Når repræsentanterne fra 3F og andre fagforbund begynder forhandlingerne om nye overenskomster på det private arbejdsmarked i 2020, så skal de vide, hvor de har medlemmerne.

Fagbevægelsen bør tage en mere markant holdning til EU.
Jan Mathisen, Kommunistisk Parti

Det mener Jacob Jespersen, der lørdag den 17. november er blandt oplægsholderne på en faglige konference arrangeret af Kommunistisk Partis faglige udvalg.

Jacob Jespersen er formand for Stilladsarbejdernes Landsklub, der spillede en central rolle i den 'Nej til 42 timer' bevægelse, som gav luft til utilfredsheden med overenskomstresultatet i 2017.

>>LÆS OGSÅ: "Vi skal lære af OK17"

En af konklusionerne efterfølgende lød på, at der havde været for lidt faglig aktivitet op til og under forhandlingsforløbet.

God forberedelse

– Den aktive del af fagbevægelsen har en vigtig opgave i at være bedre forberedt denne gang. Vores forhandlere skal kende medlemmernes krav og forventninger, den dag de sætter sig overfor arbejdsgiverne i forhandlingslokalet, siger Jacob Jespersen til Arbejderen:

– Vi skal kunne stole på dem som forhandlere, og så skal de også vide, at vi står bag dem. Kan vi nå dertil i 2020, så vil vi være nået langt.

>>LÆS OGSÅ: 3F's byggeforhandlere på turné

Konferencen, der henvender sig til fagligt aktive, har flere emner på programmet: Forårets offentlige overenskomstforhandlinger, overenskomstforhandlingerne i 2017, de kommende i 2020 og kampen mod EU.

– Vores håb er, at konferencen kan stille skarpt på erfaringerne fra de sidste to overenskomstkampe, så de kan bruges maksimalt i forhold til OK 2020 og de forberedelser, der ligger dér, siger Jan Mathisen på vegne af arrangørerne.

Nødvendig EU-debat

At EU også er til debat på konferencen, mener han, er absolut nødvendigt:

– EU er et evigt aktuelt emne, og fagbevægelsen bør tage en mere markant holdning til EU og de problemer, det giver på det danske arbejdsmarked. Vi kan tage to helt aktuelle eksempler med vognmanden i Padborg, der på det groveste udnytter udenlandske chauffører og balladen i DSB, der er ved at smadre et offentligt transportselskab, så det kan blive privatiseret.

Til at uddybe spørgsmålet om fagbevægelsen og EU er inviteret Ole Nors Nielsen, næstformand i 3F Aalborgs transportgruppe.

EU og havnen

– Uanset om man er modstander eller tilhænger, så går det op for stadig flere, at EU er en magtfaktor, der fungerer på kapitalens betingelser, og som man skal tage alvorlig, siger Ole Nors Nielsen til Arbejderen.

Han har en udførlig viden om EU's forsøg på liberalisering på havneområdet. EU-kommissionen har forsøgt at gennemføre såkaldt selv-servicering, så skibsrederne kan sætte deres egne søfolk til at losse og laste skibene, som er traditionelt havnearbejde.

–  Hver gang vi bare har hørt ordet selv-servicering, så har havnearbejderne i Europa sat sig i bevægelse. Var det ikke for den organiserede fagbevægelse, så var havnearbejdet for længst blevet total liberaliseret, mener Ole Nors Nielsen, der for nyligt blev valgt som nummer tre på Folkebevægelsen mod EU's liste til EU-parlamentsvalget næste år.

Det hører med til billedet, at trods den store modstand fra den organiserede fagbevægelse i EU, så er det alligevel lykkedes at presse indholdet af EU's havnedirektiv igennem i enkelte lande som Grækenland, Spanien og Portugal.

En anderledes OK 2020

De ialt ni oplægsholdere på konferencen den 17. november samler sig om tre hovedoverskrifter: Erfaringer og lærdom fra OK 2018. Nye udfordringer OK 2020 og Kampen mod EU i fagbvægelsen.

Jan Mathisen håber, at konferencen samler deltagere på tværs af mange brancher og offentlige og privat-ansatte. Og at konferencen kan bidrage til, at der bliver gennemført en "ok-kampagne anderledes end tidligere."

>>LÆS OGSÅ: Hvad kan vi lære af OK17-forløbet?