Hvem kender ikke "Dovne Robert"?

Han kom på alle forsider i 2012, fordi han stod frem og sagde, at han hellere ville leve af kontanthjælp end tage meningsløst arbejde.

Der er tale om to forskellige sanktionsbegreber og to forskellige regelsæt.
Verner Sand Kirk, AK-Samvirke

Med ham som eksempel fik debatten om forholdet mellem dagpenge/kontanthjælp og rådighed for en tid en opblussen, men debatten er ikke ny. Både før og efter "Dovne Robert" har de arbejdsløses rådighed med jævne mellemrum været genstand for ivrig diskussion blandt politikere og i medierne.

Nu forsøger AK-Samvirke med en rapport at aflive nogle af de myter, der florerer. AK-Samvirke er en interesseorganisation for 32 statsanerkendte arbejdsløshedskasser i Danmark med tilsammen 2,2 millioner medlemmer.

- Der er desværre mange påstande om, at a-kasserne ikke er gode nok til at vurdere, om de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi håber derfor, at rapporten kan erstatte myter med indsigt, og bidrage til at skabe et endnu bedre samarbejde mellem a-kasser og jobcentre i indsatsen for at få ledige i arbejde igen, siger Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke.

Han håber, rapporten kan være med til at slå fast, hvad der er op og ned i a-kassernes arbejde med rådighed og sanktioner. 

>> LÆS RAPPORTEN HER

Forskelle skaber myter

En af myterne går på, at a-kasserne ikke er dygtige nok til at rådighedsvurdere. Det fører til spørgsmålet om, hvorvidt a-kassernes arbejdsløse medlemmer står til rådighed for arbejdsmarkedet.

En medvirkende årsag til myten mener AK-Samvirke kan forklares med de store forskelle i antallet af sanktioner/straffe til henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.

Sanktionerne handler typisk om at få frataget dagpenge eller kontanthjælp i en periode afhængig af forseelsen.

Det gennemsnitlige antal a-kasse medlemmer, der blev sanktioneret, var på 3,1 procent i tredje kvartal 2013. Til sammenligning sanktionerede kommunerne 28,8 procent af de "jobklare kontanthjælspmodtagere” i tredje kvartal 2012.

- Det giver dog ikke mening at sammenligne brugen af sanktioner i kommuner og a-kasser. Der er tale om to forskellige sanktionsbegreber og to forskellige regelsæt. Samtidig er der tale om to forskellige grupper, hvor kontanthjælpsmodtagerne typisk er svagere ledige end dagpengemodtagerne, lyder det fra Verner Sand Kirk.

Lidt forenklet sagt er arbejdsløshedsdagpenge en forsikringsordning, hvor udbetalingen fra a-kassen er uafhængig af folks indtægt og andre personlige forhold, mens kontanthjælpen, der udbetales af kommunen, er en trangsbestemt ydelse, der afhænger af civil status, indtægt og boligforhold.

Loven skal overholdes

En grundlæggende forudsætning for at kunne modtage dagpenge er at a-kasserne vurderer, at den arbejdsløse står til rådighed, er aktivt arbejdssøgende og kan og vil overtage arbejde på fuld tid med dags varsel, som det står i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Gang på gang har tilsynsrapporter fra den daværende Arbejdsmarkedsstyrlse (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) slået fast, at a-kasserne rådighedsvurderer korrekt, og at fejlprocenten er meget lav.

Alligevel fortsætter kritikken af a-kasserne, og nogle mener, at rådighedsvurderingen skal flyttes til kommunerne

Problemstillingen er senest blevet aktuel i forbindelse med anbefalingerne fra det såkaldte Carsten Koch-udvalg og regeringens udspil til de kommende forhandlinger om en beskæftigelsespolitisk reform.

El-fagets a-kasse, der med 2,6 procent  ligger under middel i tabellen over sanktioner i de 32 a-kasser, synes det er påfaldende, at de tværfaglige a-kasser som Det Faglige Hus’ a-kasse, ASE og Kristelig A-kasse procentmæssigt har sanktioner over for dobbelt så mange medlemmer som gennemsnittet af alle a-kasser – og mere end tre gange så mange som en stor del af de faglige a-kasser.

– Det viser nok noget om grundholdningen i de forskellige a-kasser. Vi holder os selvfølgelig til reglerne, og vi kommer jo også selv til at betale, hvis vi lader folk slippe af sted med at snyde, så det har vi ingen interesse i – men vi prøver nok i højere grad at se sagen fra medlemmernes synspunkt og går måske mere til grænsen, da vi kender det lokale arbejdsmarked og elektrikerne, siger Jørgen Have Poulsen, forretningsfører i El-fagets a-kasse.