Klokken er 12.45, og de to tillidsmænd Gorm Eriksen og Thomas Fischer begynder at sidde uroligt på stolene.

- Det er ikke for at være uhøflige, men vi har altså en aftale om et kvarter, siger Gorm Eriksen, mens han kigger på sit armbåndsur og forklarer, at de skal tage imod ni nyansatte.

Efter to en halv times rundvisning på deres arbejdsplads - Siemens Windpower i Aalborg - har de brugt yderligere godt en time på tillidsmandskontoret til at fortælle om deres arbejdsplads og de faglige og politiske udfordringer, de ser.

De nyansatte, de skal snakke med, og som tvinger dem til at afbryde snakken med Arbejderen, er alle vikarer. Og netop firmaets brug af vikarer er en af udfordringerne, er tillidsmændene enige om.

Vi kæmper for at begrænse brugen af vikarer, og forsøger at overbevise firmaet om, at de skal fastansætte mange flere.

Gorm Eriksen

- For tiden har vi mere end 300 vikarer ansat, det vil sige omkring 30 procent. Det, kan vi jo ikke forstå, er nødvendigt. Produktionen her er rimelig konstant, og vi mener, at vikarer er noget, man henter ind ved sygdom eller som afløsning for en kortere periode. Det er i hvert fald ikke én, der er ansat i et år eller længere tid, siger Thomas Fischer.

Han er med sine 44 år den yngste af de to, og det ligger i kortene, at han som næstformand i den faglige fællesklub skal tage over, når Gorm Eriksen til januar 2014 træder af.

- Så bliver jeg 65 år og har aftjent min værnepligt. Så har jeg arbejdet uafbrudt, siden jeg var 17 år, forklarer aldersveteranen.

Siemens Wind Power er ejet af den tyske koncern Siemens AG. Om det er det tyske ejerforhold, der smitter af, tør tillidsmændene ikke sige, men fakta er, at Siemens i Aalborg begyndte at bruge vikaransatte sidst i 2012, og i løbet af i år har udviklingen for alvor taget fart. I dag har Siemens et tæt samarbejde med vikarbureauet Adecco, der har folk på fabrikken nogle gange om ugen, så vikarerne kan henvende sig, hvis de har problemer eller spørgsmål vedrørende deres ansættelsesforhold.

- Vi har ikke problemer med vikarbureauet, som har overenskomst med 3F. Men vi ved ikke, hvorfor Siemens bruger så mange vikarer. Når vi spørger, får vi at vide, at det siger de i Tyskland, at man skal. I det hele taget er det lidt en kamp at få at vide, hvor mange vikarer, firmaet mener, det er nødvendigt at have, for at sikre et normalt flow. Vi mener ikke, man skal over 10 procent, siger Fischer.

Frygter tyske tilstande

Når tillidsfolkene tager spørgsmålet om vikarer så alvorligt, hænger det netop sammen med det tyske arbejdsmarked. Her er antallet af vikarer eksploderet fra 41.000 i 1985 til cirka en million i 2012.

Ifølge det tyske forbund IG Metall svarer det til, at omkring ti procent af lønmodtagerne er ansat på vikarbasis, og gruppen vokser stadig. Deres løn udgør blot 30-40 procent af de fastansattes. Det har bevirket, at lønningerne generelt er faldet, og at arbejdsforholdene på det tyske arbejdsmarkedet i øvrigt er blevet  forringet. En udvikling, som en svækket tysk fagbevægelse ikke har været i stand til at dæmme op for.

- Med tanke på forholdene i Tyskland, så kæmper vi for at begrænse brugen af vikarer, og forsøger at overbevise firmaet om, at de skal fastansætte mange flere.

Det siges, at køerne i Tyskland ikke mere findes på motorvejen, men ved udlevering af gratis mad.

Thomas Fischer

- Her på arbejdspladsen får vikarerne det samme i løn som alle andre, det vil sige i gennemsnit 180 kroner i timen. Men det er mere usikkert at være vikar, fordi man kan siges op fra den ene dag til den anden, siger Gorm Eriksen.

Han og Thomas Fischer snakker jævnligt med kollegaer fra andre store danske industrivirksomheder, og det er deres indtryk, at problemerne her er langt større end på Siemens Windpower. De har hørt om vikarer, der ikke får samme løn som de fastansatte, og om vikarer der har været ansat i fire og fem år.

- Vi mener, der er brug for en definition på, hvad en vikar er, og hvor lang tid man kan arbejde i samme job, før man bliver tilbudt fastansættelse. Endelig ville det være godt, hvis vikaren havde en logbog, som kunne dokumentere, hvor længe han/hun har været ansat ved forskellige virksomheder.

Produktionen i top

Med møllevinger på op til 75 meter - det svarer nogenlunde til to håndboldbaner i forlængelse af hinanden - tilhører vindmølleproducenten Siemens Wind Power den absolutte elite på verdensmarkedet.

