Hvert år koster dårligt arbejdsmiljø rundt regnet 80 milliarder kroner i Danmark. Derfor er alle enige om, at det er en glimrende idé at kigge den samlede arbejdsmiljøindsats efter i sømmene og se på, om noget kan gøres anderledes end i dag. 

Vi er nogen, der har svært ved at forstå, at man kan gennemføre tryllerier uden penge. 
Christian Juhl, Enhedslisten

I sidste uge offentliggjorde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) det hold på ni personer, der får et år til at kulegrave indsatsen. Ekspertudvalget skal følge et kommissorium, der slår fast, at dets anbefalinger "skal samlet set være neutrale for de offentlige finanser og arbejdsudbuddet, og de skal udformes, således at de understøtter en stabil økonomisk ramme for arbejdsmiljøindsatsen fremadrettet."

Og lige præcis her ligger et afgørende problem, mener Christian Juhl fra Enhedslisten.

– Vi er nogen, der har svært ved at forstå, at man kan gennemføre tryllerier uden penge. Arbejdstilsynet fik i 2016 skåret næsten 20 procent eller hele 80 millioner kroner af sine bevillinger, så efter flere år med nedskæringer i tilsynet og i arbejdsmiljøindsatsen er der brug for at bygge op igen, og det gør man ikke uden at tilføre området ekstra midler, siger Enhedslistens arbejdsmiljøordfører til Arbejderen.

Hvorfor vente et år?

Når det handler om arbejdsmiljø, er der i forvejen en omfattende og velunderbygget viden om, hvad der virker og ikke virker, mener Christian Juhl. Derfor synes han ikke, man behøver vente et helt år, før man gør noget. Enhedslisten og SF har sammen peget på seks konkrete områder, hvor der med fordel kunne sættes ind straks. Det gælder blandt andet en øget indsats for bedre psykisk arbejdsmiljø, øget fokus på virksomhedernes forebyggende indsats og større indflydelse til arbejdsmiljørepræsentanter.

– Vi foreslår også, at pligten til valg af arbejdsmiljørepræsentanter skal udvides til at gælde alle virksomheder med 5 eller flere ansatte. Ligesom det vil være oplagt at opnormere Arbejdstilsynet med mindst 140 personer, siger Christian Juhl.

Det er en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der har fået regeringen til at nedsætte ekspertudvalget. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i marts i år, viste, at halvvejs inde i 2020-planen for arbejdsmiljø, så bevæger udviklingen sig i en helt forkert retning. I stedet for en reduktion af psykisk belastning på 20 procent, er der siden 2012 hele 17 procent felre beskæftigede, der overbelastes psykisk, og 15 procent flere der har overbelastninger af muskel og skelet. 

Stor gevinst

Med 20.000 erhvervssygdomme og 60.000 arbejdsulykker årligt, er der behov for politisk handling, lyder det fra landets største faglige hovedorganisation LO, der får én repræsentant i ekspertudvalget. Næstformand Morten Skov Christiansen ser frem til arbejdet.

– Som regeringen så rigtigt skriver i kommissoriet, vil et bedre arbejdsmiljø være en gevinst for alle – både den enkelte og samfundet. Derfor er det også helt afgørende, at "erhvervsøkonomiske konsekvenser" og "administrative belastninger for arbejdsgiverne" ikke pludselig bliver den egentlige ledestjerne, siger Morten Skov Christiansen, der fortsætter:

 – Vi skal holde fokus på løsninger, der sikrer, at arbejdsgiverne tager ansvar for at skabe reelle forbedringer i arbejdsmiljøet. Først når lønmodtagerne kan mærke forbedringer i hverdagen, er vi på rette vej.

FTF repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte. De arbejder i nogle af de mest psykisk belastede faggrupper, som undervisning, daginstitutioner, hospitaler, politi, beredskab og fængsler. FTF’s formand Bente Sorgenfrey ser frem til at indtage den anden af fagbevægelsens pladser i ekspertudvalget. 

Tag fat på stress

– Vi har et stort behov for at få taget fat i de kæmpe udfordringer, vi bl.a. ser i forhold til stress og stigende psykiske belastninger, især i den offentlige sektor, siger Bente Sorgenfrey.

De private virksomheders organisation DA mener, at eksperterne skal kigge på, hvordan man får "mest mulig arbejdsmiljø for skattekronerne." Især Arbejdstilsynets indsats bør være i søgelyset.

– Vi har behov for et arbejdstilsyn, der i langt højere grad fokuserer på de virksomheder, der ikke kan eller vil et godt arbejdsmiljø - fremfor at sprede sig udover alle virksomheder, siger arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund.