Hvorfor er LO Danmark positive overfor handelsaftalen mellem USA og EU, også kaldet TTIP, når de faglige kolleger i Europa er meget kritiske?
LO lader politikerne føre hemmelige forhandlinger om denne EU/USA aftale, som får det indre marked til at ligne en sommerudflugt i DUI.
Tue Tortzen, 3F
Det spurgte Tue Tortzen om, da han fik ordet til LO-formand Harald Børstings sidste beretning på kongressen i Aalborg.
– Men jeg fik ikke noget svar, konkluderer formanden for 3F Frederiksborg, der ikke forstår, hvorfor Danmark er det eneste land, hvor fagbevægelsen forholder sig ukritisk til debatten om TTIP.
– Trans Atlantic Trade and Investment Paradise - Ja, det sidste P står vist for Partnership, men det skal blive til paradis for McDonalds, Coca Cola, Nestlé, Goldmann Sachs og andre multinationale firmaer, som ved, hvordan man driver samfundet, så der kommer sorte tal på bundlinien, i alt fald deres egen, sagde Tue Tortzen.
Værre end EU's indre marked
Tue Tortzen frygter, at TTIP vil føre til et endnu større angreb på de faglige rettigheder, end det som blev resultatet af, at et flertal i 80'erne stemte ja til EU's indre marked og dermed arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed.
Han undrede sig over, at TTIP ikke var nævnt med ét eneste ord, hverken i den mundtlige eller skriftlige beretning.
– I Danmark lader LO politikerne føre hemmelige forhandlinger om denne EU/USA aftale, som får det indre marked til at ligne en sommerudflugt i DUI, sagde Tortzen.
3F's bygningsgruppe har gennem de sidste år har oplevet flere store internationale virksomheder udfordre den danske model.
– Senest har vi set en udenlandsk virksomhed, der har valgt på én gang at sagsøge 3F, Dansk Byggeri og den danske stat i et spørgsmål om at undgå pensionsindbetalinger for bygningsarbejdere i Danmark, lød det fra Palle Bisgaard.
En kvarrt million i protest i Tyskland
De faglige kolleger rundt om i Europa er ifølge Palle Bisgaard meget opmærksomme på, at TTIP og ISDS kan komme til at presse arbejdsmarkeder, velfærdssamfund og miljøbeskyttelse.
ISDS er en investor-stat tvistbilæggelses mekanisme, som USA og EU planlægger at inkludere i TTIP-aftalen.
Palle Bisgaard havde et håb om at de delegerede og LO-toppen kommer med en langt mere aktiv kritik på linje med søsterorganisationerne.
– Hvis ikke vi går forrest i kampen, når lønmodtagernes rettigheder bliver presset, hvem skal så gøre det? Så lad os komme ind i kampen, opfordrede Bisgaard.
For 14 dage siden samlede den tyske fag- og miljøbevægelse 250.000 mennesker i en demonstration for at advare mod konsekvenserne af den transatlantiske handelsaftale TTIP.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278