Når Dagpengekommissionen på mandag fremlægger sine anbefalinger til regeringen, vil det ikke ske i enighed, skriver Berlingske.
Vi er derfor også indstillet på løsninger, som ellers ikke ville være på bordet, hvis vi bestemte alene.
Harald Børsting, Bente Sorgenfrey og Finn R. Larsen
LO-formand Harald Børsting og FTF-formand Bente Sorgenfrey vil nemlig kun være med til at finansiere halvdelen af de forslag til forbedringer for omkring 1,2 milliarder kroner, som kommissionen lægger op til. Derfor har LO og FTF udarbejdet en mindretalsudtalelse, der sender en regning på 600 millioner kroner videre til politikerne.
Konkret handler striden om en genindførelse af de såkaldte karensdage – altså dage, hvor borgere på dagpenge mister ydelsen. Flertallet i Dagpengekommissionen foreslår en model, hvor dagpengemodtagere kan miste ydelsen i op til otte dage om året, mens lønmodtagerne foreslår en blødere karensmodel, der dermed også vil give færre besparelser for staten.
Kommissionen er dog enig om at anbefale en ny model for genoptjening af dagpenge, som gør det mere attraktivt at påtage sig korte ansættelser ligesom man vil anbefale, at retten til supplerende dagpenge forlænges fra syv til otte måneder. Ifølge Berlingske er alle kommissionens medlemmer, inklusiv fagbevægelsen, også enige om at skære i dagpengesatsen for dimittender.
At den slags løsninger ikke vil blive lige godt modtaget blandt alle fagbevægelsens medlemmer, forsøger formændene for hovedorganisationerne at imødekomme i et fælles indlæg i Politiken torsdag.
"Et nyt og bedre dagpengesystem vil kræve, at ikke alt kan være, som det var, når enderne skal mødes. Vi er derfor også indstillet på løsninger, som ellers ikke ville være på bordet, hvis vi bestemte alene.
Det vil give et vigtigt økonomisk bidrag til et nyt system betalt af a-kassemedlemmerne.
Derimod er det ikke rimeligt, hvis kun a-kasse-medlemmerne og især de arbejdsløse skal tage ansvaret for at udbedre de skævheder, som blev aftalt på Christiansborg i den sene nattetime i 2010. Politikerne må også tage ansvar og finde den sidste del af pengene", skriver LO-formand Harald Børsting, Bente Sorgenfrey fra FTF og Finn R. Larsen, formand for Akademikerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278