CO-industri er nu halvvejs gennem otte optaktsmøder om de forestående overenskomstforhandlinger. På møderne lægger forhandlingsfællesskabets topforhandlerne Claus Jensen og Mads Andersen op til en snak om OK 2017.
Det vil gøre en forskel, hvis CO-industri krævede, at der skal noget på alle områder i forhold til dumping.
Kim Dyrberg, Malerforbundet
Kim Dyrberg, formand for Malerforbundet afdeling Øst/Vest, deltog i mandagens møde i Aarhus sammen med cirka 130 fagforeningsfolk og tillidsrepræsentanter fra de ni medlemsforbund i CO-industri, og han benyttede anledningen til at slå et slag for større sammenhold i fagbevægelsen, fortæller han til Arbejderen.
– Desværre tyder meget på, at industrien vil køre det her, som de plejer. Vi fik at vide, at industrien har de redskaber mod social dumping, som de har brug for, og at vi bare kan gøre som dem. Men Malerforbundet er et lille forbund og har brug for hjælp fra andre, hvis vi skal have vores krav igennem, siger Kim Dyrberg.
Ved de seneste mange overenskomstforhandlinger har CO-industri og arbejdsgiverne i DI indgået forlig som de første. Industriforliget lægger efterfølgende rammerne for indholdet i overenskomsterne for alle andre privatansatte, herunder bygningsarbejdere, chauffører og rengøringspersonale, med det resultat, at de ikke kommer igennem med det eller de krav, de har øverst på deres liste til nye overenskomster.
Appel om sammenhold
Op til forhandlingerne denne gang har OK2017-initiativet forsøgt at skabe debat om industriens styring af overenskomstforløbet, og hvad der efter initiativets mening kunne skabe sammenhold, uanset om man arbejder på kontor, klipper hække og slår græs eller trækker kabler og bygger huse - nemlig sikring mod social dumping.
Spørgsmålet var senest til debat på en konference i Odense den 28. oktober, hvor deltagerne fik eksempler på dumping fra den virkelige verden.
– I fagbevægelsen behøver vi ikke nødvendigvis at gå i takt, men kunne vi for fanden da bare gå i samme retning, sagde Kresten Vendelboe, forbundsformand for Malerforbundet i Danmark, og hentydede til vanskelighederne ved at få det toneangivende industriområde til at indse, at social dumping er et udbredt problem på arbejdsmarkedet og ikke kun i byggebranchen.
Blandt tillidsvalgte og fagligt aktive er det såmænd forventeligt, at industriens arbejdsgivere ikke anerkender omfanget af den sociale dumping, der foregår. Derimod er det en tydelig kilde til frustration, at også Claus Jensen, der ved siden af chefforhandler-rollen i CO-industri er forbundsformand for Dansk Metal, og Mads Andersen, formand for Industrigruppen i fagforbundet 3F, mener, at især byggefagforeningerne taler problemet op.
For der foregår også dumping i industrien, understreger Susanne Ovy Petersen, der er konstitueret formand for Industrigruppen i 3F Aarhus Rymarken.
Dumping i industrien
På industriarbejdspladserne er det brugen af vikarer, der presser de kollektive overenskomster og det faglige sammenhold, og Susanne Ovy Petersen mener ikke, fagforeningen og tillidsfolkene har de fornødne redskaber til at løse udfordringerne.
– Jeg har godt hørt Claus Jensen sige, at vikarprotokollatet beskytter vores medlemmer. Men vi har brug for at skærpe vikarbegrebet og få slået fast, at en vikar er midlertidig ansat, siger hun til Arbejderen.
Mens bygningshåndværkerne slås mod en skov af underentreprenører og underbetalte kollegaer og peger på kædeansvar som en løsning, så har industrien brug for klare regler på vikar-området. For andre faggrupper kan en højere mindsteløn være svaret på den undergravning af overenskomsterne, de oplever, og det er respekten for dumpingens mange ansigter og svar herpå, det forventes at CO-industris topfolk tager med, når de sidder overfor arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlingerne.
– Ud fra mødet mandag lader det til, at de små forbund igen bliver ladt i stikken. Men nu kan Claus Jensen og Mads Andersen i hvert fald ikke komme bagefter og sige, at de ikke er blevet bekendt med problemerne, mener Kim Dyrberg.
Industriens magt
Malerforbundet oplevede industriens magt også på arbejdsgiverside ved overenskomstforhandlingerne i 2014. Selvom Danske Malermestre og Malerforbundet var enige om at indføre kædeansvar mod social dumping i overenskomsten, bremsede DI for den aftale via sin position i Dansk Arbejdsgiverforening.
– Vi er overbeviste om, at det vil gøre en forskel, hvis CO-industri krævede, at der skal noget på alle områder i forhold til dumping. Det ville hjælpe os så meget, hvis de ville sige det, lyder det fra Kim Dyrberg.
Formand for Dansk El-Forbunds afdeling Østjylland Jesper E. Jensen er enig.
– Vi skal blive ved at rejse den her debat og appellere til, at man kigger på, hvad der kan gavne fællesskabet. For eksempel at vi kunne få nogle redskaber, så man uanset branche kunne bekæmpe dumping, siger han til Arbejderen.
I elektrikerfaget er det største problem, at arbejdsgiverne uddanner for få og i stedet løser manglen på faglært arbejdskraft ved at hyre udenlandske firmaer, forklarer den østjyske afdelingsformand.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278