Fredag aften blev der indgået overenskomstforlig for de ansatte i regionerne. Der er tale om en meget stram økonomisk aftale.
Lønstigningerne er på 1,92 procent de næste to år. Dertil kommer 0,25 procent, som skal forhandles konkret mellem de enkelte forbund og Danske Regioner. Flere forbund lægger op til at bruge en del af pengene til pensionsforbedringer.
Priserne forventes at stige med omkring tre procent i løbet af de næste to år.
Smal aftale
- Det er en meget smal aftale, som desværre ikke sikrer reallønnen. Det er rigtig ærgerligt, men vi har jo kunnet se, at de samme aftaler om løn er indgået på statens og kommunernes områder, så over hele linjen har den økonomiske krise sat tydelige fingeraftryk, siger Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet.
Sygeplejersker, sosu-arbejdere, fysioterapeuter, portører og andre faggrupper på sygehusene udgør langt den største del af de ansatte i regionerne.
Arbejdsgiverne har haft en række meget vidtgående krav, som vi heldigvis har fået fjernet.
Grete Christensen, formand Sundhedskartellet
Ligesom i kommunerne havde også de regionale arbejdsgivere stillet krav om at tillidsmandssuppleanter ikke skulle være beskyttet mod fyring, samt krav om forringelse af seniorordningen og reglerne omkring den sjette ferieuge.
Regionerne forlangte også bedre muligheder for at kalde ansatte på arbejdet med kort varsel.
Arbejdsgiverne kom ikke igennem med disse krav.
- Arbejdsgiverne har ved disse forhandlinger haft en række meget vidtgående krav, som vi heldigvis har fået fjernet ved forhandlingsbordet. Det er vi tilfredse med, siger Grete Christensen.
Regulering bevares
Det lykkedes også at bevare den ordning, som regulerer de offentligt ansattes løn i forhold til de privatansattes. Den havde arbejdsgiverne krævet fjernet.
Det forhindrer ikke arbejdsgiverne i at være tilfredse.
- Vi har indgået et fornuftigt forlig, som selvfølgelig er præget af den økonomiske situation, siger Jens Stenbæk, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Der er nu indgået generelle forlig i både staten, kommunerne og regionerne. Det, der nu mangler at komme på plads, er de sidste konkrete overenskomstaftaler mellem de enkelte fagforbund og arbejdsgiverne. Der er allerede en række forlig i hus på det kommunale område.
Lærere forventer udsættelse
Det, som tiltrækker sig mest opmærksomhed, er forhandlingerne mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Her står striden om lærernes arbejdstidsaftale, som kommunerne vil af med.
Der er indkaldt til forhandlingsmøde på tirsdag.
BUPL har lavet en aftale med Kommunernes Landsforening om, at arbejdstiden for pædagoger på skoleområdet først forhandles efter, at der er lavet en politisk aftale om den kommende folkeskolereform.
Lærerne forventer, at der kan opnås enighed om det samme på deres område.
- Det giver rigtig god mening at udskyde forhandlingerne om lærernes arbejdstid, til vi kender indholdet af reformen, siger lærerformand Anders Bondo Christensen.
Når alle overenskomstaftalerne er indgået, skal de sendes til urafstemning blandt medlemmerne.
Allerede nu står det klar, at mange gymnasielærere vil stemme nej i utilfredshed med, at finansminister Bjarne Corydon har fået fjernet deres arbejdstidsaftale. Fremover bliver det helt op til den enkelte rektor, hvordan den enkelte gymnasielærer skal bruge sin arbejdstid.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278