På tirsdag er der for første gang åbent i det nye Migrantcenter Hovedstaden, der er kommet op at stå på initiativ fra LO Hovedstaden.
Det her burde være en samfundsopgave, men hvis ikke staten påtager sig den opgave, får vi et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet, ligesom det er sket i Tyskland.
Søren Heisel, 3F
Centret skal hjælpe migrantarbejdere, der bliver udnyttet og behandlet dårligt på det danske arbejdsmarked.
– Vi vil gøre migranter stærkere i kampen mod deres arbejdsgivere. Jo bedre informeret den enkelte er, jo stærkere er han eller hun, siger Zarah Roustamova, leder af Migrantcenter Hovedstaden.
– Vi vil både hjælpe den enkelte migrantarbejder, hjælpe fagforeningerne med at få nye medlemmer og være med til at bekæmpe social dumping, tilføjer hun.
>> LÆS OGSÅ: Nyt center skal hjælpe migrantarbejdere
Zarah Roustamova kom til Danmark fra Aserbajdsjan i 1996. Efterfølgende uddannede hun sig først til tandplejer. Da det job blev for ensformigt for hende, læste hun til jurist, mens hun levede af at arbejde som tolk.
– Jeg har blandt andet arbejdet som tolk for politiet og Udlændingestyrelsen og der mødt migranter og hørt om deres arbejdsvilkår. Da jeg hørte om centret her, ville jeg gerne være med til at gøre en forskel, forklarer den nye leder.
– I første omgang skal vi hjælpe den enkelte migrant, der kommer til centret, med alt som vedkommende har brug for som for eksempel at oprette NemID, finde en tandlæge og den slags. Vi skal opbygge en tillid til det enkelte menneske, tilføjer hun.
Rådgivningen i migrantcentret er gratis og anonym, og der vil også være gratis tolkebistand.
Zarah Roustamova er til en start ansat 20 timer om ugen. Planen er, at hun til maj kommer op på fuld tid. Hun er den eneste ansatte i migrantcentret. Resten af arbejdet skal udføres af frivillige.
Frivillige skal rådgive
Der er allerede nu kontakt til 12-14 frivillige, som enten har tilknytning til fagbevægelsen eller for eksempel er jurastuderende eller socialrådgivere.
En af de frivillige er Carsten Jedig Steenberg, der til daglig arbejder som faglig sekretær i HK Hovedstaden. Han er med, når centret for første gang slår dørene op på tirsdag mellem klokken 16 og 18.
– Det er en super ide med centret. Det burde vi have gjort noget før, siger Carsten Jedig Steenberg.
Han modtog en opfordring til at blive frivillig gennem LO Hovedstaden og tog udfordringen op.
– Jeg tænkte, at hvis man mener noget om de forhold, migranter bliver budt, er man også nødt til at investere noget i det. Jeg kan bidrage med min viden om arbejdsmarkedslovgivning. Jeg er jo vant til at råde og vejlede folk på arbejdsmarkedet, forklarer Carsten Jedig Steenberg.
Han oplever ikke de store problemer med social dumping på HK's område, men mener, at det er vigtigt, at fagbevægelsen står sammen i kampen mod social dumping og misbrug af migrantarbejdere.
En fælles opgave for fagbevægelsen
Når LO Hovedstaden har taget initiativ til oprettelse af migrantcentret, er det netop ud fra et ønske om at gøre det til en fælles opgave for den københavnske fagbevægelse i stedet for en situation, hvor det først og fremmest er enkelte 3F-afdelinger, der arbejder med problemstillingen, forklarer John Westhausen, næstformand i LO Hovedstaden og bestyrelsesformand for Migrantcenter Hovedstaden.
– Ideen til et migrantcenter opstod for lang tid siden. Vi kunne se, at problemet med misbrug af migrantarbejdere voksede og voksede i hovedstadsområdet. LO Hovedstaden samarbejder med andre LO-storbyer i Norden. På et møde i Stockholm mødte vi frivillige fra de "Pappaerslösa", altså de papirsløse, som er et migrantcenter i Sverige. Det lød spændende, så vi diskuterede ideen i LO Hovedstadens forretningsudvalg, siger han.
Blandt dem, der hele vejen igennem har været varme fortalere for et migrantcenter, er 3F BJMF. Afdelingen opfordrede kraftigt LO Hovedstaden til at følge eksemplet fra Sverige.
– Vi fik Claus Westergreen, formand for BJMF, med til et møde i LO Hovedstadens forretningsudvalg, hvor han forklarede, hvorfor et migrantcenter er en god ide. Det gjorde han så overbevisende, at forretningsudvalget sagde, nu gør vi det, sagde Per Olsen, formand for LO Hovedstaden, i sin tale ved åbningsfesten for migrantcentret torsdag.
