09 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

TTIP deler europæisk fagbevægelse

Nordiske LO'er går enegang

TTIP deler europæisk fagbevægelse

Fagbevægelsen i Tyskland, Storbritannien, Østrig, Holland, Belgien og Frankrig siger nej til TTIP, mens den nordiske fagtop snarere siger nå.

Der var skeptiske miner blandt tillidsfolkene fra 3F København og BJMF, som var mødt talstærkt frem til TTiP-konferencen lørdag den 6. februar på El-Forbundet i København. Blandt deltagerne var også tillidsfolk fra Prosa, HK og Metal.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I Storbritannien er fagbevægelsen imod frihandelsaftalen TTIP, som EU og USA forhandlier lige nu. Det skyldes bekymring for det nationale sundhedsvæsen, NHS, forklarede Kenneth Haar, som talte på en faglige konference om TTIP forrige lørdag.

Der er modstand mod TTIP i en række lande i Europa.

Med TTIP frygter briterne, at privatisering af sundhedsvæsenet tager fart.

Omvendt støtter den nordiske fagtop gundlæggende en TTIP-aftale. De nordiske LO'er har ganske vist rejst en række indsigelser og udtrykt ønsker om at beskytte faglige rettigheder, ligesom de har mener, at "demokratiet og staternes ret til at regulere hjemlandene skal respekteres mest muligt".

Skralle-klausul

Storbritannien har et offentligt sundhedsvæsen, men en række funktioner er blevet privatiseret. Det har fagbevægelsen kæmpet imod, og med TTIP frygter briterne, at privatisering af sundhedsvæsenet for alvor tager fart og bliver uigenkaldelig:

– I de internationale aftaler på serviceområdet er der ofte en såkaldt "skralle-klausul", fortæller Kenneth Haar. Den 'skralle' han taler om, er den mekanisme, som kendes fra topnøglesættet. Skruen kan bevæge sig den ene vej – ikke den anden.

– Den britiske fagbevægelse herunder britisk LO (TUC) er bange for, at hvis den konservative regering liberaliserer området, så bliver det umuligt nogensinde at rulle det tilbage igen. Det var det, der satte ild til bålet i Storbritannien, forklarer Kenneth Haar, der som forsker i den EU-kritiske NGO, Corporate Europe Observatory, følger forhandlingerne om TTIP tæt samt fagbevægelsens holdninger til TTIP. 

I Tyskland har fagbevægelsen nærmest 'en bloc' meldt ud mod TTIP, fortæller Kenneth Haar. 

I den tyske debat spiller ISDS en central rolle. ISDS er et sæt regler, hvorefter internationale investorer kan kræve erstatning af en stat, hvis den vedtager love, der formindsker den profit, som investoren havde forventet.

– Der er en række højprofilerede sager i Tyskland, som har vakt opmærksomhed, beretter Kenneth Haar.

Tyskerne skræmt af Vattenfall 

Det er ikke mindst to sager, som det statslige, svenske energimonopol Vattenfall fører imod den tyske stat. I den ene kræver Vattenfall erstatning på tocifrede milliardbeløb, fordi Tysklands regering i kølvandet på atomulykken i Fukushima besluttede at udfase atomkraft. Vattenfall har investeret i tyske akraftværker. I den anden sag kræver selskabetl erstatning, fordi Tyskland har skærpet miljøkravene til CO2-udledning fra kulfyrede kraftværker, som Vattenfall driver.

I Østrig deler fagbevægelsen den tyske holdning. Desuden er østrigerne bekymret for deres landbrugs- og fødevaresektor. Også fagbevægelsen i Belgien, Frankrig og Holland siger fra over for TTIP.

Det betyder, at der i den Europæiske Faglige Sammenslutning EFS er stærke kræfter, som ønsker initiativer imod TTIP. 

– Men de nordiske LO'er er her en slags 'smertens børn'. De holde foden på bremsen og stopper initiativer mod TTIP, forklarer Kenneth Haar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. feb. 2016 - 14:00   17. feb. 2016 - 16:26

TTIP

se@arbejderen.dk
Fakta om TTIP

Siden juli 2013 har EU-kommissionen og embedsfolk fra USA forhandlet om en handelsaftale mellem de to økonomiske supermagter.

Aftalen vil blandt andet:

  • Give amerikanske firmaer ret til at sagsøge nationalstater for lokal lovgivning, der mindsker firmaernes overskud.
  • Hvis investorernes særdomstol (ISDS) bliver en del af handelsaftalen kan mere end 47.000 amerikanske firmaer bruge domstolen til at gå til angreb på demokratisk valgte regeringers lovgivning.
  • Andre handelsaftaler har en lignende særdomstol. Derfor har lande verden over allerede gjort erfaringer med den slags beskyttelse af udenlandske investorer.
  • Sagerne behandles bag lukkede døre af særlige erhvervsadvokater. De fleste afgørelser hemmeligholdes.
  • Det var oprindelig planen, at TTIP skulle vedtages i 2015. Men der forhandles fortsat om aftalen.
  • Læs alle Arbejderens artikler om TTIP her.