Hvilken indflydelse vil det få på arbejdsmarkedet og vores faglige rettigheder, hvis vi overlader beslutningsretten over den danske retspolitik til EU, sådan som EU-partierne i Folketinget ønsker vi skal sige ja til den 3. december?

Det er hovedspørgsmålet, der bliver taget under behandling på Folkebevægelsen mod EU's faglige arbejdsseminar den 12. september.

Kan vi overhovedet være sikre på, at opgivelsen af retsforbeholdet ikke også vil få betydning for retspraksis i Arbejdsretten?
Kim Holm, formand for Folkebevægelsens faglige udvalg

For Kim Holm, formand for Folkebevægelsens faglige udvalg, er der ingen tvivl om, at et ja også vil have konsekvenser for fagbevægelsen.

TTIP-forhandlinger

- Vi kan bare tage de igangværende forhandlinger om en handels- og investeringsaftale mellem EU og USA, de såkaldte TTIP-forhandlinger. Her bliver der lagt op til, at virksomheder kan sagsøge stater, hvis de for eksempel hæver mindstelønnen. Med vores retsforbehold er vi undtaget for EU-reglerne om civile søgsmål, men det er vi ikke længere, hvis vi siger ja den 3. december. Hvad kommer det til at betyde for det danske arbejdsmarked? Det er sådanne spørgsmål, vi vil diskutere den 12. september, forklarer Kim Holm til Arbejderen.

Ryanair-sagen kan også vække bekymring, mener Kim Holm.

- Vi så jo Ryanair forsøge at lægge sag an ved de danske domstole for at få fagbevægelsen idømt erstatning. Det blev heldigvis afvist, og domstolene henviste til, at det måtte afgøres i Arbejdsretten. Men kan vi være sikre på det fremover, når vi ikke længere er undtaget fra EU-direktiverne om civilt søgsmål? Og kan vi overhovedet være sikre på, at opgivelsen af retsforbeholdet ikke også vil få betydning for retspraksis i Arbejdsretten?

Vi ved ikke, om det kommer til at ske, men erfaringen viser, at alt fra EU, der kan trækkes ned over hovedet på os, vil blive det før eller siden, påpeger Kim Holm.

Social dumping

- EU blander sig jo allerede i arbejdsmarkedsspørgsmål. Det er jo for eksempel efter krav fra EU, at efterlønsordningen bliver udfaset, og at vi kun kan konflikte for overenskomstens mindsteløn for uorganiserede udstationerede arbejdere fra andre EU-lande. 

Kampen mod social dumping risikerer også at blive endnu mere undergravet ved et ja, påpeger Kim Holm. Danmark er på grund af retsforbeholdet undtaget fra to direktiver, der træder i kraft i efteråret 2016. Blandt andet LO og det faglige byggekartel BAT har advaret om, at det vil føre til øget social dumping i Danmark, hvis retsforbeholdet bliver ophævet for de to direktivers vedkommende.

- Arbejdsgiverorganisationerne har allerede tilkendegivet, at de håber, at EU-partierne snarest ophæver retsundtagelsen for i hvert fald det ene direktiv, koncernarbejderdirektivet, som giver multinationale selskaber ret til at hente arbejdskraft ind fra lande udenfor EU. De skal nok finde lydhørhed i Folketinget. Så der er mange grunde for fagbevægelsen til at være ekstra bekymret, når de EU-glade partier vil have os til at give dem mandat til at lægge mere og mere af den danske retspolitik ind under EU, advarer formanden for Folkebevægelsens faglige udvalg.