De offentlige fagforbund er nødt til at finde nogle modsvar til den rå magtanvendelse, som de offentlige arbejdsgivere har brugt overfor lærerne og vil bruge overfor andre faggruppe ved næste overenskomst.

Sådan lyder udmeldingen fra en række af de forbundsformænd på det offentlige område, som Arbejderen har talt med, knap en uge efter regeringens indgreb i lærerkonflikten. 

Lærernes magt ligger i, at samfundet ikke kan køre uden lærere. Det må vi drøfte, hvordan vi kan bruge fremover.
Anders Bondo Christensen, lærerformand

- Når arbejdsgiverne er parat til at bruge hele magtapparatet mod os, er vi nødt til at finde ud af, hvad vi har som modsvar. Lærernes magt ligger i, at samfundet ikke kan køre uden lærere. Det må vi drøfte, hvordan vi kan bruge fremover, siger lærerformand Anders Bondo Christensen til Arbejderen. 

Han mener, at det er tvingende nødvendigt, at de offentlige fagforbund styrker deres samarbejde og lægger en fælles strategi op til næste overenskomst.

FOA er i gang

Formand for FOA, Dennis Kristensen, som repræsenterer knap 200.000 medlemmer, taler i en kronik i Arbejderen i dag for, at de offentlige arbejdsgiveres overmagt stækkes.

"Lockouten af lærere og undervisere viser, at når vi bruger ærtebøsser ved varsling af strejke, så bruger de offentlige arbejdsgivere stingermissiler ved varsling af lockout", skriver Dennis Kristensen.

FOA startede allerede i sidste uge på diskussionen af, hvilke konsekvenser regeringens og kommunernes aggressive optræden ved den her overenskomst skal have i forhold til forbundets forberedelse af overenskomsten i 2015.

Forbundet samlede over 1400 tillidsfolk til en fælles drøftelse af de udfordringer, som tegner sig for de offentligt ansatte i kølvandet på lærerkonflikten.

FOA's formand Dennis Kristensen er ikke i tvivl om, at det er hans medlemmer og andre grupper af offentligt ansatte, som står for tur ved næste overenskomst, når regeringen vil finansiere initiativer på det offentlige område med forringelser i de ansattes overenskomster. 

I regeringens udspil til vækstplan står der direkte, at man frem mod 2020 vil finde 12 milliarder kroner blandt andet ved at ændre på de offentligt ansattes arbejdstidsaftaler. De 12 milliarder er ikke nævnt i den aftale, regeringen nu har lavet med de borgerlige partier.

- Men vi har fået oplyst fra Finansministeriet, at det stadig er regeringens målsætning frem til 2020, at spare milliarder af kroner på offentligt ansattes arbejdstidsregler og arbejdsforhold, siger Dennis Kristensen til Arbejderen.

Det er ting som overarbejdsbetaling, betalt frokostpause og tillæg for arbejde aften, nat og i weekender, der er på spil.

Det er angreb af den slags, som FOA vil forberede sig på at kunne imødegå. På stormødet i sidste uge blev det blandt andet diskuteret, om FOA skal øge indbetalingerne til sin strejkekasse og hvordan man kan øge forbundets slagstyrke ved at sikre en højere organisationsprocent på arbejdspladserne.

Anders Bondo Kristensen mener, at FOA's initiativ peger i den rigtige retning.

- Det er helt rigtigt set af FOA, at vi er nødt til at begynde de her diskussioner nu. Vi skal forberede os godt og stå sammen, ellers spiller arbejdsgiverne den ene organisation ud mod de andre, siger han.

Nødvendigt sammenhold

I andre forbund er man også klar over, at der er udsigt til et møde med en aggressiv arbejdsgivermodpart ved overenskomstforhandlingerne i 2015.

- Forløbet den her gang viste nogle meget markante arbejdsgivere. Det betyder, at vi også bliver nødt til at ruste os, siger Henning Pedersen, formand for BUPL, som organiserer mange af landets pædagoger. 

BUPL's hovedbestyrelse har endnu ikke opsummeret overenskomstforløbet i år. Det har ledelsen i Dansk Socialrådgiverforening heller ikke. 

- Men en ting er hævet over enhver tvivl. De faglige organisationer på det offentlige område er nødt til at lægge en klar fælles strategi op til overenskomsterne i 2015. Det er indiskutabelt, at vi endnu en gang vil blive mødt med krav om et smalt forlig og om forringelse af vores arbejdstidsregler, siger socialrådgiverformand Majbrit Berlau.

Kommunernes Landsforening startede ved overenskomstforhandlingerne i år med at stille krav om forringelse af alle faggruppers arbejdstidsaftaler, men valgte så at koncentrere sig om at få afskaffet lærernes arbejdstidsaftale og trak kravene tilbage i forhold til de andre faggrupper.

De frygter nu, at den behandling, lærerne blev udsat for, vil ramme dem. 

Ellen Lykkegård, formand for 3F's offentlige gruppe, mener, at fagbevægelsen skal forberede sig på,, at arbejdsgiverne kan finde på igen at tage lockoutvåbnet i brug.

- Jeg vurderer, at 3F er rustet økonomisk til at kunne klare en lockout, så diskussionen om at medlemmerne skal betale konfliktkontingent bliver ikke aktuelt hos os, siger hun.

Arbejdsgiverne som medspillere

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener, at fagbevægelsen fremfor at ruste sig til konflikt skal se arbejdsgiverne som positive medspillere og sammen undgå en situation som ved dette års overenskomster.

Bodil Otto, formand for HK Kommunal afviser helt at diskutere OK 2015 på nuværende tidspunkt.

- Vi ruster os, når tiden er inde, siger hun.