Den tysk-ejede koncern er i dag blandt de tre største vindmøllefabrikanter i verden. I 2009 lå Siemens som nummer ni.

- Vi har mere end 700 fastansatte i produktionen her i byen. Med administration, ingeniører og designere er vi vel 1100. Dertil kommer vikarerne, fortæller fællestillidsmand Gorm Eriksen og tillidsmandskollegaen Thomas Fischer under rundvisningen på koncernens hovedsæde for vingeproduktion på Assensvej i Aalborg.

I Engesvang mellem Ikast og Silkeborg ligger endnu en vingefabrik, men væsentlig mindre, og i Ølgod og Brande bliver der produceret henholdsvis nav og møllehuse. Brande er det danske hovedkvarter.

Vikarer er noget, man henter ind ved sygdom eller som afløsning for en kortere periode.

Thomas Fischer

I Aalborg er produktionen for tiden i top. Der arbejdes flere steder i fire skift i produktionen, det vil sige fast dag, aften og nat og i weekenden.

I løbet af en uge produceres der mellem 30 og 50 møllevinger.

I én af produktionshallerne er et sjak på seks mænd og én kvinde ved at beklæde den stationære halvdel af en støbeform til en 55 meter lang vinge med glasfibervæv og balsatræ.

- Hvor vingen er tykkest er der 70 lag glasfiber, forklarer Lisbeth Christensen, der som kommunikationsmedarbejder er med på rundvisningen.

Vingen bygges op af fem-seks forskellige glasfibervævninger, der har forskellige funktioner og egenskaber. Med det rette mix får vingen den helt rigtige styrke og elasticitet.

Sjakket arbejder stille og roligt. Lag på lag bliver glasfiberdugen placeret i formen med stor præcision, og det er meget vigtigt, at der ikke kommer folder på stoffet, understreger Gorm Eriksen og peger på én mand, der tydeligvis har til opgave at sørge for at vævet ligger fuldstændigt glat.

For at vise hvorfor trækker han fire-fem tråde af et stykke væv. Det er umuligt at rykke over, når man rykker i begge ender.

- Prøv så at slå en knude og træk igen, siger han.

Selv et barn er nu i stand til uden besvær at knække trådene.

Organisering

Produktionen har været igennem en rivende udvikling, siden Gorm Eriksen startede i firmaets finish-afdeling. Han havde 10 års jubilæum sidste år i september og har altså været med hele vejen i det nordjyske vindmølleeventyr.

Gorm Eriksen fortæller, at den nordjyske afdeling af Siemens er i gang med den 13. udvidelse på lige så mange år, den har haft adresse i Aalborg Kommune. Nyeste knopskydning er en hal på 500 meter, der skal  give plads til produktionen af vingerne på 75 meter.

I takt med at der er kommet stadig flere ansatte, og tendensen i samfundet som helhed, har tillidsmændene fået yderligere en udfordring - at sikre organiseringen på arbejdspladsen.

Ganske vist er 95 procent af de timelønnede medlem af en fagforening, også vikarerne, men det kræver at Gorm Eriksen, Thomas Fischer og arbejdspladsen seks øvrige tillidsrepræsentanter hele tiden er på dupperne, fortæller de to tillidsmænd.

Gorm Eriksen mener, at det er nødvendigt løbende at tage snakken med folk om, hvorfor det er en god idé at være medlem af en fagforening.

Regeringen må da meget gerne få gjort noget ved fradraget for fagligt kontingent.

Gorm Eriksen og Thomas Fischer

Igen falder snakken på Tyskland, for den yngre tillidsmand indrømmer, at han gerne nævner nabolandet mod syd, når han skal overbevise “tvivlere”.

- Det siges, at køerne i Tyskland ikke mere findes på motorvejen, men ved udlevering af gratis mad. Men det værste er, at folk ikke tror på os, når vi siger det, lyder det fra Thomas Fischer.

Ifølge DR-programmet orientering levede 12,8 millioner tyskere for et år siden på eller under fattigdomsgrænsen. Det er cirka hver sjette indbygger. Og i Tyskland kan man arbejde 50 timer om ugen og alligevel være nødt til at gå på socialkontoret efter supplerende kontanthjælp for at klare dagen og vejen.

- Vi gør meget ud af at forklare om den danske model og betydningen af, at man kan forhandle overenskomst. Vi fortæller naturligvis også, at der er forskel på de overenskomstbærende fagforeninger og de andre, de gule fagforretninger, siger Thomas Fischer.

Øøh - hvad er LO?

Argumenterne for ikke at betale til en fagforening bunder da også i de fleste tilfælde i uvidenhed, lyder erfaringerne fra vindmøllefabrikken, hvor det altid er tillidsfolkene, der modtager alle nyansatte, også vikarerne.

