20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ufaglærte i overtal blandt udsatte arbejdsløse

På kanten af arbejdsmarkedet

Ufaglærte i overtal blandt udsatte arbejdsløse

Ufaglærte er overrepræsenteret i gruppen af arbejdsløse, der ikke umiddelbart kan tage sig et job, viser beregninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Tallene skal tages alvorligt, siger professor fra Aalborg Universitet

Ufaglærte er de mest udsatte på arbejdsmarkedet.
FOTO: Morten Melhede/Scanpix
1 af 1

Ufaglærte er overrepræsenteret både i gruppen af arbejdsløse, som ikke umiddelbart kan træde ind på arbejdsmarkedet og gruppen af "tilbagetrukne".

Det er en påmindelse om, at de ufaglærte er de mest udsatte på arbejdsmarkedet.
Jørgen Goul Andersen, AAU

Det viser beregninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 

36 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder står uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men de ufaglærte udgør en større andel, nemlig halvdelen, af den første gruppe, som består af blandt andet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere.

Gruppen af "tilbagetrukne" består hovedsagligt af førtidspensionister og efterlønsmodtagere. Her er 49 procent ufaglærte.

Jørgen Goul Andersen, professor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, AAU, er ikke overrasket. 

Væsentlige tal

– Det har man set i alle samfund til alle tider. Faktisk klarer de danske ufaglærte sig godt. Tendensen er mindre udtalt her end i de fleste andre lande, siger professoren.

Selv om Danmark ligger pænt i forhold til andre, og selvom tendensen ikke er ny, er tallene ikke uvæsentlige, understreger Jørgen Goul Andersen. 

– Men det er også en påmindelse om, at de ufaglærte er de mest udsatte på arbejdsmarkedet. De har de største problemer med stress, med nedslidning og med fare for udstødning, når de kommer op i alderen. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. nov. 2014 - 07:40   12. nov. 2014 - 08:00

Ufaglært

noc@arbejderen.dk