Da de to unge aarhusianske tømrersvende, Jesper Skov og Markus Holst, i dag havde foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, kom de med en klar opfordring: Drop den fortsatte stigning i pensionsalderen!
Vores generation tvinges til at arbejde seks år længere end dem, der går på pension i år. Det kan vi ganske enkelt ikke holde til.
Jesper Skov og Markus Holst, tømrersvende
– Vi har svært ved at forestille os, at man kan kravle rundt på et tag og udskifte lægter, når man kommer op i 70'erne, lyder det fra dem begge:
– For os er det vigtigt, at vi som yngre håndværkere gør opmærksom på, at vores generation altså tvinges til at arbejde seks år længere end dem, der går på pension i år. Det kan vi ganske enkelt ikke holde til.
Det er aftalt i Velfærdsforliget fra 2006, at Folketinget hvert femte år skal tage stilling til folkepensionsalderen, som skal stige i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger. Velfærdsforliget blev indgået af den daværende VK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Forligspartierne har allerede besluttet, at pensionsalderen i 2030 skal være 68 år, og de er klar til at hæve den yderligere fra 68 til 69 år i 2035, lød det, da Folketinget den 1. december havde førstebehandling af lovforslaget L 105.
– Vi blev taget godt imod, og det er vores indtryk, at de faktisk var glade for, at der kom nogle fra arbejdspladserne, fortæller Jesper Skov til Arbejderen på vej tilbage til Aarhus.
Arbejdsmiljø, skånejob og brancheskift
Medlemmer af Beskæftigelsesudvalget spurgte blandt andet ind til arbejdsmiljøet i tømrerbranchen.
– Der sker heldigvis løbende forbedringer og kommer nye hjælpemidler til. Men det går alt for langsomt, og selv mærkbare forbedringer vil blot betyde, at vi måske kan holde til den nuværende pensionsalder, mener de to aarhusianere.
I løbet af de 15-20 minutter, der var afsat til samrådet, spurgte udvalgsmedlemmer også ind til mulighederne for job med skånehensyn i tømrerbranchen, ligesom nogle mente, at et længere arbejdsliv ville kunne klares med et brancheskift.
Jesper Skov er da også begyndt at tænke over, om han skal fortsætte som tømrer. Han er 31 år og har været i faget i 11 år:
– Jeg er begyndt at mærke konsekvenserne af hver dag at arbejde med mange tunge løft og i skæve, ofte ubekvemme stillinger. Der begynder at komme dage, hvor jeg er træt i kroppen, når jeg kommer hjem, og nogle gange også når jeg vågner næste morgen, hvor jeg burde være frisk.
Fortsætter stigningen i pensionsalderen også efter 2035, så kan Jesper Skov først kalde sig folkepensionist, når han fylder 73 år. Markus Holst på 26 år kan stoppe på arbejdsmarkedet, når han fylder 70 et halvt, fordi han i modsætning til Jesper Skov kan gøre brug af ret til tidlig tilbagetrækning. Alligevel lyder det fra Markus Holst:

– Det er ganske enkelt ikke realistisk. Mange kolleger oplever de første slidskader i 30’erne. Mange har endda allerede fået skiftet hofter eller knæ, inden de er færdige med 50’erne.
Ret til tidlig tilbagetrækning
Når Jesper Skov ikke får glæde af Arne-pensionen, som retten til tidlig tilbagetrækning kaldes, så er det fordi, den tager udgangspunkt i antal år på arbejdsmarkedet. Man skal som 61-årig have været på arbejdsmarkedet i 42, 43 eller 44 år, og Jesper Skov vil, når han fylder 61 år, have arbejdet i 40 år.
>>LÆS OGSÅ: Efter Arne-pension: Fagforeninger kræver stadig stop for stigende pensionsalder
– De giver med den ene hånd og tager med den anden. Og jeg synes nu heller ikke, det batter ret meget, at man kan stoppe tidligere, når pensionsalderen bliver ved med at stige. Havde jeg vidst, da jeg startede, at jeg først har udsigt til at kunne gå på pension som 73-årig, så havde jeg nok tænkt mig om en ekstra gang, mener Jesper Skov:
– Jeg er meget bekymret for, hvordan vi skal blive ved med at trække nye til faget. Kan jeg anbefale min nabos søn, at han skal være tømrer med udsigten til så langt et arbejdsliv?
Jesper Skov og Markus Holst er henholdsvis formand og næstformand i Tømrer og Bygningssnedkernes Brancheklub i Aarhus og er derigennem med til at støtte op om kampagnen "#Stop68", der kæmper imod stigningen i pensionsalderen.
Ved førstebehandlingen den 1. december gennemførte fagforeninger og arbejdspladser over hele landet masser af aktiviteter imod det upopulære lovforslag.
>>LÆS OGSÅ: En dag fuld af protester mod stigende pensionsalder
Politikerne står fast
På trods af protesterne og en undersøgelse, der viser, at 62 procent af danskerne er uenige eller overvejende uenige i, at pensionsalderen skal stige ud over de 68 år, så har flertallet i Folketinget endnu ikke været til at rokke. Undersøgelsen er lavet af Gallup for Enhedslisten.
Ved dagens foretræde gjorde de to tømrersvende deres til at fortælle medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget om hverdagen som håndværker. Om de lykkedes med at flytte holdningerne, tør de ikke sige.
– Jeg ser det som noget endegyldigt. Der er ingen anden udvej, end at det skal blive bedre. Vi har gjort vores og har så en forhåbning om, at de så gør deres, lyder det fra Markus Holst der tilføjer:
– Alle har ret til en værdig alderdom.
Fra Jesper Skov lyder det:
– Jeg ved ikke, om vi fik overbevist politikerne om noget, andre ikke har kunnet, men vi har gjort, hvad vi kunne for at gøre opmærksom på vores bekymring. Det nytter ikke at lade være med at gøre noget, og bliver man ved, så kommer der forhåbentlig noget ud af det.
Protesterne fortsætter
Modstanderne af det upopulære forslag fortsætter aktiviteterne for at stoppe politikernes beslutning. Siden førstebehandlingen den 1. december har fagforeninger i København på skift stået foran indgangen til Christiansborg alle hverdage mellem klokken 16:00 og 17:00.
Planen er at gennemføre større markeringer, når forslaget skal til andenbehandling den 18. december og tredje og sidste behandling den 22. december.
Vedtager Folketinget L 105, så får Danmark den højeste pensionsalder i OECD.

Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278