Sadl om, mens I stadig har regeringsmagten. Før den politik, I gik til valg på.

Sådan lyder det fra stadig flere af regeringens partisoldater rundt om på fagforeningskontorer og arbejdspladser.

- Det, den socialdemokratisk ledede regering laver, er jo værre end det, Lars Løkke Rasmussen gennemførte, da han var statsminister, mener Niels Erik Nielsen.

Jeg forsvarer ikke den politik, som regeringen fører. Det kan jeg ikke.
Niels Erik Nielsen,
tillidsmand og SF'er

Han er fællestillidsmand for 150 timelønnede i produktionen på Glud og Marstrand i Løsning. I takt med antallet af reformer fra Christiansborg har han fået det stadig sværere ved at forsvare regeringens politik.

- Holdningerne blandt kollegerne dækker hele det politiske spektrum, og jeg bor i et område med overvægt af borgerlige, så de stikker da til mig. Men jeg forsvarer ikke den politik, som regeringen fører. Det kan jeg ikke. I stedet spørger jeg, om vi ikke skal finde noget andet at snakke om, siger Niels Erik Nielsen til Arbejderen.

Som mange andre SF’ere er han meget bekymret over udviklingen, som han betegner som en dødsspiral for regeringen. Og han spekulerer alvorligt over, om han skal melde sig ud af partiet.

At være eller ikke være - medlem

Den beslutning har Jørgen Olsson, formand for 3F Midtvendsyssel, taget for længst. Han meldte sig ud, da regeringen kom med sin skattereform, fortæller han til Arbejderen.

- Jeg er da fuldstændig frustreret, især på medlemmernes vegne. De har ikke haft gavn af én eneste af de mange reformer, som regeringen har gennemført, siger en forarget Jørgen Olsson.

Jeg kan og skal ikke ud og forsvare deres politik.
Mogens Jensen, Metal'er og socialdemokrat

Hans forargelse gælder kke mindst de 125 af 3F-afdelingens cirka 2800 medlemmer, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet på grund af dagpengereformen. 

- Vores medlemmer bliver også hårdt ramt af sygedagpengereformen for ikke at snakke om førtids- og fleksjobreformen. Her er de faglige organisationer sat ud på et sidespor og kan ikke medvirke til at oprette fleksjob, mener Jørgen Olsson.

Problemerne med at stå på mål for regeringens politik når langt ind i rækkerne af de ellers tro socialdemokratiske partisoldater.

- Jeg er holdt op med at rose regeringen. Fagbevægelsen hjalp dem i valgkampen, men vi har intet fået retur. Så jeg synes godt nok, det er svært, siger Mogens Jensen, formand for Dansk Metal Tele Vest, til Arbejderen.

- Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være kandidat til kommunalvalget. Men har sagt nej. Jeg kan og skal ikke ud og forsvare deres politik.

Selvom en udmeldelse har ligget og ulmet i hans baghoved, er det indtil videre blevet ved tanken.

Regeringen gør det svært

- Jeg vil jo gerne, at de bliver genvalgt. Alternativet med en borgerlig regering er ikke for godt, men det regeringen laver nu er sgu heller ikke for godt. Den gør det svært for sig selv, erkender den vestjyske fagforeningsmand.

Regeringens seneste udspil “Vækstplan DK” får ikke den faglige kritik til at forstumme. Planen kommer kort tid efter regeringens forslag om at skære i ydelserne for kontanthjælpsmodtagere og en SU-reform, der barberer to milliarder kroner af støtten til landets studerende. I stedet skal arbejdsgiverne have flere penge i lommerne.

Vores medlemmer bliver hårdt ramt af reformerne.
Jørgen Olsson, formand for 3F Midtvendsyssel

- Det er ikke ligefrem, hvad jeg forstår ved socialdemokratisk politik at tage pengene fra de studerende og kontanthjælpsmodtagerne for at give dem til erhvervslivet, siger Allan Busk, næstformand i 3F Aalborg, til Arbejderen.

Han kan ikke se nogen som helst fornuft hverken i kontanthjælpsreformen, fleksjobreformen eller dagpengereformen.

Vækst for hvem

Vækstplanen får måske ikke overraskende ros fra arbejdsgiverne og det tidligere regeringsparti Venstre. Planen, der ifølge regeringen skal skabe økonomisk vækst og 150.000 nye arbejdspladser indeholder blandt andet en nedsættelse af selskabsskatten fra 25 til 22 procent.

Mens Allan Busk mener, at en lavere selskabsskat kan gavne det danske erhvervsliv på den lange bane, er Mogens Jensen mere i tvivl.

- Ligesom det ikke virker at sætte lønningerne ned, så tror jeg heller ikke, det skaber nye job at sænke selskabsskatten. Det giver bare større overskud til virksomhederne og større udbytte til aktionærerne.

- Det er jo ikke, fordi virksomhederne mangler penge. De har tjent masser af penge under krisen, og der er også milliarder af kroner i pensionskasserne, som med fordel kunne bruges på at få gang i beskæftigelsen, lyder det fra Mogens Jensen.

Stil krav til arbejdsgiverne

Jørgen Olsson ærgrer sig over, at en lavere selskabsskat ikke bliver fulgt op af krav til arbejdsgiverne.

- Det er en ren blankocheck. Der følger ingen forpligtelser eller krav med til arbejdsgiverne. De får kun at vide af politikerne, at man forventer og håber, at de bruger pengene til at investere, men i realiteten kan arbejdsgivere selv bestemme, om de i stedet vil bruge dem til mere profit, mener formanden for 3F Midtvendsyssel.

Hvad skulle regeringen så gøre i stedet? Det har Niels Erik Nielsen et klart bud på.

- De skal sætte offentligt arbejde i gang. Det vil kunne mærkes med det samme. Masser af skoler og offentlige bygninger står og forfalder. Får folk først arbjede, så får kommunerne skatteindtægter, og folk er jo så ufornuftige, at når de får penge, så bruger de dem. Det er på alle måder en win-win- situation, mener den jyske tillidsmand.