Hvor mange flere er reelt kommet i arbejde, fordi der er gennemført reformer af dagpenge eller kontanthjælp, og hvor mange er kommet i arbejde af andre årsager?

Lavere ydelser ikke ser ud til at have fået flere unge i arbejde eller uddannelse.
Rockwool Fonden

Det spørgsmål er det ifølge forskere bag en ny bog om beskæftigelse i Danmark svært at svare på med sikkerhed.

Forskerne ansat i Rockwool Fonden har i forbindelse med udarbejdelse af bogen evalueret beskæftigelseseffekten ud fra ny og omfattende data, skriver Information.

Anders Bruun Jonassen – én af forskerne – påpeger, at politikerne har begrundet ændringerne af ydelsessystemet med, at det ville øge beskæftigelsen.

Svært at smide jobkortet

– Men det bliver stadig vanskeligere at bruge sikkerhed om væsentlige beskæftigelseseffekter som hovedargument for at lave de her reduktioner i ydelsesniveauerne eller forkorte dagpengeperioden, siger Anders Bruun Jonassen til Information.

Den særlige ungeydelse vedtaget af et flertal i Folketinget i 2013 er blot ét eksempel. Med en lavere kontanthjælpssats for 25-29-årige var politikernes forventninger, at flere unge ville få et arbejde eller begynde på en uddannelse. 

Nu viser Rockwool Fondens analyse, at de lavere ydelser ikke ser ud til at have fået flere unge i arbejde eller uddannelse.

Ens billede for alle reformer

Samme konklusion lyder på baggrund af undersøgelser af både det gamle og nye kontanthjælpsloft samt starthjælpen. De viser alle sammen ganske små beskæftigelseseffekter. 

I 2013 trådte drastiske ændringer af dagpengesystemet i kraft. Dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år, og samtidig blev kravene for genoptjening af dagpengeretten skærpet – med politikernes argumenter om, at det var midlerne for at få flere folk tilbage på arbejdsmarkedet.

>>LÆS OGSÅ: Radikale om dagpenge: Vi gjorde det rigtige

Fejlskøn på stribe

De Økonomiske Råd skønnede i 2014, at 15.000 fuldtidspersoner ville komme i arbejde som følge af den kortere dagpengeperiode. Dagpengekommissionen kom senere med et skøn på 6.000. Men også beregningerne af denne reforms beskæftigelsesmæssige effekter er med stor sandsynlighed overvurderet, lyder det fra Rockwool Fonden.

>>LÆS OGSÅ: De lyver om dagpenge

AK-Samvirke, der i dag hedder Danske A-kasser, advarede mod at gennemføre dagpengestramningerne, der da også skulle vise sig at få fatale konsekvenser for tusindvis af arbejdsløse.

34.000 mistede dagpengeretten

Den oprindelige prognose gik på, at mellem 2.000 og 4.000 ville miste deres dagpengeret om året som følge af en halvering af dagpengeperioden. Tallet blev næsten ti gange højere. Da 2013 lakkede mod enden, var tæt på 34.000 røget ud af dagpengesystemet, og cirka 4.500 af dem modtog heller ikke kontanthjælp og stod således uden en krone i indtægt.