Den 10. marts offentliggjorde regeringen de første tre hjælpepakker med det formål at give en økonomisk håndsrækning til virksomhederne i disse coronatider. Siden er mange flere hjælpepakker kommet til, og foreløbig er der givet tilskud, garantier og likviditet for næsten 300 milliarder kroner.
Min indtægt er forsvundet fra den ene dag til den anden, men jeg skal jo stadig betale husleje, have mad og betale regninger.
Freja Hvid Kirchert, arbejdsløs
Så burde der også være penge til dem, der endnu ikke er blevet samlet op af hjælpepakkerne, mener 22-årige Freja Hvid Kirchert.
– Min indtægt er forsvundet fra den ene dag til den anden, men jeg skal jo stadig betale husleje, der er på 4500 kroner om måneden. Jeg skal have mad og betale regninger, fortæller hun til Arbejderen.
Freja Hvid Kirchert er ufaglært og har arbejdet som vikar på en specialskole, siden hun blev student for to et halvt siden. Det har coronakrisen nu sat en stopper for. Nu står hun og kan hverken få dagpenge eller kontanthjælp.
Nu ryger opsparingen
Er man ny i dagpengesystemet, skal man for at være berettiget til dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed have været medlem af en a-kasse i mindst et år. Samtidig er der krav om, at man skal have haft en indtjening inden for tre år på henholdsvis 238.512 kroner for fuldtidsforsikrede og 159.012 kroner for deltidsforsikrede.
– Fordi jeg har haft svingende timetal og været ude at rejse, har jeg været usikker på, om det gav mening at betale over 400 kroner om måneden for et medlemsskab af en a-kasse.
Det har også været en del af hendes overvejelser, at hun til august skal i gang med at studere.
– Derfor har jeg prioriteret at være medlem af en fagforening, og så har jeg ellers levet på en sten for at kunne spare op, så jeg havde noget at tære på, når jeg ryger på SU efter sommerferien.
For at modtage kontanthjælp må man ikke have en opsparing på mere end 10.000 kroner – et beløb, som Freja Hvid Kirchert overskrider. Derfor skal hun nu bruge af opsparingen frem til studiestart midt i august og ellers trække på sit netværk af venner og familie for at klare de månedlige udgifter.
– Der er enorm stor ulighed på, hvem der får hjælp, og hvor meget hjælp man får, konstaterer Freja Hvid Kirchert:
– Det vækker da en uretfærdighedsfølelse, når man pludselig får hevet hele ens indtægtsgrundlag væk under sig og samtidig kan se, at store virksomheder får hjælpepakker uden krav om, at de lige først skal bruge af deres gigantiske overskud.
70 henvendelser på én dag
Hvor mange, der som Freja Hvid Kirchert har arbejdet under usikre arbejdsvilkår, er der ikke tal på, men det er velkendt, at et stigende antal lønmodtagere arbejder på tidsbestemte kontrakter som vikarer, på nedsat tid, ulønnet eller på såkaldte 0-timers-kontrakter. De forskellige ansættelsesformer går under betegnelsen prekære ansættelser.
>>LÆS OGSÅ: 37 timers arbejdsuge er ikke spor normalt
Indtil videre er den gruppe ikke blevet sikret økonomisk af regeringens hjælpepakker. Det kan Anne Hegelund, der arbejder som socialrådgiver på Ungecentret i Aarhus Kommune, tydeligt mærke.
– Det vælter ind med unge, der er blevet fyret eller ingen timer får under coronakrisen. De står pludselig uden noget som helst, siger hun til Arbejderen.
Alene mandag i sidste uge henvendte 70 unge sig til Ungecenteret for at søge hjælp. Fordi de er under 30 år, er mange af dem kun berettiget til 6.331 kroner om måneden før skat, den såkaldte uddannelseshjælp. Uddannelseshjælp og integrationsydelse er de laveste ydelser i kontanthjælpssystemet.
– Uddannelseshjælp er den fattigdomsydelse på SU-niveau, som vores samfund har bestemt, at unge under 30 år skal kunne leve af. Så de, der ikke har kunnet nå at optjene dagpengeret og måske slet ikke har haft timer nok til, at det overhovedet var en mulighed, får en vild lønnedgang, konkluderer socialrådgiveren.
Starten på en social deroute
Uddannelseshjælpsmodtagere kan ikke – i modsætning til studerende på SU – søge SU-lån. De kan heller ikke søge en ungdomsbolig og har som udgangspunkt ikke ret til særlige tillæg, eksempelvis aktivitetstillæg. Anne Hegelund forudser, at den gruppe af unge får det rigtigt svært økonomisk og risikerer at ryge ud i en social deroute, fordi hovedparten af pengene går til at betale husleje.
Anne Hegelund efterlyser, at politikerne på Christiansborg nu finder penge også til dem, der pludselig ender med at have allermindst og dermed størst behov for hjælp.
Samles på Facebook
På Facebook er der oprettet gruppen Coronaknibe, hvor de, der ikke mærker noget til politikernes mange hjælpepakker, kan stå frem med deres historier. Initiativtagerne opfordrer til at sprede budskabet om facebooksiden, "så vi kan få de mere ukendte ofre for coronakrisen frem til offentligheden og få lagt pres på beslutningstagerne. Få historierne frem. Bliv aktiv og organiser dig lokalt. Kun sammen overvinder vi coronakrisen."
En anden gruppe CoronaknibeAktivister ønsker at gøre det synligt for regeringen, partierne og fagbevægelsen, at langtfra alle endnu er sikret økonomisk. "Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at denne sundhedskrise ikke bliver til en social krise. Det gør vi ved at stå sammen og råbe højt," skriver gruppen.
Freja Hvid Kirchert er blandt de mere end 400 personer, der indtil nu har meldt sig som 'aktivist'.
– Midt i den her situation, som er både skræmmende og uoverskuelig, er det godt at kunne samles med andre, der også typisk har små indkomster og er havnet i samme situation som mig. Jeg håber, at vi med hjælp fra hinanden kan lykkes med at råbe politikerne op, så de også sikrer, at vi får en indkomst, slutter Freja Hvid Kirchert.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278