Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) har undersøgt næsten 53.000 private virksomheder. Kun 16.000 af dem har mindst én lærling ansat.

Det svarer til, at syv ud af 10 virksomheder ikke har én eneste lærling.

Det på trods af, at det fortsat er svært at finde lærepladser for eleverne på landets erhvervsskoler. Samlet mangler over 11.000 elever, ifølge AE-rådet, praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af dem tager i stedet hele eller det meste af deres uddannelse på skolen i en såkaldt skolepraktik.

- At der i dag er 37.000 virksomheder, som ikke tager lærlinge, vidner om, at hver enkelt virksomhed ikke behøvede at tage vildt mange lærlinge, før problemet var løst, siger senioranalytiker i AE-rådet, Mie Dalskov Pihl, til Arbejderen.

Hun understreger, at man i undersøgelsen udelukkede har kigget på virksomheder, som har en reel mulighed for at tage lærlinge.

- Vi har ikke taget arkitektvirksomheder eller små håndværkerfirmaer med kun én ansat med i undersøgelsen. Vi har kun kigget på virksomheder med mere end fire faglærte ansat, siger hun.

Krisen

I arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) er man klar over problemet.

- Vi mener, at virksomhederne har en særlig forpligtigelse til at tage de elever, de har mulighed for. Men der kan være mange årsager til, at det ikke sker. Dels stemmer de unges valg af uddannelsesretning ikke altid overens med behovet i virksomhederne. For eksempel mangler virksomheder i Jylland lærlinge indenfor industritekniker- og smedefaget, siger erhvervsuddannelseschef i DI, Lone Folmer Berthelsen, til Arbejderen.

Hun mener også, at krisen bære sin del af skylden.

- Det er ingen undskyldning, men kan være en forklaring. Mange virksomheder kender ikke ordrebøgerne ret langt ud i fremtiden og vil derfor ikke tage unge Emil ind som elev, hvis man risikerer at skulle opsige uddannelsesaftalen med ham efter et halvt år.

Den forklaring afviser Mie Dalskov Pihl imidlertid.

- Kigger vi på tallene fra før krisen, er det stort set det samme antal virksomheder, som tager ansvar for at uddanne de unge, siger Mie Dalskov Pihl.

Lone Folmer Berthelsen ved godt, at krisen ikke har ændret stort på antallet af virksomheder, som tager elever, men fastholder, at krisen spiller ind.

- Det er alt andet lige blevet mere usikkert for virksomhederne, og så er for mange af de unge ikke tilstrækkeligt motiverede og fagligt klædt på til den uddannelse, som de er startet på, siger hun.

Bedst i Jylland

AE-rådets analyse viser også, at jyske virksomheder i langt højere grad tager lærlinge end sjællandske virksomheder. I Jylland tager omkring hver tredje virksomhed lærlinge, mens det kun er omkring hver fjerde virksomhed på Sjælland.

Omkring hovedstaden i Nordsjælland og på Vestegnen er det helt ned til omkring 20 procent af virksomhederne, der tager lærlinge.

Det er ikke fordi, der ikke mangler praktikpladser i Østdanmark. Siden 2008 er praktikpladsmanglen, når man ser på elever, der hverken har skolepraktikplads eller virksomhedsplads, mere end fordoblet.

I Københavnsområdet er praktikpladsmanglen steget endnu mere. Mere end 30 procent af de manglende praktikpladser i 2011 var blandt unge bosat i København by eller omegn.

- Det betyder jo simpelthen, at de sjællandske unge får et dårligere uddannelsesniveau end unge i resten af landet, konstaterer Mie Dalskov Pihl.