- Vi har dem inde til en snak, hvor vi fortæller om arbejdspladsen og vores lokale aftaleforhold. De får også oplysninger om sikkerhedsreglerne, om vores tillidsfolk og sikkerhedsrepræsentanter, siger Gorm Eriksen.

Han har været med til at bygge fællesklubben op fra bunden og også været med til at indføre traditionen med, at det altid er de tillidsvalgte, der byder nye folk velkommen. Han er derfor glad for, at responsen fra de nye lyder, at de er meget glade for den modtagelse, de får. De føler, der bliver taget hånd om dem.

- Vi skal hele tiden arbejde hårdt for at organisere. Vi kan mærke, at rigtig mange af de nye simpelthen ikke aner, hvad et LO forbund er. De aner ikke, hvor den sjette ferieuge kommer fra, og hvad en overenskomst er, supplerer Thomas Fischer.

Tillidsfolkene er derfor glade for, at de ikke er de eneste, der snakker med kollegerne om faglige spørgsmål. Der er også en stribe meningsdannere på arbejdspladsen. Meningsdannerne er typisk kollegaer, der tør sige deres mening, som er respekterede af de andre, og som folk lytter til.

- Jeg tænker meget over, hvorfor især de nye unge er så uvidende om fagbevægelsen, og  hvorfor de siger, at de ikke vil meldes i fagforening. Er det fordi, de mener, det er nemmere at være på kontanthjælp, og at de kan leve af det? Er det fordi, det er nemmere end at skulle stå til rådighed og søge job fire gange om ugen? Jeg har da fået den tanke, at det er blevet for bøvlet at være arbejdsløs med alle de regler og den kontrol, der er, og at det er nemmere at være på kontanthjælp, spekulerer Thomas Fischer.

Et entydigt svar har han ikke.

Fagforening - ikke fagforretning

Begge tillidsmænd kender masser af eksempler fra hverdagen på det pres som de billigere “fagforretninger” - de gule - lægger på de overenskomstbærende fagforeninger som 3F og Dansk Metal.

Gorm Eriksen mener, at det bunder i uvidenhed om hele fagbevægelsens historie og udviklingen af løn- og arbejdsforhold på arbejdsmarkedet, når en kollega kan komme og bede om hjælp til at blive medlem hos de kristelige, fordi hele hans familie er medlemmer dér.

Ved OK 14 skal vi have styr på det med vikarerne, ellers dør vi.

Gorm Eriksen

At der er forskel, ikke bare på prisen, har han masser af eksempler på. Som for eksempel, da Siemens kontaktede de kristelige for at invitere dem med til et møde omkring en handleplan for en sygemeldt kollega, hvor også kommunen var inde over.

- Det havde de ikke tid til. Da Krifa blev fortalt, at 3F altid stillede op til den slags, lød svaret, at det nok var fordi 3F ikke havde andet at lave. Men det er jo, fordi 3F har ansat folk, der kan tage sig af den slags, og det siger sig selv, at det koster penge at aftale overenskomster, sørge for at de bliver overholdt og hjælpe medlemmerne, mener Gorm Eriksen.

Thomas Fischer mener ligefrem, at for eksempel det faglige hus får penge fra andre end “kunderne”.

Overenskomst 2014

Om ikke længe skal LO-fagbevægelsen forhandle nye overenskomster med arbejdsgiverne på det private arbejdsmarked.

På spørgsmålet om, hvad der er det vigtigste krav, lyder det samstemmende: Vikarer.

- Hvis vi ikke får styr på det med vikarerne, så dør vi. De risikerer at undergrave hele vores system, og det kan give yderligere problemer i forhold til organiseringen. Fortsætter udviklingen med den nuværende fart så har vi ikke flere medlemmer når vi kommer til 2033, lyder de dystre forudsigelser fra Gorm Eriksen.

Thomas Fischer mener nu at have hørt, at den negative medlemsudvikling er vendt eller i det mindste sat på stand by.

- Der skal gøre noget ved vikarerne. Det som vi allerede har snakket om, nemlig en definition på, hvornår man er vikar. Det skal være tidsbegrænset og der skal mere kontrol på vikarbureauerne, mener han.

Hvordan den kontrol skal foregår, og hvem der skal have ansvaret herfor, må der findes en løsning på.

Tiden er knap, men et enkelt ønske til regeringen vil de to nordjyske tillidsmænd gerne bringe videre.

- Den må meget gerne få gjort noget ved fradraget for fagligt kontingent. Da den forrige regering satte fradraget ned, var det en klar favorisering af de gule. Og vi havde da forventet at en socialdemokratisk ledet regering hurtigt ville have ændret på det, men vi venter stadig, lyder slutsalutten fra tillidsmandskontoret på Siemens Windpower.