Samarbejde med NGO'er
LO Hovedstaden har samarbejdet med en række NGO'er omkring etableringen af migrantcentret. Tættest er samarbejdet med Trampolinhuset, der er et tilbud for flygtninge og asylansøgere, og Kompasset, der drives af Kirkens Korshær, som et tilbud for hjemløse migranter.
Repræsentanter fra Kompasset og Trampolinhuset er med i bestyrelsen for Migrantcenter Hovedstaden.
Først sagde Morten Goll, direktør i Trampolinhuset, nej til at være med i bestyrelsen.
– Jeg mente, at de hellere skulle få fat i nogen, der ved mere om migranter end mig. Trampolinhuset arbejder jo mest med flygtninge og asylansøgere, siger Morten Goll.
– Men da jeg blev spurgt endnu engang, tænkte jeg, at jeg måske alligevel har noget at bidrage med. Vi ved noget om, hvordan man taler med folk fra andre kulturer og får skabt den nødvendige kontakt og tryghed. Og lige nu er det næsten det allervigtigste. De her mennesker er så bange og usikre og holder sig væk fra al øvrighed, derfor ender de med at blive udnyttet så groft, tilføjer han.
Morten Goll understreger, at mens fagbevægelsen ser social dumping som noget meget destruktivt, der ødelægger løn- og arbejdsforhold, så er social dumping for mange flygtninge og migranter en overlevelsesmulighed.
– Det er vigtigt, at vi forstår det, hvis vi skal komme problemet til livs. Vi skal sprede solidariteten til også at omfatte de her meget udsatte grupper, der har allermest brug for fagbevægelsen, siger Morten Goll.
– Vi har savnet et initiativ som migrantcentret, der kan forklare migrantarbejdere deres rettigheder, tilføjer han.
Til en start har migrantcentret åbent én gang om ugen, nemlig hver tirsdag fra klokken 16 til 18. Centret holder til i en skurvogn, der ligger ved Kirkens Korshærs Kompasset på Kæmnervej 1 i Københavns Nordvestkvarter.
Det er helt bevidst, at centret ikke har til huse i en fagforening. Dels vil det af mange blive opfattet som om, centret først og fremmest tilhører denne fagforening og ikke hele den københavnske LO-fagbevægelse, og dels vil en flot fagforeningsbygning af mange migranter opleves som en del af den øvrighed, som de undgår. Her er en skurvogn langt mere tilforladelig.
Burde ikke være nødvendigt
Egentlig burde det slet ikke have været nødvendigt for LO Hovedstaden at tage det her skridt, mener Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.
– I et velfærdssamfund burde staten sikre, at man opfører sig ordentligt overfor de mennesker, der kommer udefra ind på arbejdsmarkedet. Men det sker desværre ikke, sagde Søren Heisel i sin tale til åbningsfesten.
– Det her burde være en samfundsopgave, men hvis ikke staten påtager sig den opgave, får vi et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet, ligesom det er sket i Tyskland, og det kommer til at gå ud over alle vores kollegaer, fordi lønnen bliver presset ned. Derfor er det her initiativ nødvendigt, tilføjede han.
Søren Heisel arbejder med migrantarbejderes forhold og kan berette om en lang række ekstreme sager. Som for eksempel nogle serviceassistenter der gjorde rent i Helsingør Kommune, og som boede på en altan. Eller en gruppe rengøringsassistenter på kommunale skoler der blev holdt indespærret i en garage, når de ikke var på arbejde.
– Det er i Danmark, at den slags foregår, ikke i Chile eller et andet land langt væk. Derfor er der brug for et migrantcenter, slog Søren Heisel fast.
Han understregede, at den sociale dumping også betyder, at velfærdssamfundet går glip af en masse skattekroner.
Fremtidsplaner
Nu starter Migrantcenter Hovedstaden så op. Planen er at udvide åbningstiden, i takt med at kendskabet til centret spreder sig. Der er også gang i arbejdet med at finde selvstændige lokaler til centret.
– Vi vil også arbejde med at udvikle samarbejdet med forskellige NGO'er. Vi har allerede været i kontakt med blandt andet Røde Kors, Vesterbros Retshjælp, Gadejuristen og Indvandrerkvindecentret. Det skal vi arbejde videre med og henvise folk til hjælp hos hinanden, siger John Westhausen.
– Nu skal vi til en start finde ud af, hvad der helt konkret er brug for. Der er ikke andre i Danmark, som har gjort det her før, så vi skal gøre vores erfaringer. Min drøm er, at indenfor to år kommer det her center til at køre rigtig godt, er blevet kendt og vil gøre en forskel, tilføjer han.
For John Westhausen er opgaven i forhold til centret blevet til en hjertesag, som skal lykkes.
– Jeg bliver virkelig forarget over, at mennesker bliver behandlet så ringe, som mange migranter gør. Det er utroligt, at det kan foregå i et velorganiseret samfund som det danske. Hvis ikke vi gør noget nu, forspilder vi chancen, og problemet vil vokse sig endnu større, konstaterer han.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
