kommunikationschefen oplyser, at strejken påvirker leverancen af pålæg, pølser og bacon til kunderne.

– Arbejdsnedlæggelsen betyder da helt sikkert noget for produktionen, og den har allerede medført underleverance til flere af vores kunder, siger Michael Ravn.

Strejken er overenskomststridig, og de strejkende er blevet pålagt bod.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. aug. 2017 - 11:20   31. aug. 2017 - 11:48

Strejke

noc@arbejderen.dk
Om Tulip

Tulip producerer og sælger pålæg, færdigretter, pølser, supper, konserves og bacon.

Koncernen har en årlig omsætning på cirka fem milliarder kroner

Tulip har cirka 5.000 ansatte, der beskæftiger sig med produktion og salg af forædlede fødevarer til det danske hjemmemarked og mere end 80 lande verden over.

Tulip har ni produktionsafdelinger: Fem i Danmark i Aalborg, Svenstrup, Vejle, Esbjerg og Aabenraa, tre i Tyskland i Oldenburg, Dinklage og Schüttorf, samt en fabrik i Sverige i Malmö.

Derudover har Tulip otte salgsselskaber i Europa og Asien.

Kilde: Tulip