Skal der tages et opgør med sammenkædningsreglerne, og er forbundene på det private arbejdsmarked klar til at aftale en musketered inspireret af de offentlige forbund i 2018?

Havde vi ikke sammenkædningsreglerne, ville der måske også komme flere konflikter.
Lizette Risgaard, formand FH

De spørgsmål var Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), 3F's forbundsformand Per Christensen og Martin B.Hansen, der står i spidsen for Malerforbundet, blevet bedt om at svare på ved den faglige konference i København i onsdags.

Konferencen er indkaldt af Fagligt Formandsinitiativ, der opstod i kølvandet på OK17 og består af fagforeningsformænd fra blandt andet 3F, HK, El-forbundet, Malerforbundet og Dansk Metal.

>>LÆS OGSÅ: Sammenhold under OK20 er både nødvendigt og muligt

– På det private arbejdsmarked har vi i årevis haft en musketered. Alle forhandlinger på det private havner i forligsen, der samler op på de områder, som ikke kan lave egne overenskomster, siger Lizette Risgaard til de 150 tillidsvalgte og fagligt aktive fra hele landet, der opmærksomme lytter med fra salen hos El-forbundets afdeling i København.

Alternativet er værre

Turen i Forligsinstitutionen resulterer i en forligsskitse. Den sendes til urafstemning blandt medlemmerne, og her kommer sammenkædningsreglerne ind i billedet. Det er nemlig sammenlægningen af samtlige afgivne stemmer, der afgør om de nye overenskomster bliver vedtaget eller forkastet, og derfor gik det som ved OK17, hvor man efterfølgende stod med en splittet fagbevægelse. Danmarks største fagforbund 3F havde stemt klart nej, mens Dansk Metal og HK hev store ja'er hjem.

>>LÆS OGSÅ: Nye overenskomster er vedtaget

Alligevel er paneldeltagerne ikke i tvivl: Alternativet til sammenkædning - eksempelvis at forbundene stemmer hver for sig - er værre.

– Gennem årene har sammenkædningen vist sig at være en af grundpillerne i forhandlingerne. Havde vi ikke sammenkædningsreglerne, så ville nogle grupper sakke bagud, og der ville måske også komme flere konflikter, mener Lizette Risgaard og tilføjer, at konfliktvåbnet skal bruges så sjældent som muligt for at være så effektivt som muligt.

Brug af konflikt

Spørgsmålet om brugen af konfliktvåbnet står også på Per Christensens argument-blok i forsvaret for sammenkædningsreglerne:

– Jeg har hørt nogen sige, at vi trænger til en konflikt - til at få luftet de røde faner. Jeg mener, vi trænger til et overenskomstresultat, som I stemmer ja til. Jeg tror ikke en skid på, at det hjælper bare at svinge med de røde faner.

Som den eneste af paneldeltagerne deltager Malerforbundets formand direkte i overenskomstforhandlingerne. Og selvom medlemmerne af et af landets mindste forbund ved OK17 stemte nej til forligsskitsen og dermed blev påtvunget en aftale, de ikke selv ønskede, siger Martin B. Hansen: 

– Vi vil rigtigt gerne beholde sammenkædningsreglerne. Vi tror ikke på det med, at byggeriet skal stemme for sig, industrien for sig osv. Skal man have en konflikt, så skal den være så stor og effektiv som mulig. 10.000 malere, der smider penslen, rammer ikke noget.

I den efterfølgende debat lufter flere deltagere utilfredshed med Dansk Arbejdsgiverforenings og ikke mindst industriens dominans i de private overenskomstforhandlinger. 

Stop industriens dominans

– Hvor mange gange har vi ikke set arbejdsgivere spekulere i, at forhandlingerne ryger i forligsen, så de kan kopiere industriens resultat. Det gjorde Tekniq og Dansk Byggeri i 2017, siger Carsten Bansholm Hansen fra 3F Bygge-, Jord- og Miljø. 

Med ønsket om at ændre den praksis bliver Lizette Risgaard opfordret til at stille et konkret forslag blandt de medlemsforbund, der skal forhandle i 2020: At ingen underskriver aftaler, før alle forbund er på plads!