Nu ligger det fast, at de offentlige arbejdsgivere varsler lockout af ialt 450.000 ansatte i stat, regioner og kommuner fra den 10. april. Det fremgår af de varsler, som de faglige organisationer modtog i mandags.

Måske er der en plan om, hvordan man skal have lukket konflikten igen med et regeringsindgreb.
Elisa Bergmann, BUPL

Antallet af lockoutede er 10.000 flere end tidligere udmeldinger fra arbejdsgiverne. Konkret er det Danske Regioner, der har valgt at udelukke - ikke 70.000 - men hele 80.000 sygeplejersker, læger og andre regionsansatte fra deres arbejde. 

Det virker som om, at arbejdsgiverne optrapper konflikten så voldsomt, fordi de håber på et hurtigt indgreb fra regeringens side, lyder reaktionen fra Yngre Læger og Overlægeforeningen.

Arrogante arbejdsgivere

– Det virker ikke gennemtænkt, når regionerne først sender lockoutvarsler til stribevis af enheder på hospitalerne for så bagefter at sige, at de garanterer, de får nogle af dem tilbage i et nødberedskab. Hvorfor så overhovedet sende lockoutvarsler i så massivt et omfang, som vi ser her – det virker arrogant overfor patienterne, siger Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger.

Foreningen har sammen med Overlægeforeningen og alle de offentlige fagforbund varslet strejke for 10 procent af medlemmerne. For Yngre Læger og Overlægeforeningen svarer det til cirka 1800 læger, mens det for fagforbundene tilsammen drejer det sig om cirka 80.000 personer.

Regionernes chefforhandler, Anders Kühnau, forklarer, hvorfor Danske Regioner har sat antallet af lockoutede op:

– Det skyldes, at vi har lavet en meget grundig gennemgang af, hvor strejkerne rammer. På de afdelinger, hvor strejkerne rammer, bliver vi nødt til at udtage hele afdelingen til lockout for sikre, at der ikke er læger og andet personale, som går på arbejde på afdelinger, hvor der ikke er patienter.

450.000 bliver lockoutet

Lockoutvarslet er arbejdsgivernes svar på fagforbundenes strejkevarsler, men det er langt mere omfattende og rammer mere end halvdelen af de ansatte i både stat, regioner og kommuner.

Innovationsminister Sophie Løhde har varslet lockout mod 120.000 statsansatte og Kommunernes Landsforening (KL) lockouter 250.000 lærere, pædagoger og andre kommunalt ansatte.

Pædagogernes formand Elisa Bergmann er ikke overrasket. Også hun mener, at det lugter langt væk af en plan og et hurtigt politisk indgreb, som det skete i 2013, da lærerne blev lockoutet, og hvor Thorning-Schmidts regering trådte til med en lov, der ensidigt tilgodeså arbejdsgivernes krav.

>>LÆS OGSÅ: Sammenholdet i fagbevægelsen er større end set i mange år

– Lockoutvarselerne er en voldsom optrapining. Det siger noget om, at der måske er en plan om, hvordan man skal have lukket konflikten igen med et regeringsindgreb, siger hun og beklager, at det er kommet så vidt.

Truslen om en omfattende lockout skal lægge pres på fagbevægelsen, men lige nu er der ingen vaklen, understreger BUPL’s formand.

Retten til forhandling

– Når man spiller med musklerne i sådan en grad, så bliver det også en provokation. Det handler ikke længere kun om procenter og knaster, vi er uenige om. Det handler i virkeligheden om vores adgang til forhandlede aftaler, hvor vi som arbejdstagere også har noget at skulle have sagt, siger Elisa Bergmann.

Under hele overenskomstforløbet har de offentlige organisationer stået sammen om at finde en løsning, der kommer alle til gode. De står bag lærernes krav om igen at få en overenskomstaftalt arbejdstid - men også bag kravene om en reallønsstigning til alle, betalte spisepauser samt et særligt lønløft til lavtlønnede og kvindefag.

>>LÆS OGSÅ: 51 fagforbund i solidaritetspagt

Alle de faglige organisationer er i fuld gang med at forberede medlemmerne på en forestående storkonflikt. I mandags var 1.600 tillidsrepræsentanter fra 11 organisationer på sundhedsområdet samlet til stormøde i Tivolis Kongrescenter i København. Torsdag i næste uge samles alle de offentlige organisationers tillidsrepræsentnater til stormøde i Fredericia. Der forventes at deltage 10.000 tillidsvalgte.

>>LÆS OGSÅ: Forbereder aktiv konflikt

Overenskomstforhandlingerne er overgået til Forligsinstitutionen, hvor repræsentanter for fagforbund og arbejdsgivere med forligsmand Mette Christenen som mægler skal forsøge at finde frem til et forlig. Lykkes det ikke,  går 80.000 lønmodtagere i strejke den 4. april, og den 10 april lockouter arbejdsgiverne 450.000 ansatte.