10.000 tillidsfolk fra hele landet fik en varm velkomst, da de fra tidlig morgen begyndte at stimle sammen i Fredericia Messecenter for at forberede overenskomstaktiviteter.
Vi vil have en aftale, der sikrer en løsning for alle.
Flemming Vinther, CFU
Alle offentlige faggrupper var repræsenteret lige fra politibetjentene, der i dagens anledning havde blå t-shirts på med teksten: Vi er mere værd, til sygeplejersker, skolelærere og 3F'ere, der var let genkendelige med orange vest med den påtrykte tekst: Fair løn for godt arbejde.
– Jeg glæder mig helt vildt til at tilbringe denne dag sammen med jer. En dag hvor vi samler flere tillidsfolk end nogensinde før, sagde Flemming Vinther i velkomsten, mens tillidsfolk i en lind strøm forsøgte at finde på plads i den kæmpe hal.
Chefforhandleren på det statslige område slog fast, hvad de offentlige grupper ønsker:
– En aftale, der sikrer en løsning for alle.
Med klapsalver fra 10.000 tillidsvalgte var stormødet gang.
Overenskomstforhandlingerne foregår for tiden i Forligsinstitutionen, og kommer der ikke en løsning, så kan en strejke træde i kraft den 4. april. Fra den 10. april kan der ske en voldsom optrapning af konflikten, når arbejdsgiverne lockouter over 400.000 offentligt ansatte i staten, kommuner og regioner.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278