Er det rimeligt, at arbejdsløse skal sætte sig i gæld for at tage en uddannelse?

Det spørgsmål deler landets to største fagforbund, 3F og FOA.

Når man er ledig, ligger man i forvejen ned økonomisk, og et lån oveni kan være en voldsom byrde.
Mona Striib, FOA

Spørgsmålet er blevet aktuelt efter, at regeringen i sidste uge fremlagde det længe ventede udspil til en ny beskæftigelsesreform i forhold til de arbejdsløse, der er forsikret i en a-kasse.

Regeringen foreslår, at ufaglærte arbejdsløse over 30 år får mulighed for at bruge op til to år på at uddanne sig til faglærte. Under uddannelsen får de arbejdsløse udbetalt 80 procent af dagpengene, der på den højeste dagpengesats svarer til cirka 14.000 kroner om måneden før skat. Kan budgettet ikke hænge sammen på det beløb kan de arbejdsløse optage lån, der dækker hullet i dagpengeydelsen.

- Jeg er sikker på, at 3F vil forklare folk, at de for et lån kan tage en brugbar uddannelse på relativt få uger. Uddannelsen betyder bedre jobmuligheder og højere løn, som kan dække udgiften ind igen, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F til Arbejderen.

En fremtidsinvestering

Han synes det er vigtigt, at der er tale om et tilbud, og at den enkelte må gøre op med sig selv, om han/hun vil vedblive med at være ufaglært og så beholde sine dagpenge uden modregning eller vil investere i en uddannelse med udsigt til højere løn.

- Jeg havde da gerne set, at uddannelse foregik på fuld dagpengesats, ja sågar 125 procent, men omvendt synes jeg, det er ærgerligt at lede efter håret i suppen, når regeringen er kommet med et reformudspil, der sætter fokus på uddannelse for dem, der har allermest brug for det, lyder det fra Søren Heisel.

FOA kvitterer for, at regeringen tænker beskæftigelsesindsatsen væk fra aktivering og over i retning af mere uddannelse. Derfor er det "tudetosset", at regeringen sætter forhindringher op i form af økonomi, mener næstformand Mona Striib.

- Når man er ledig, ligger man i forvejen ned økonomisk, og et lån oveni kan være en voldsom byrde, siger næstformanden til Arbejderen.

Hun har svært ved at tro på, at hvis man har familie, bliver arbejdsløs og mister indtægt, så kan finde motivation til at tage en uddannelse, ikke mindst hvis det forudsætter, at man skal gå yderligere ned i indtægt eller skal sætte sig i gæld.

Lånet skal betales tilbage

Med de nuværende dagpengesatser får en arbejdsløs mulighed for at låne rundt regnet 40.000 kroner, hvis uddannelsen tager et år, og det dobbelte ved en uddannelse af to års varighed.

- Men hvem siger, at der er et job i den anden ende. Er der ikke det, står medlemmerne både uden job og med et lån, der skal betales tilbage. Så vi har lige den her knast, som vi gerne ser bliver høvlet af under forhandlingerne, siger Mona Striib.

Hår i suppen eller en irriterende knast. Forslaget fra regeringen om nedsatte dagpenge er hentet fra Carsten Koch-udvalget, der i februar måned offentliggjorde sin rapport med forslag til, hvordan man bedst får arbejdsløse tilbage i job.

På det tidspunkt var størstedelen af fagbevægelsen ude og kritisere forslaget, i modsætning til nu.

Motivation?

LO-formand Harald Børsting kaldte i Ugebrevet A4 forslaget naivt, og han sagde:

- De ufaglærte ledige over 30 år er i forvejen den gruppe, som vi har allersværest ved at motivere til at tage sig en uddannelse, for mange af dem har dårlige erfaringer med at gå i skole. Så der er i høj grad brug for at give dem motivation, og den får man ikke ved at sætte dem ned i ydelse. Det er tænkt helt forkert.

Mens fagbevægelsen således er uenige om, hvorvidt det er rimeligt, at arbejdsløse skal betale for uddannelse med en lavere dagpengesats, så er tonerne fra arbejdsgiverne helt anderledes markante.

Arbejdsgiverne tvivler på, at uddannelse er vejen til øget beskæftigelse, og de er slet ikke tilhængere af, at der indføres mulighed for at arbejdsløse, primært ufaglærte over 30 år, kan uddanne sig i to år. Slet ikke, når de arbejdsløse samtidig kan modtage dagpenge, uanset om dagpengeydelsen bliver sat ned.

- Hvis man skal have en egentlig uddannelse, skal det ske på en ydelse, der svarer til det, man får i uddannelsessystemet, har underdirektør i DA Erik E. Simonsen udtalt til Ugebrevet A4.

Udviklingschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl, siger til Licitationen, Byggeriets Dagbald, at hun synes, det er et helt forkert signal at sende, at arbejdsløse, der, indtil de bliver 30 år, har undladt at uddanne sig, skal have udbetalt 80 procent af dagpengene. 

Forstår ikke arbejdsgiverne

Her er 3F og FOA til gengæld helt enige - de forstår ikke arbejdsgivernes holdning.

- At DA siger, at uddannelse ikke rykker noget, fatter jeg slet ikke. De råber og skriger i den anden ende om mere kvalificeret arbejdskraft. De burde spille med og være med til at pege på, hvilke kvalifikationer der efterspørges, så de rette kurser og uddannelsesforløb kan sættes sammen, lyder det fra FOA's næstformand.

Regeringens udspil skal nu forhandles med Folketingets partier. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)ønsker ikke at sætte en slutdato på forhandlingerne, som tegner til at blive meget vanskelige.

Venstre har på forhånd meldt ud, at partiet vil spare penge på en ny beskæftigelsesindsats. De penge, der spares - fire milliarder kroner er nævnt - skal i stedet tilfalde erhvervslivet i form af lavere skatter og afgifter.