17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ufaglærte har 4,5 færre gode seniorår end akademikere

Undersøgelse om seniorer

Ufaglærte har 4,5 færre gode seniorår end akademikere

Ny forskning viser, at ufaglærte ikke blot dør tidligere og er mere syge end akademikere. De sidste år af livet er ufaglærte også begrænset i aktiviteter, og de har 4,5 færre gode år end akademikere.

Akademikere og andre i høj position kan se frem til 17-18 år uden at være begrænset i deres aktiviteter. Ufaglærte får kun 13-14 år, hvor de kan deltage i fuldt omfang.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Det er efterhånden velkendt, at almindelige arbejdere og ufaglærte dør tidligere og er mere syge end akademikere.

Håndværkere har også udsigt til færre leveår uden aktivitetsbegrænsninger end akademikere og direktører. 
Henrik Brønnum-Hansen, statistiker

Nu viser en undersøgelse fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, at der også er stor forskel på antallet af gode år i den sidste del af livet. 

Forskerne har spurgt danskere i aldersgruppen 50-75 år fordelt på forskellige erhvervsgrupper, hvad de selv oplever hæmmer dem i daglige aktiviteter og i at kunne deltage fuldt ud i samfundslivet. 

På baggrund af svarene lyder det fra forskerne, at akademikere og andre i høj position kan se frem til 17-18 år uden at være begrænset i deres aktiviteter. Ufaglærte får kun 13-14 år, hvor de kan deltage i fuldt omfang, skriver Fagbladet 3F.

– Håndværkere har også udsigt til færre leveår uden aktivitetsbegrænsninger end akademikere og direktører. Her er forskellen lidt over to år, hvor den er 4,5 år for ufaglærte, fortæller statistiker Henrik Brønnum-Hansen, der er en af forskerne bag projektet.

Det fremgår af undersøgelsen, at nogle personer allerede oplever begrænsninger i deres aktiviteter, mens de stadig er på arbejdsmarkedet.  

Nedsat arbejdsevne

Sidste år i marts omtalte Fagbladet 3F et forskningsprojekt fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Projektet viste, hvor slemt det stod til med arbejdsevnen særligt blandt bygge- og anlægsarbejdere, rengøringsassistenter, murere, VVS’ere og jord- og betonarbejdere. I de jobgrupper svarede flere end hver 10., at deres arbejdsevne er stærkt nedsat, halveret – eller at de slet ingen arbejdsevne har tilbage.

På piller

Ligeledes sidste år gennemførte Analyse Danmark en undersøgelse for 3F. Den viste, at over halvdelen af forbundets medlemmer inden for det seneste år havde taget smertestillende medicin eller haft behov for behandling på grund af smerter forårsaget af deres nuværende eller tidligere job. Til sammenligning gælder det godt hver tredje dansker med de samme problemer.

Næstformand i 3F Tina Christensen mener, at det – med de mange forskellige undersøgelser in mente – vil være rimeligt at indføre differentieret pensionsalder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. jan. 2020 - 12:57   02. jan. 2020 - 15:29

Seniorliv

noc@arbejderen.dk