Det vakte opsigt, da Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen i sidste uge åbnede op for, at de kommende ændringer af dagpengesystemet godt må koste ekstra penge. 

Indtil da havde Socialdemokraterne fastholdt, at der ikke skulle tilføres flere penge til dagpengesystemet. 

Det eneste, der vil kunne spænde ben for det scenarie, der tegner sig, er en storm af protester.

Meget tyder på, at Mette Frederiksen har haft kontakt til LO-formand Harald Børsting, og at de to er nået til enighed om, at der er brug for en sjat ekstra penge, hvis fagtoppen skal kunne slippe helskindet fra at acceptere en stor del af de forringelser, Dagpengekommissionen lægger op til. 

Læk til pressen viser, at formændene for LO og FTF har nikket ja til at nedsætte dagpengesatsen for nyuddannede og indføre tre årlige karensdage, hvor arbejdsløse ikke får dagpenge, medmindre de har haft to ugers arbejde. Kilder bekræfter overfor Arbejderen, at toppen i LO og FTF har accepteret de nævnte forringelser.

Over fire milliarder er sparet

Det betaler for en stor del af den forbedrede genoptjeningsret, som Kommissionen lægger op til.

Men skal regnestykket gå op, kræver det otte årlige karensdage uden dagpenge for alle arbejdsløse, erklærer et flertal i Kommissionen. Bliver det sat ned til tre dage, mangler der ifølge Kommissionens beregninger omkring 600 millioner kroner årligt.

Det er de 600 millioner kroner, der vil være i spil, når politikerne om kort tid starter forhandlinger om dagpengesystemet. 

Mette Frederiksen vil argumentere for, at dette beløb – eller en del af det – skal tilføres dagpengesystemet for at skabe ro om dagpengene. Det skal så være LO og FTF's bevis på, at de har fået noget til gengæld for at acceptere forringelser af dagpengesystemet. 

Men de 600 millioner er meget langt fra det beløb, der er sparet i dagpengesystemet, efter, at dagpengereformen trådte i kraft i 2013.

Halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningsperioden har ifølge Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen betydet, at der bliver sparet 4,7 milliarder kroner på dagpengesystemet fra 2013-2016.

Efter, at dagpengereformen trådte i kraft, er 60.000 faldet ud af dagpengesystemet. Over halvdelen af dem må ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet i dag klare sig for kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. 12 procent – svarende til over 7000 mennesker – står helt uden indkomst overhovedet.

Mange vil stadig falde ud

Vi vil stadig se tusindvis af arbejdsløse, der falder ud af dagpengesystemet, selvom Kommissionens forslag til lettere genoptjeningsregler bliver gennemført, fastslår økonom Henrik Herløv Lund. 

Han har regnet sig frem til, at med uændrede regler vil mellem 16.000 og 22.000 årligt miste enten dagpenge eller den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. 

En mere fleksibel genoptjening, som foreslået af Dagpengekommissionen, vil forhindre omkring 4000 af dem i at falde ud af systemet.

"Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men Dagpengekommissionens forslag løser således på ingen måde problemet med det løbende masseudfald af dagpengesystemet, som dagpengereformen har skabt", skriver Henrik Herløv Lund i sin nyeste analyse. 

Han konstaterer, at forslagene fra Dagpengekommissionen er endnu en lappeløsning, og at LO og FTF med sin støtte til forslagene i realiteten accepterer selve reformens hovedforringelse med halvering af dagpengeperioden.

Regeringen lægger op til et hurtigt forløb efter, at Dagpengekommissionen har fremlagt sine anbefalinger på mandag. Ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen regner regeringen med at have en politisk dagpengeaftale på plads inden nytår. 

Flertal for forringelser

Mette Frederiksen afviser at være med i en aftale udenom Venstre. Dermed er der lagt op til, at de borgerlige partier, Radikale og Socialdemokraterne laver en aftale, som giver et mindre ekstra beløb til dagpengesystemet og sælger det som et bredt forlig, der har fagtoppens opbakning.

Med Socialdemokraternes stillingtagen står det klart, at det ikke nytter at sætte sin lid til det parlamentariske system i forhold til at få droppet de forringelser, Dagpengekommissionen lægger op til. 

Vil det faglige bagland ikke acceptere den plan, der har fået fagtoppens blå stempel, er der kun en vej at gå. Det eneste, der vil kunne spænde ben for det scenarie, der tegner sig, er en storm af protester fra fagbevægelsen.

Muligheden for at gå den vej er der på tirsdag, hvor en kreds af fagforeninger står bag et fagligt topmøde i København.