Vi kom, vi så, vi sejrede (igen)...!
Sådan skriver Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) på Facebook, efter at det torsdag formiddag lykkedes at få endnu et firma uden overenskomst til at skrive under.
Nu skal vi så bare sørge for, at virksomheden lever op til overenskomsten, hvilket ikke er sket indtil nu.
3F BJMF
"Overenskomsten er nu i hus. Nu skal vi så bare sørge for, at virksomheden lever op til overenskomsten, hvilket ikke er sket indtil nu," skriver BJMF videre.
Firmaet, der nu bliver holdt ekstra øje med, hedder Building Construct, har Rasmus Kreutzmann, der er faglig sekretær i BJMF, fortalt Arbejderen.
Dansk Boligbyg som hovedentreprenør
Building Construct arbejder som underentreprenør på et kollegiebyggeri i Valby og havde et hold rumænske murere ansat. Præcis som det var tilfældet, da Rasmus Kreutzmann tidligere på måneden så skosålerne på to udenlandske murere på det berygtede byggeri i Tikøbgade, så er det Dansk Boligbyg, der har hovedentreprisen.
>>LÆS OGSÅ: Dansk Boligbyg afsløret i ny sag med murere uden overenskomst
Dansk Boligbygs direktør Anton Nørgaard skrev i en mail til Arbejderen dagen før torsdagens 48-timers mødet: "Efter mine oplysninger er det firma, vi har kontrakt med, medlem af Dansk Byggeri og derved overenskomstdækket."
3F havde inden 48-timers mødet registreret, at nogle af arbejderne ikke havde fået pension, søn- og helligdagsbetaling, mens andre ifølge fagforeningen heller ikke havde fået den korrekte løn.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278