Arbejdsmiljøet halter, når det handler om de unge under 18 år, der benytter sommerens pause fra bøger og undervisning til at tjene lidt penge.
Sommerjobindsatsen viste igen i år, at der er noget at komme efter i forhold til de unges arbejdsmiljø.
Katrine Krone, kontorchef i AT
Det konstaterer Arbejdstilsynet, der har gjort status på den årlige sommerjobindsats. Tilsynet har besøgt 210 arbejdspladser, som var målrettet en række af de brancher, hvor unge under 18 ansat oftest er ansat. Det resulterede i 27 påbud, hvilket svarer nogenlunde til niveauet sidste år.
– Sommerjobindsatsen viste igen i år, at der er noget at komme efter i forhold til de unges arbejdsmiljø. Et af de områder, vi har givet flest reaktioner på, er unges arbejdstid - enten arbejder de længere end de otte timer de må eller efter det tilladte tidspunkt, som er klokken 20 om aftenen, siger Katrine Krone, der er kontorchef i Arbejdstilsynets kontor for Kemi, Ulykker og Internationale forhold.
100 kommer til skade
Arbejdstilsynets sommerjobindsats er en tilbagevendende begivenhed, fordi der hvert år er omkring 100 unge under 18 år, som kommer til skade på deres sommerjob.
– Unge under 18 år er ekstra udsatte for at komme til skade på jobbet, fordi de har så lidt erfaring med at være på en arbejdsplads. Den manglende erfaring gør, at de ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at vurdere de eventuelle faremomenter, en arbejdsopgave kan indebære, forklarer Katrine Krone.
Af andre problemer på sommerjobindsatsen i 2017 fremhæver Arbejdstilsynet de unges arbejde med farlige, ætsende stoffer og kemikalier. Problemerne ses ofte i forbindelse med opvask eller rengøring. Endelig registrerede tilsynet problemer med brug af tekniske hjælpemidler eksempelvis mekanisk drevet gulvvaskemaskiner.
Tvivlende arbejdsgivere
Ifølge Katrine Krone giver flere arbejdsgivere udtryk, at de er i tvivl om reglerne for unges arbejdstid, og hvilke typer arbejde de unge må udføre.
– Det har skabt grundlag for en god dialog om unge menneskers arbejde og arbejdsmiljø mellem de tilsynsførende og arbejdsgiverne, fortæller Katrine Krone.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278