30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi tager firmaerne et efter et

Kamp for overenskomst på BIO4

Vi tager firmaerne et efter et

De københavnske byggefagforeninger klør på for at tegne overenskomster med striben af udenlandske firmaer på byggeriet af BIO4.

Siden blokaden i maj har de københavnske byggefagforeninger arbejdet på at tegne overenskomst med de mange udenlandske firmaer på BIO4.
FOTO: Privat
1 af 1

Det går langsomt men fremad.

Sådan lyder det samstemmende fra de københavnske byggefagforeninger, der siden maj måned for alvor har arbejdet med at tegne overenskomster med de firmaer, der arbejder på BIO4 på Amagerværket i København.

– Jeg har sendt overenskomst til tre-fire firmaer, men jeg mangler stadig over 40 firmaer og der kommer hele tiden nye til, fortæller Lars Andersen, faglig sekretær i Blik-og Rør, til Arbejderen.

Udbredt løndumping

Organiseringskonsulent i El-forbundets københavnsafdeling Hans Henrik Melvig har sendt krav om overenskomst til foreløbig otte-ti firmaer:

– Jeg har kun taget firmaerne på den første ud af fem sider, som jeg har fået udleveret af HOFOR.

HOFOR, Hovedstadens Forsyningsselskab, står sammen med Københavns Kommune bag det prestigefyldte byggeri af BIO4. Byggeriet har været skæmmet af masser af sager om løndumping og farlige arbejdsforhold. Det har fået stilladsarbejdere men også andre danske håndværkere til i flere omgange at blokere værket med krav om, at der kom styr på forholdene.

>>LÆS OGSÅ: Stilladsfolk blokerer BIO4

Siden den seneste blokade i maj har HOFOR medvirket positivt til at løse opgaven, siger Henrik Stiling, formand for Dansk Metal Hovedstaden.

Stille og roligt

– Det kører stille og roligt. Vi har ikke fundet en tikkende bombe endnu, siger han til Arbejderen og forklarer, at Metal-fagforeningen i første omgang tjekker de firmaer, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation.

– Viser det sig, at de ikke overholder overenskomsten, så begærer vi et såkaldt bilag 8 møde, hvor de er forpligtet til at fremlægge dokumentation. Og så kører sagen sin gang gennem det fagretlige system, siger Henrik Stilling.

Byggepladsen er landets største. Fagforeningerne ved ikke præcis, hvor mange ansatte, der er på pladsen, men de gætter på omkring 1000 fordelt på mange forskellige faggrupper blandt andet elektrikere, smede, rørlæggere, betonarbejdere og stilladsarbejdere.

>>LÆS OGSÅ: Metal vil have styr på udenlandske svejsere

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. jun. 2018 - 12:41   21. jun. 2018 - 15:05

Arbejdsmarked

noc@arbejderen.dk