Alle ansatte, som kommer tilbage til Danmark, efter at havde været hjemme, skal være i mindst 14 dages selvisolering for at undgå smitte af corona på byggeriet af metrolinjen i Københavns Sydhavn.

Folk røg helt op i det røde felt, da de opdagede, at de spanske borearbejdere havde været hjemme og bare genoptog arbejdet, som om alt var normalt.
Mogens Larsen, BJMF

Den meddelelse modtog Mogens Larsen, der er faglig sekretær i 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, fredag i sidste uge fra Metroselskabet og firmaet Tunn3L I/S, der er hovedentreprenør på projektet.

– Vi har henvendt os flere gange til Tunn3L og Metroselskabet, fordi vi har været dybt bekymrede for smitterisikoen på byggepladsen. Dem, der arbejder på boremaskinerne, er spanske kolleger, og i Spanien er de ret hårdt ramt af corona. Derfor røg folk jo helt op i det røde felt, da de opdagede, at de spanske borearbejdere havde været hjemme og bare genoptog arbejdet, som om alt var normalt, fortæller Mogens Larsen til Arbejderen.

Ud over borearbejdere fra Spanien så går danske håndværkere på metroprojektet side om side med flere hundrede håndværkere fra Portugal, Polen, Tyskland og mange andre lande.

Massivt pres

Mogens Larsen har sammen med kollegaer fra Metal Hovedstaden og Dansk El-forbund København arbejdet ihærdigt på at skærpe sikkerheden i forbindelse med metrobyggeriet. De glæder sig derfor over, at deres anstrengelser har båret frugt, og at de udenlandske kolleger nu bliver sendt i karantæne. Det bliver udenfor den camp, hvor der er plads til cirka 400 personer, og hvor de sædvanligvis bor og spiser:

– Hvis de overholder det, som de har lovet, så må vi sige, at det er i orden. Men vi har virkelig lagt pres på. Det har taget halvanden uge at nå så langt, så vi er ikke imponerede over tempoet, siger Mogens Larsen.

Den sidste bemærkning refererer til, at statsminister Mette Frederiksen den 11. marts meddelte, at skoler ville blive lukket og offentligt ansatte sendt hjem. Lørdag den 14. marts blev grænserne lukket, og myndighederne rådede alle, der vendte hjem fra udlandet, til at gå i karantæne i de første to uger. 

Klagede til Arbejdstilsynet

For at sætte skub i processen og få Metroselskabet og hovedentreprenøren til at reagere sendte fagforeningerne den 23. marts en klage til Arbejdstilsynet (AT) med anmodning om at prioritere den højt. I klagen forklarer fagforeningerne, at de får underretninger fra de udenlandske kolleger om, "at der bliver ved at komme arbejdere direkte fra Spanien, Tyskland og andre lande og påbegynder arbejde på byggepladsen og i tunnelen uden at været i karantæne overhovedet."

– Vi er bekymrede for, om byggepladsen kan fungere som et smittecenter. Det kan godt være, at det er inden for rammen og kommer under det, som Udenrigsministeriet betegner som anerkendelsesværdigt formål, men corona skelner jo ikke mellem, om man er turist eller arbejder, siger Mogens Larsen.

Arbejdet på metrolinjen i Sydhavnen kører på nedsat kraft, da mange udenlandske arbejdere ikke er vendt tilbage på grund af restriktioner i deres egne hjemlande. Det vil nu tage yderligere tid at komme op i tempo, da de nye eller tilbagevendende sjak skal igennem 14 dages karantæne i Danmark, før de møder på byggepladserne.

Holder øje

Af andre tiltag på metrobyggeriet kom der i sidste uge opslag på flere sprog end engelsk og dansk. Der bliver arbejdet med forskudte arbejdstider, og der holdes pauser på skift, ligesom der er skruet op for rengøringsstandarden og afspritning af risikofyldte områder.

Fagforeningerne vil holde øje med, hvad der sker, og der er aftalt et opfølgende møde med Metroselskabet og Tunn3L efter påske.

Den øverste chef i Tunn3L Ron Tzur er tilsyneladende meget opmærksom på, hvad der slipper ud om forholdene, og spørgsmålet er, hvor mange oplysninger fagforeningerne kan hente direkte fra arbejderne på byggeriet. I en mail, som Arbejderen er kommet i besiddelse af, skriver Ron Tzur til alle ansatte, at de ikke må udtale sig til pressen.

– Sådan en mail forklarer meget godt, hvordan det foregår på pladser med udenlandsk arbejdskraft. I øvrigt bor Ron Tzur i Tyskland og pendler frem og tilbage hver weekend med, hvad det indebærer af smitterisiko, slutter Mogens Larsen.

Nervøsitet på arbejdspladserne

De seneste uger har Arbejderen og mange andre medier bragt den ene historie efter den anden om lønmodtagere, der er nervøse og uforstående overfor, at arbejdskraft fra andre lande er fritaget for karantæne eller test ved indrejse til Danmark.

>>LÆS OGSÅ: Lukkede grænser - men ikke for udenlandske arbejdere 

Hvor mange udenlandske arbejdere der rejser ind i Danmark, har sundhedsmyndighederne ikke tal på. Det sagde Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen på pressemøde den 30. marts.

– Jeg kender ikke omfanget af de udenlandske arbejdere, der rejser ind i Danmark, så det er svært på stående fod at bedømme smitterisikoen, svarede Søren Brostrøm, da en journalist bad ham om en faglig vurdering af indrejserne, der har gjort mange danskere nervøse.

Sundhedsstyrelsens direktør fortsatte:

– Men jeg kan sige noget generelt, og det er jo, at hvis det er sådan, at man rejser ind fra lande, som har betydeligt højere smittetryk end Danmark, så vil det helt klart være noget, som man skal kigge på. Og der har vi jo – og det skal jeg understrege – nogle meget klare anbefalinger til alle i det her land og også folk, der rejser ind, at hvis de kommer fra risikoområder, så skal de holde sig hjemme og holde sig indendøre.