Vi er kommet med syv forskellige udspil i løbet af hele overenskomstforløbet, mens Kommunernes Landsforening kun er kommet med ét ultimativt krav om en arbejdstidsaftale uden rettigheder og grænser. 

Det erklærede Danmarks Lærerforening efter, at overenskomstforhandlingerne med Kommunernes Landsforening (KL) i weekenden brød sammen i Forligsinstitutionen.

Kommunernes Landsforening reagerede prompte ved at kalde det for optisk bedrag, når Danmarks Lærerforening siger, at de er kommet med syv forskellige forslag.

Alle de ting, der indgår i en normal overenskomst, kan lærerne ikke få.

Anders Bondo Christensen

- Faktum er, at alle syv forslag indeholder nøjagtig de ting, som KL har sagt, vi ønsker fjernet i lærernes arbejdstidsregler. Det er rent spin, siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.

- Alle lærerforeningens forslag indeholder præcis de samme problemer med arbejdstidsreglerne, som vi har i dag. Det vil fortsat være lærernes fagforening, der reelt bestemmer over tiden i skolen, tilføjer han.

Årsnorm for arbejdstid

Michael Ziegler oplyser, at Kl vil give lærerne de samme arbejdstidsregler som de 500.000 andre kommunalt ansatte med 37 timers arbejdsuge fordelt over et år med kompensation for overarbejde og arbejde på skæve tidspunkter. 

- Men der er ingen andre kommunalt ansatte, som gør arbejdstiden op i en årsnorm. De har en månedsnorm, siger lærernes formand Anders Bondo Christensen til Arbejderen.

Ifølge ham betyder forslaget for årsnorm, at lærerne ikke vil få samme regler om overarbejde, som andre faggrupper.

- Hvordan skal man gøre overarbejde op på et helt år. Det kræver, at man tæller alle arbejdstimerne op i løbet af året, og ifølge KL er det så skolelederen, som skal afgøre, om der er tale om reelt overarbejde, forklarer lærerformanden.

Han oplyser, at  KL ikke er parat til at lave et regelsæt som sikrer, at den enkelte lærer ved, hvornår hun skal arbejde og har fri, hvordan arbejdstiden skal opgøres, varslingsregler ved omlægning af arbejdstiden eller lignende bestemmelser.

Danmarks Lærerforening har i sit sidste udspil lavet et forslag til arbejdstidsaftale, hvor skolelederne får den suveræne ret til at planlægge den enkelte lærers arbejdstid. Lærernes arbejdstid skal gøres op i en månedsnorm, og de skal kende deres arbejdsplan fire uger forud. Arbejdstiden skal normalt ligge samlet på hverdage i dagtimerne. Til lærernes forberedelse og efterbehandling skal der være en samlet pulje af timer på skolen. Det er skolelederen som tildeler de enkelte lærere deres konkrete tid til forberedelse. Aftalen åbner samtidig for, at den enkelte kommune kan vælge, om de vil bruge den nye arbejdstidsaftale eller den nuværende.

- Vores forslag er lavet ud fra overenskomsterne på områder som HK, BUPL og sundhedsgrupperne.  Med det her har vi spillet helt ind på arbejdsgivernes banehalvdel, siger Anders Bondo Christensen.

Forslaget blev totalt afvist af Kommunernes Landsforening på weekendens møde i Forligsinstitutionen. 

Nej til lokalaftaler

KL vil ikke acceptere nogen som helst mulighed for, at der kan laves lokalaftaler om arbejdstiden. Og de afviser enhver snak om en samlet pulje med timer til forberedelse og evaluering.

- Lærerne skal ikke have den ret til at lave lokalaftaler, som man har på andre områder, konstaterer lærerformanden.

Han er også utilfreds med, at lærerne ikke kan få de aftaler omkring opgørelse af arbejdstiden, varsling af ændringer, overarbejde og forskudt tid som alle andre kommunalt ansatte har, på nær når der er tale om ledere i stillinger uden øvre arbejdstid.

- Alle de ting, der indgår i en normal overenskomst, kan lærerne ikke få, erklærer Anders Bondo Christensen. 

Et af stridspunkterne mellem lærerne og KL er også den særlige ordning med nedsat arbejdstid for ældre lærere. Lærere over 60 år får udover seniordage hvad der svarer til 26 dages ekstra fri om året. Den aftale vil arbejdsgiverne helt af med. 

Det mener lærerforeningen hænger meget dårligt sammen med ønsket om at få lærerne til at være længere tid på arbejdsmarkedet. Aftalen er lavet i erkendelse af, at det er en krævende opgave at undervise 26-27 elever. I forvejen har lærerne et meget belastet arbejdsmiljø. Hver 11 lærer føler sig meget stresset og flere lærere ender på førtidspension i forhold til andre faggruppe, viser en undersøgelse fra sidste år.

Lige nu er der intet som tyder på, at det vil lykkes at lave en aftale omkring lærernes arbejdstid. Sker det ikke og udsætter forligskvinden ikke konflikten, vil KL's varslede lockout af alle overenskomstansatte folkeskolelærere træde i kraft om præcis en uge tirsdag efter påske. 

Hovedbestyrelsen i Danmarks Lærerforening er indkaldt til møde for at diskutere situationen efter sammenbruddet i forhandlingerne.