Lønmodtagere i lavtlønsjob og typiske kvindejob, bliver ramt ekstra hårdt af det lynforlig om dagpenge, som Venstre-regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti indgik for snart tre uger siden.

Det er grotesk, at en ny måde at beregne dagpenge på medfører, at færre kan blive berettiget til dagpenge.
Mona Striib, FOA. 

De får nemlig vanskeligt ved at tjene de 17.700 kroner om måneden i et år, der skal til for fremover at blive berettiget til dagpenge, mener næstformand i fagforbundet FOA.

– 40 procent af dem, der ikke vil kunne opnå ret til dagpenge, fordi de tjener for lidt, er medlemmer ved os. Det er grotesk, at en ny måde at beregne dagpenge på medfører, at færre kan blive berettiget til dagpenge, siger Mona Striib til Arbejderen.

Også de mere end 600.000 lønmodtagere, der i dag arbejder på deltid - det vil sige mindre end 37 timer om ugen - vil få vanskeligere ved at blive dagpengeberettiget.

Industriens mindsteløn

I dag skal man have arbejdet 1.924 timer på et år inden for de seneste tre år, før man kan få dagpenge ved arbejdsløshed. Nu er Folketingets tre største partier blevet enige om, at retten til dagpenge skal afhænge af indtjening. Man kan kun få dagpenge, hvis man har arbejdet til en løn på 17.700 kroner om måneden i ét år inden for de seneste tre år. Lønnen svarer til industriens mindsteløn. 

– Det er urimeligt, at det er de lavtlønnede og kvinderne, der får sværest ved at komme ind i dagpengesystemet. Det er dem, der oftest er udsat for ledighed. Nogle af dem vil skulle bruge mere end 12 måneder, ja måske 14 eller 16 måneder for at blive dagpengeberettiget. Andre vil slet ikke blive det, lyder det fra Mona Striib, der bemærker, at de lavtlønnede betaler det samme i a-kassekontingent som en højtlønnet arkitekt, læge eller ingeniør.

FOA mener, at både indtægtsmodellen, de tre karensdage og en dagpengesats på 71,5 procent til nyuddannede ikke-forsørgere, som er indeholdt i dagpengeforliget, tilsammen undergraver dagpengesystemet og resulterer i, at færre melder sig i a-kasse.

 – Vi har ikke fået et mere trygt dagpengesystem - og vi har ikke fået et system, der giver en ordentlig dagpengedækning i tilfælde af arbejdsløshed, fastslår Mona Striib.

Hun fortsætter:

– Vi ville gerne have haft det sådan, at man kunne komme ind i systemet uden at have den krævede løn, hvis man blot  kunne dokumentere, at man havde haft timerne.

Plads til forbedringer

Ifølge Mona Striib ville Dagpengekommissionen, som de to faglige hovedorganisationer LO og FTF sad med i, have indført indtægtsmodellen, også når det gælder kravet om genoptjening af dagpenge. Men her lykkedes det ikke mindst LO at sætte hælene i og man fastholder at tælle timer, som i dag.

Blandt forbedringerne i dagpengeforliget fremhæver FOA muligheden for at forlænge dagpengeperioden med op til et år. Det sker med en omregningsfaktor 1:2 forstået på den måde at en uges arbejde giver to ugers ekstra dagpengerte.

– Vi synes, at den fleksible timeoptjeningsmodel er super god. Det eneste FOA i den forbindelse siger er, at hvis det skulle opfylde hovedkravet: at markant færre arbejdsløse falder ud af dagpengesystemet, så skulle omregningsfaktoren i stedet have været 1:4, mener Mona Striib.

Dagpengekommissionen har tidligere lavet beregninger, der viser, at 6.000 danskere med dagpengeforliget vil være udelukket fra at komme ind i dagpengesystemet. Tallet er senere justeret ned til 1.500 personer.

A-kassen i 3F har beregnet, at cirka 80 medlemmer vil bliver ramt af de nye regler om, at dagpengeretten skal gøres afhængig af lønnen.

– Det er selvfølgelig en udfordring for de 80 medlemmer, og det tager jeg meget, meget alvorligt. Men større er problemet ikke for 3F, siger formand Per Christensen til Fagbladet 3F.

25 procent på deltid

Han er til gengæld bekymret for den ubalance, der vil opstå i, at det vil være lettere for højtlønnede deltidsansatte at komme ind i dagpengesystemet.

Siden 2009 har antallet af deltidsansatte i den samlede beskæftigelse ligget stabilt på omkring 25 procent.

Ifølge helt nye tal fra Beskæftigelsesministeriet arbejder godt 40 procent af alle kvinder i den samlede danske arbejdsstyrke i dag på deltid.

Sidste år dokumenterede en rapport fra OECD, at gruppen af lavtlønnede i Danmark er steget fra 14 til 19 procent af de beskæftigede fra 2002-2012. Dermed er Danmark nu et af de vestlige lande, der har flest arbejdere, der tjener mindre end totredjedele af en normal løn, den såkaldte median. De lave lønninger har især ramt de ufaglærte arbejdere.