Inden LO ved årsskiftet blev lagt sammen med FTF og ændrede navn til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), nåede LO-formand Lizette Risgaard lige at sætte sin underskrift på en aftale med Dansk Arbejdsgiverforening, der hæver straffen for at deltage i overenskomststridige strejker.

Det kunne godt ligne et forsøg på at lægge en dæmper på de faglige aktiviteter.
Jacob Jespersen, Landsklubformand

For faglærte hæves boden fra 40 til 56 kroner pr. time. Ufaglærte får boden sat op med 15 kroner pr. strejketime til 50 kroner. I dag kan strejkende blive pålagt skærpet bod på 30 kroner pr. time, såfremt de fortsætter på trods af pålæg fra Arbejdsretten om det modsatte. Det beløb ændres ikke med aftalen, der er underskrevet den 17. december 2018 og træder i kraft med det samme.

Timingen undrer

Sidst taksterne blev reguleret var ganske vist i 2000, og det er naturligt nok, at der sker en regulering af taksterne, mener Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet.

– Men når der er gået så lang tid, kunne det da være interessant at få svar på, hvorfor taksterne skal reguleres lige nu, siger forskeren til Arbejderen og fortsætter: 

– Efter en årrække, hvor kurven over strejker har været historisk lav, ser vi nu en lille opadgående kurve. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2017 var der en del faglig aktivitet og efterfølgende nogle overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Der var vældig gang i den under OK18, og senest har der været strejke blandt de ansatte ved DSB. 

Hvad siger togførere, lokomotivførere og andre DSB-ansatte til, at det bliver dyrere at kæmpe for ordentlige løn og arbejdsvilkår?

Arbejderen har spurgt Kim Olesen, der er stationsbetjent ved DSB. Han har været og er meget engageret i de forhandlinger om nye overenskomster, der stadig mangler at falde endeligt på plads efter DSB's skifte til en privat overenskomst.

– Det er da en høj procentvis stigning, og timingen er sjov. Det virker, som om den er lusket igennem. Jeg kan da sagtens forestille mig, at det kommer nu, fordi der har været mange småstrejker og et massivt sammenhold under OK18. Det ser ud til, at aktiviteterne fortsætter frem mod de private overenskomstforhandlinger i 2020, siger Kim Olesen.

Den reelle hensigt?

Stilladsarbejdere er kendt for at forsvare de kollektive overenskomster. De går ikke på kompromis med et sikkert arbejdsmiljø og stiller sig hurtigt på barrikaderne, når de får nys om, at indgåede aftaler og lovgivning bliver overtrådt.

Formand for Stilladsarbejdernes Landsklub, Jacob Jespersen, funderer da også over tidspunktet for takststigningerne.

– Det er svært ikke at få den tanke, at nogen måske er nervøse for, om der bliver ballade i forbindelse med de næste overenskomstforhandlinger. Det kunne godt ligne et forsøg på at lægge en dæmper på de faglige aktiviteter, siger han til Arbejderen.

Bodens betydning

Arbejdsnedlæggelser er ikke noget man gør for sjov, understreger Kim Olesen, der er usikker på, hvor meget bodens størrelse spiller ind på en beslutning om at nedlægge arbejdet:

– Jeg har ikke indtryk af, at bodens størrelse er det første, der bliver snakket om. Men den kan da have indvirkning på, hvor langt man vil gå, mener stationsbetjenten.

Heller ikke blandt stilladsarbejderne er bodstørrelsen normalt til debat, vurderer Jacob Jespersen:

– Jeg har ikke indtryk af, at kollegaerne tænker på en eventuel bod, når de er ved at sætte sig på røven. I de tilfælde hvor de føler, at deres løn og arbejdsvilkår bliver undergravet, og de vælger at sætte sig, så gør de det og tager konsekvenserne senere.

Ifølge Laust Høgedahl findes der ingen forskning, der har undersøgt om bodens størrelse har indvirkning på omfanget af strejker.

– Omvendt er der ingen tvivl om, at det skal have en præventiv effekt. Bodens størrelse skal få folk til at tænke sig om en ekstra gang, inden de nedlægger arbejdet overenskomststridigt, siger Laust Høgedahl.

LO er tavse

I den nye aftaletekst står der direkte: "Boden for deltagelse i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser skal have en præventiv virkning. Skal en sådan virkning til stadighed opnås, kræves det, at udviklingen i nominel løn, disponibel løn og realøn tages i betragtning."

Aftalen har været til "behandling i LO's Hovedbestyrelse", inden underskrift. Arbejderen har spurgt LO/FH, hvorfor aftalen kommer nu, men havde ikke fået svar inden deadline.