24 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vil møde metroarbejdere indenfor hegnet

Ny 3F-strategi:

Vil møde metroarbejdere indenfor hegnet

Vi får mulighed for at fortælle håndværkerne om deres rettigheder og den danske aftalemodel. Oplagt at bruge erfaringerne på andre store projekter, mener 3F-fagforening.

Metrobyggeriet i København har været skæmmet af mange sager om underbetaling og arbejdsulykker. Metroselskabet håber at nye tiltag kan rette op på arbejdsforholdene
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Senest om fjorten dage vil folk fra de københavnske byggefagforeninger være på plads i de kontorvogne, som Metroselskabet har stillet op på de storkøbenhavnske metrobyggepladser: Tømmergraven, Østersøgade og Nørrebro Park.

Metroselskabet har sagt, at arbejdet skal udføres i overensstemmelse med den danske model. Nu taget det konsekvensen.
Jens Kierkegaard, 3F

På den måde får fagforeningerne lettere adgang til kontakt med ikke mindst de mange udenlandske håndværkere på metroprojketet - og omvendt.

 – Vi har taget dette initiativ efter en snak med arbejdsmarkedets parter. I dag er det sådan, at på arbejdsgiversiden er der hundrede procent organisering enten i Dansk Byggeri eller Dansk Industri. Men det er der ikke på fagforeningssiden, siger vicedirektør Louise Høst fra Metroselskabet til Bygsam.dk.

Hun tilføjer, at de nye tiltag skal være med til at sikre, at den danske arbejdsmarkedsmodel kan fungere bedst muligt på Cityringens byggepladser.

Ros til Metroselskabet

Københavns største byggefagforening 3F Bygge-, Jord- & Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) glæder sig over initiativet.

– Metroselskabet har jo sagt, at arbejdet skal udføres i overensstemmelse med den danske model. Selskabet har nu taget konsekvensen af de mange faglige sager, der har skæmmet byggeriet, og den lave organisationsprocent blandt de ansatte, siger Jens Kierkegaard, formand for fagforeningens byggegruppe, til Arbejderen. 

BJMF mødes i næste uge med de øvrige byggefagforeninger i hovedstaden for at lægge en plan for en så høj bemanding af kontorerne som muligt.

Øjenhøjde

Jens Kierkegaard ser initiativet som tiltrængt og særlig vigtigt, når det drejer sig om de mange udenlandske håndværkere. De aner stort set intet om deres rettigheder, når de arbejder i Danmark, og de bringer ofte en opfattelse af fagforeningsfolk som mere eller mindre kriminelle med sig fra deres hjemlande i Østeuropa, Italien eller Portugal.

– Ved at være til stede på pladserne får vi mulighed for at møde dem i øjenhøjde. Vi kan fortælle dem om den danske aftalemodel og ikke mindst om deres rettigheder til at kunne vælge tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Det er et enormt fremskridt, mener Kierkegaard.

På alle 22 metrobyggepladser kan fagforeningerne være synlige og komme i kontant med de ansatte via informationstavler. Endelig har Metroselskabet udarbejdet informationsmateriale på syv sprog, hvor de ansatte får oplysninger om deres rettigheder.

Brug erfaringerne

Formanden for LO Hovedstaden roser Metroselskabet og ikke mindst, at fagforeninger får særlige skurvogne på udvalgte metrobyggepladser.

– Det har vi i fagbevægelsen længe kæmpet for, og det støtter op om den danske model på en helt konkret måde. Det er et kæmpe gennembrud og et eksempel til efterfølgelse ved andre store bygge- og anlægsprojekter, udtaler Morten Skov Christiansen, formand for LO Hovedstaden til Fagbladet 3F.dk.

Tiltagene får nogle år at virke i, da metrobyggeriet først forventes færdigt i 2019.

Jens Kirkegaard anbefaler at erfaringerne blive brugt på kommende store projekter som Femern og byggeri af nye super-sugehuse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jan. 2015 - 10:49   28. jan. 2015 - 11:27

Metrobyggeri

noc@arbejderen.dk
Metroselskabets ejere

Metroselskabet har det overordnede ansvar for driften af metroen samt for at anlægge den nye metrolinje, Cityringen.

Metroselskabet er et interessentskab og ejes af:

  • Københavns Kommune (50,0 procent).

  • Staten ved Transportministeriet (41,7 procent).

  • Frederiksberg Kommune (8,3 procent).