Da rageringens Produktivitetskommission i sidste måned kom med sine anbefalinger til en bedre udnyttelse af ressourcerne i den offentlige sektor, fik overenskomsten mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund det glatte lag.

“På andre områder inden for det offentlige er overenskomsterne ikke så stive som på jernbaneområdet, men dog typisk mindre fleksible end overenskomsterne på det private arbejdsmarked”, konstaterer Produktivitetskommissionen.

Om den del af overenskomsten, der fastlægger, hvor mange minutter de ansatte skal bruge på forskellige opgaver, lyder det direkte: “Den type regler blokerer for, at arbejdet kan organiseres smartere”.

Produktivitetskommissionen antyder, at en lokomotivfører er ineffektiv, når han/hun læser op på sikkerhedsinformationer og klargør et tog. Det handler om sikkerhed og ikke effektivitet.

Henrik Horup, formand Dansk Jernbaneforbund.

En af de opgaver, som kommissionen kaster sig over, handler om de 25 minutter, som lokomotivførerne har til at tjekke ind og ud.

Herom siger kommissionsrapporten: “Det vil sige 25 minutter dagligt per lokomotivfører, hvor der ikke kan planlægges andet arbejde”.

Men det er ikke spor for meget tid, forsikrer Henrik Horup, formand for Dansk Jernbaneforbund.

- Med den strøm af sikkerhedsinformation, der dagligt tilflyder en lokofører, er der brug for hvert et minut. Lokoføreren har pligt til at lade sig opdatere sikkerhedsmæssigt, og skærer man ned på tiden, vil det have store konsekvenser for sikkerheden, siger Henrik Horup til Arbejderen.

Fleksibilitet- fleksibilitet-fleksibilitet

Han mener, at Produktivitetskommissionen med sine anbefalinger går mere op i fleksibilitet end sikkerhed.

En af anbefalingerne går på at gøre overenskomsterne mere fleksible ved at indgå “bredere overenskomster” for større grupper af offentligt ansatte og gøre det muligt for lederne, de ansatte og de lokale tillidsrepræsentanter at indgå lokale aftaler om “bedre udnyttelse af arbejdstiden”.

- Vi foretrækker arbejdstidsregler indarbejdet i overenskomsterne frem for lokalaftaler, der ofte kan opsiges med et varsel på 3 måneder. Det er en sikkerhed for både de ansatte og virksomheden, at der er nogle klare spilleregler fastlagt i en overenskomst, svarer Henrik Horup, der kalder forslaget kontroversielt.

Henrik Horup afviser, at de offentlige overenskomster og konkret DSB-overenskomsten begrænser mulighederne for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt og effektivt. Og når det gælder sammenligningen mellem DSB-overenskomsten og de private overenskomster, mener han, at kommissionen skyder helt ved siden af.

- I jernbanedriften kan man ikke flytte aftaleretten omkring arbejdstid ud på den lokale afdeling. Produktionen ville bryde sammen. Derfor er der et centralt forhandlet sæt arbejdstidsregler, der bidrager til at binde produktionen sammen.

Rapport med fejl

Jernbaneforbundets kritik af Produktivitetskommissionen bliver ikke mindre skarp af, at kommissionen har brugt en omstridt rapport fra 2011 som baggrund for sine konklusioner.

- Helt overordnet anvender kommissionen en rapport fra 2011, som slet ikke er valid. Det er stærkt kritisabelt, mener Henrik Horup.

Rapporten var bestilt af Finansministeriet og Transportministeriet, der havde bedt konsulentfirmaet Quartz+Co om at kigge på omkostningerne i DSB og komme med forslag til besparelser.

I Quartz+Co-rapporten blev der sat spørgsmålstegn ved især lokomotivførernes arbejdstid. Man kunne blandt andet læse, at lokomotivførerne i DSB for en daglig arbejdstid på 1 time og 45 minutter havde en årsløn på 525.000 kroner. Oplysninger, som viste sig at være urigtige, men som alligevel blev spredt via en ukritisk presse.

En lokomotivfører med 31 års anciennitet fortalte dengang til Arbejderen, at han med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer fik en årsløn på 440.000 kroner - inklusiv tillæg for at arbejde aften, i weekends og på helligdage.

- Nu antyder Produktivitetskommissionen, at en lokomotivfører er ineffektiv, når han/hun anvender sin tjek ind og tjek ud tid, og yderligere når han/hun klargør et tog. Det handler om sikkerhed og ikke effektivitet, gentager Henrik Horup.